Grand Hotel Budapest i South Pigalle

PIGALLE

Jeg var på rekognosceringstur i det 9. arrondissement, området lige syd for Pigalle, som er blevet det nye sort. Hertil flytter Paris’ kreative klasse ind i stor stil i de her år og endnu flere danderer, spiser, shopper og hænger ud.

SoPi var tidligere bare et bufferområde mellem det frække kvarter op mod Pigalle og det mere konservative børnefamiliekvarter ned mod de store boulevarder. Men nu har det fået sin helt egen identitet, og hipsterne er i overtal.

Dér gik jeg og sugede ind. Retten til at dandere og bagefter kalde det arbejde og inspiration er en positiv sideeffekt af blogger-livet.

Men pludselig blev det regnvejr. Sådan rigtigt silende, hvor det løber fra håret ned bag ørerne og videre ned under kraven. Jeg måtte søge ly og droppede ind i den første café, jeg så. Som så viste sig at være et hotel af den helt særlige slags.

GHP3

Grand Pigalle Hôtel er åbnet for to sæsoner siden. Stærkt inspireret af hotellet i filmen Grand Hotel Budapest. Ejerne siger: ‘Kosmopolitisk, festligt, for livsnydere og lidt mystisk’.

1-grand-pigalle-hotel-paris-creditphoto-alexiafarry-parisbouge-443393618

Det, som først slog mig, var den lange bar. Dér, hvor lobbyen plejer at være, var i stedet en skøn lang bar. Og indregistreringen var bare et lille arrangement klemt hen i hjørnet. Som et klart signal om, at her er det hyggen og drinken, der er i højsædet, og pengesagerne behøver ikke mere end en kvadratmeter.

GHP7

Ejerne kalder konceptet for Bed & Beverage, og jeg synes, at det er sympatisk, som min gamle svigermor ville have sagt. Ikke mindst, at hotellet, med sin vinbar og 200 forskellige flasker på kortet bliver et levende sted for hele kvarteret og ikke kun et hotel for tilrejsende. Og menukortet er ikke dårligt. Brunch – lidt dyr – for 32 euros (men så får man også hele det franske bagersortiment, glutenfrit brød, husets granola, grød og kalveboller). Til frokost to retter for 19 euros og om aftenen hovedretter fra 13 og opefter.

GHP2

Værelserne, for dem bad jeg selvfølgelig om at se, var gode. Sådan lidt retro-chic agtige med farver som dueblå, støvet grøn og sennepsgul. Priser lige nu fra 186 euros og opefter.

Grand Hôtel Pigalle, 29, rue Victor Massé, 9. arrondissement. Metro: Pigalle

Reklamer

Hvem vil med på guidet tur i Marais-kvarteret på torsdag?

For alle dem, der er på efterårsferie i Paris: På torsdag, den 19. oktober klokken 10 til 13, arrangerer jeg en guidet byvandring. Vi starter i Marais-kvarteret, krydser gennem små hemmelige haver og snedige gyder, går på marked og danderer ved Canal Saint Martin. Meld jer til på louise.sandager@gmail.com Det koster 40 euros pr. person.

Antipasti, primi, secondi…italiensk à la Gaultier

Det var fuldstændigt tilfældigt. I torsdags, på byvandring med veninder, klokken halv et, frokosttid, sultne og så lige dér i rue Vivienne lå det nye italienske trattoria, som jeg netop havde læst om i ELLEs køkkenblad.

restaurant-daroco

Daroco er indrettet i Jean-Paul Gaultiers gamle butik med katedralhøjde til loftet, rå murstenslure, de mest fantastiske glaslamper, et åbent køkken med ilden slikkende ud af  pizzaovnen og et super sødt personale, der alle sammen går i stribede sejler-t-shirts (som en fiffig hilsen til Gaultier).

l1160387-1024x683

Restauranten er skabt af de to unge restauratører, Alexandre Giesbert og Julien Ross, der i forvejen har restauranterne Roca, Roco og Rococo (bare for forvirringens skyld). Den sidste er ham med de tatoverede arme, og bladene fra hans tatoveringer går igen i rækværket på 1.sals mezzaninen, som er designet af en tatovør!

IMG_2482

Maden er klassisk italiensk, men lettere og friskere. Pizzaer som i napoli, selvfølgelig. Men også antipasti som burrata-ost med sursøde rødløg og syltede tomater, hovedretter som risotto med artiskok og revet grøn citron eller Sankt Peters fisk med bløde gulerødder og kardemomme. Jeg fik båndspaghetti med citronsmør og tartar af guldbrasen. 18 euros fattigere – og lykkelig.

Daroco, 6 rue Vivienne, 2. arr. Metro: Bourse

Gode alternativer til hotellet

Husbåd terrasse

De senere år er det blevet meget sjovere at i være turist i Paris. For med websites som airbnb, housetrip, homeforexchange og den slags, er man ikke længere afhængig af hotellerne. Man har langt flere overnatningsmuligheder, og mange af dem er ret skægge.

Husbaad soveværelse

I fredags rundviste jeg fire københavnere, som havde lejet sig ind i en husbåd (to billeder herover), der lå lige for foden af Concordepladsen og Tuilerieshaven. En gammel fin båd med træinteriør, fed terrasse på dækket og masser af plads under stavnen. Priser fra 250 euros pr. nat og opefter, afhængig af sæsonen. Plads til fem.

B&B Bouchardon 3

I foråret rundviste jeg Jette og hendes datter, som boede hos Frederic og Jozsef på Bed & Breakfast Bouchardon (herover) i det 10. arrondissement. Værelset var ikke stort, 11 kvm, men alting hyggeligt, dejligt privat badeværelse og super morgenmad serveret af værterne, der ikke vidste alt de gode de skulle gøre. Blandt andet fandt de et kursus til Jette og hendes datter, som gerne ville på køkkenskole. Jette skrev bagefter sådan her til mig om oplevelsen:

Vore B&B- værter var mildest talt” outstanding fantastiske” og vi kan kun give dem vore allerbedste anbefalinger – de to fyre er I absolut særklasse.
Hvis jeg kommer til Paris igen, hvilket jeg er ret sikker på at jeg gør, så skal jeg helt sikkert bo hos dem. Vi var fx på fransk madskole 5 timer om lørdagen, hvor vi købte ind på det lokale marked og i specialbutikker i 10 arrondissement. Derpå lavede vi mad sammen med et fransk par hjemme i deres private hjem og sluttede af med at spise sammen. Det var en enestående og helt særlig oplevelse – og vore madskole-værter (Alan og Patrick) talte flydende engelsk. Det kan vi absolut kun anbefale til andre at prøve. (Pris ca. 210 eller 220 euros for 5 timer all inclusive med mad og drikkevarer).Vores B&B værter havde arrangeret dette for os.

Så altså, hvis ikke gider hotel, så bare find på noget andet. For de modigste, mest eventyrlystne og mindst kræsne er der også couchsurfing, hvor I lejer eller låner jer ind på en sofa hos de lokale.

Kun hotellerne er kede af dealen. De klager sig grumme over airbnb. For parisiske boligejere har taget imod udlejningsmuligheden med kyshånd. Jeg kender adskillige parisere, som lejer deres lejlighed ud, hver gang de selv skal på weekend eller på ferie, og den fortjeneste går selvfølgelig direkte fra hotellerne. Men dem om det. For os andre er det skønt med det enorme, og ikke mindst alsidige, udvalg.

 

 

Ta’ med på byvandring i Paris

paris-tuileries-pool-1000

Så er jeg klar med en sommerens program. Over de næste uger tilbyder jeg en stribe byvandringer i Paris. Så hvis I er i byen, skriv og meld jer til. Jeg lover at vise jer noget af det Paris, som I ikke ville have fundet selv. Også selv om I har været her før.

Fredag den 23. juni kl. 10 til 13, rundvisning på Montmartre. Vi ser Sacre-Coeur og malerpladsen selvfølgelig, men jeg vil også vise jer den del af bjerget, som turisterne normalt aldrig opdager. De små stræder, kunstboligerne, den brostensbelagte blindgyde med de engelske huse, den lille kirkegård. Montmartre er et af Paris’ mest folkerige  , og derfor skal man ikke mange meter væk fra de store turistmagneter, før man støder på helt almindeligt liv.

Mandag den 26. juni kl. 10 til 13, rundvisning i Marais-kvarteret. Marais, som ligger midt i Paris og dækker det 4. og dele af det 3. arrondissement, er et af byens hippeste og sjoveste kvarterer. Her lever bøsser, ortodokse jøder og kunsthandlere i fredelig sameksistens. Marais er et af de kvarterer, som aldrig er blevet byfornyet, og derfor kan man opleve smalle gader, gyder, stræder og huse tilbage fra Middelalderen. Om aftenen er der et vidunderligt udeliv.

Fredag den 30. juni kl. 10 til 13, rundvisning i Marais-kvarteret

Tirsdag den 4. juli kl 10 til 13, rundvisning på Montmartre

For alle turene gælder, at vi går i hyggeligt tempo, og alle kan være med. Det koster 40 euros pr. næse, og der skal være mindst seks tilmeldte for at turen bliver til noget. I kan melde jer til på louise.sandager@gmail.com

paris_18_place_emile_goudeau

Palermo, New York, Venedig… i Paris

noto_copyright_d_delmas__13_jpg_6340_north_1160x_white

Blev inviteret ud. Havde ingen som helst forventninger. Kendte knapt dem vi skulle ud med.

Fik adressen og mødte op, Gudskelov i en ny – ret skøn, synes jeg selv – sort kjole. Og hold da op, hvor blev jeg overrasket. Restaurant Noto er en af de absolut labreste restauranter, jeg har oplevet i lang tid. Åbnet for ganske nyligt og liggende på 1. salen af den legendariske koncertsal Salle Pleyel for enden af rue du Faubourg Saint Honoré i det 8. arrondissement.

Noto er opkaldt efter en lille by på Sicilien, som i tidens løb har været domineret af alt fra korinthere til muslimer og normannere. Efter et jordskælv tilbage i 1693 blev byen genopført i totalt siciliansk barokstil, og i dag er den indskrevet på Unescos verdensarvliste.

noto_copyright_d_delmas__05_jpg_5311_north_1160x_white

Det er noget af det overdådige mix, som går igen i dekorationen af restauranten. Her er hvidt marmor, lakeret nøddetræ, dryppende krystallysekroner, fede tæpper med arabesker og små flaskegrønne lamper på bordene. En sensuel blanding af Palermo, New York og Venedig, og uden nogensinde at ødelægge stedets oprindelige Art Deco arkitektur. Som en kulisse til en mafiafilm med Marlon Brando. version 2.0.

En underskøn kvinde sagde goddag i entreen og fulgte os til elevatoren, og en etage højere oppe tog butleren – klædt i skræddersyet italiensk flannel – over.

noto-restaurant-paris-1024x768

Og maden? Akkurat lige så eminent som indretningen. Middelhavskøkken fyldt med dufte og indtryk. Her er oliven og appelsinblomster, mandler og pistacier, syltede citroner. Græsk, arabisk, andalusisk. Og siciliansk, selvfølgelig. Køkkenchefen, Patrick Charvet, er kun 30 år, men har allerede rejst verden rundt og samlet inspiration og opskrifter.

Jeg fik en fantastisk salat med syltede grøntsager til forret, de andre en cremet aspargessuppe med husets riccotta-ravioli og trøffel. Til hovedret tun med auberginer og til dessert en fabelagtig tallerken fyldt med søde italienske fristelser.

Noto bar

Noto, 252 bis, rue du Faubourg-Saint-Honoré, 8. arr. Metro: Ternes. Åben mandag til fredag fra 12 til 14.30 og 19 til 23.30, lørdag 19 til 23.30 og søndag lukket. Menu til frokost 45 euros, om aftenen 75 euros.

 

Forårets store udstilling

vermeer.-la-laitiere-detail4-v.1660-

Det vrimler med gode udstillinger i Paris lige nu. Det gør det jo sådan set altid, men jeg synes, at der er ekstraordinært mange her i foråret.

Den mest spektakulære er Louvres udstilling om den hollandske 1600-talsmaler Vermeer og hans samtidige kolleger. Udstillingen dokumenterer, hvordan Vermeer, der af eftertiden er blevet betragtet som et ensomt geni, i virkeligheden havde stor udveksling med andre hollandske malere. Han rivaliserede og udvekslede med malere som Gerrit Dou, Gerard ter Borch, Jan Steen, Pieter de Hoock, Gabriel Metsu, Casper Netscher og Frans van Mieris. Fælles for dem var, at de malede dagligdags begivenheder, som fx Vermeers tjenestepige, der skænker mælk herover.

Gabriel_Metsu_001_OBNP2009-Y06499 (1)

Udstillingen er lavet i samarbejde med et irsk og et amerikansk museum, og der vises tolv værker af Vermeer (1632-1675) og omkring 50 af de andre hollandske guldaldermalere (som Gabriel Metsu herover). Udstillingen er blevet så stort et tilløbsstykke, at Louvre har måttet gøre det obligatorisk at reservere i forvejen, og alligevel skal man regne med op til 45 minutters ventetid under glaspyramiden, før man slipper ind. Udstillingen løber frem til 22. maj