Ta’ med på byvandring i Paris

paris-tuileries-pool-1000

Så er jeg klar med en sommerens program. Over de næste uger tilbyder jeg en stribe byvandringer i Paris. Så hvis I er i byen, skriv og meld jer til. Jeg lover at vise jer noget af det Paris, som I ikke ville have fundet selv. Også selv om I har været her før.

Fredag den 23. juni kl. 10 til 13, rundvisning på Montmartre. Vi ser Sacre-Coeur og malerpladsen selvfølgelig, men jeg vil også vise jer den del af bjerget, som turisterne normalt aldrig opdager. De små stræder, kunstboligerne, den brostensbelagte blindgyde med de engelske huse, den lille kirkegård. Montmartre er et af Paris’ mest folkerige  , og derfor skal man ikke mange meter væk fra de store turistmagneter, før man støder på helt almindeligt liv.

Mandag den 26. juni kl. 10 til 13, rundvisning i Marais-kvarteret. Marais, som ligger midt i Paris og dækker det 4. og dele af det 3. arrondissement, er et af byens hippeste og sjoveste kvarterer. Her lever bøsser, ortodokse jøder og kunsthandlere i fredelig sameksistens. Marais er et af de kvarterer, som aldrig er blevet byfornyet, og derfor kan man opleve smalle gader, gyder, stræder og huse tilbage fra Middelalderen. Om aftenen er der et vidunderligt udeliv.

Fredag den 30. juni kl. 10 til 13, rundvisning i Marais-kvarteret

Tirsdag den 4. juli kl 10 til 13, rundvisning på Montmartre

For alle turene gælder, at vi går i hyggeligt tempo, og alle kan være med. Det koster 40 euros pr. næse, og der skal være mindst seks tilmeldte for at turen bliver til noget. I kan melde jer til på louise.sandager@gmail.com

paris_18_place_emile_goudeau

Reklamer

Palermo, New York, Venedig… i Paris

noto_copyright_d_delmas__13_jpg_6340_north_1160x_white

Blev inviteret ud. Havde ingen som helst forventninger. Kendte knapt dem vi skulle ud med.

Fik adressen og mødte op, Gudskelov i en ny – ret skøn, synes jeg selv – sort kjole. Og hold da op, hvor blev jeg overrasket. Restaurant Noto er en af de absolut labreste restauranter, jeg har oplevet i lang tid. Åbnet for ganske nyligt og liggende på 1. salen af den legendariske koncertsal Salle Pleyel for enden af rue du Faubourg Saint Honoré i det 8. arrondissement.

Noto er opkaldt efter en lille by på Sicilien, som i tidens løb har været domineret af alt fra korinthere til muslimer og normannere. Efter et jordskælv tilbage i 1693 blev byen genopført i totalt siciliansk barokstil, og i dag er den indskrevet på Unescos verdensarvliste.

noto_copyright_d_delmas__05_jpg_5311_north_1160x_white

Det er noget af det overdådige mix, som går igen i dekorationen af restauranten. Her er hvidt marmor, lakeret nøddetræ, dryppende krystallysekroner, fede tæpper med arabesker og små flaskegrønne lamper på bordene. En sensuel blanding af Palermo, New York og Venedig, og uden nogensinde at ødelægge stedets oprindelige Art Deco arkitektur. Som en kulisse til en mafiafilm med Marlon Brando. version 2.0.

En underskøn kvinde sagde goddag i entreen og fulgte os til elevatoren, og en etage højere oppe tog butleren – klædt i skræddersyet italiensk flannel – over.

noto-restaurant-paris-1024x768

Og maden? Akkurat lige så eminent som indretningen. Middelhavskøkken fyldt med dufte og indtryk. Her er oliven og appelsinblomster, mandler og pistacier, syltede citroner. Græsk, arabisk, andalusisk. Og siciliansk, selvfølgelig. Køkkenchefen, Patrick Charvet, er kun 30 år, men har allerede rejst verden rundt og samlet inspiration og opskrifter.

Jeg fik en fantastisk salat med syltede grøntsager til forret, de andre en cremet aspargessuppe med husets riccotta-ravioli og trøffel. Til hovedret tun med auberginer og til dessert en fabelagtig tallerken fyldt med søde italienske fristelser.

Noto bar

Noto, 252 bis, rue du Faubourg-Saint-Honoré, 8. arr. Metro: Ternes. Åben mandag til fredag fra 12 til 14.30 og 19 til 23.30, lørdag 19 til 23.30 og søndag lukket. Menu til frokost 45 euros, om aftenen 75 euros.

 

Forårets store udstilling

vermeer.-la-laitiere-detail4-v.1660-

Det vrimler med gode udstillinger i Paris lige nu. Det gør det jo sådan set altid, men jeg synes, at der er ekstraordinært mange her i foråret.

Den mest spektakulære er Louvres udstilling om den hollandske 1600-talsmaler Vermeer og hans samtidige kolleger. Udstillingen dokumenterer, hvordan Vermeer, der af eftertiden er blevet betragtet som et ensomt geni, i virkeligheden havde stor udveksling med andre hollandske malere. Han rivaliserede og udvekslede med malere som Gerrit Dou, Gerard ter Borch, Jan Steen, Pieter de Hoock, Gabriel Metsu, Casper Netscher og Frans van Mieris. Fælles for dem var, at de malede dagligdags begivenheder, som fx Vermeers tjenestepige, der skænker mælk herover.

Gabriel_Metsu_001_OBNP2009-Y06499 (1)

Udstillingen er lavet i samarbejde med et irsk og et amerikansk museum, og der vises tolv værker af Vermeer (1632-1675) og omkring 50 af de andre hollandske guldaldermalere (som Gabriel Metsu herover). Udstillingen er blevet så stort et tilløbsstykke, at Louvre har måttet gøre det obligatorisk at reservere i forvejen, og alligevel skal man regne med op til 45 minutters ventetid under glaspyramiden, før man slipper ind. Udstillingen løber frem til 22. maj

 

 

Hvem vil med på en guidet tur på Montmartre Skærtorsdag?

montmartre1

For alle, der er i Paris i Påsken: Hvem vil med på en tre timers guidet tur på Montmartre Skærtorsdag , den 13. april, fra kl 10 til 13?

Montmartre 2

Vi ser Sacre-Coeur og malerpladsen selvfølgelig, men jeg vil også vise jer den del af bjerget, som turisterne normalt aldrig opdager. De små stræder, kunstboligerne, den brostensbelagte blindgyde med de engelske huse, den lille kirkegård. Montmartre er et af Paris’ mest folkerige områder, og derfor skal man ikke mange meter væk fra de store turistmagneter, før man støder på helt almindeligt liv.

Vi går i hyggeligt tempo, og alle kan være med. Det koster 40 euros pr. næse, og der skal være mindst seks tilmeldte for at turen bliver til noget. I kan melde jer til på louise.sandager@gmail.com

 

 

Gallerist for det 20. århundrede

Paris har et væld af små kunstmuseer, som mange turister aldrig ser, fordi de koncentrerer sig om impressionisterne på Musée d’Orsay eller løb vild i Louvre. Det er synd. For mange af de mindre museer er rene perler, propfulde af verdenskunst, som kan opleves på en time eller to. Og som derfor passer rigtig fint ind i et tætpakket Pariserbesøg.

maillol-aristide-031.jpg

Musée Maillol i rue de Grenelle er et godt eksempel. Her er en permanent samling af Aristide Maillols værker: skulpturer af nøgne kvinder – mange af hans unge muse Dina Vierny – tegninger og malerier (som herover). Den del af museet er i sig selv et besøg værd, men lige for tiden er der ekstra grund til at gå derhen. For Musee Maillol har lavet en fin udstilling om kunsthandleren Paul Rosenberg, hans liv, hans kunst og hans kunstnervenner.

Musee maillol

Rosenberg var født i 1881, som søn af en jødisk antikvitets- og kunsthandler. Tidligt gav faren ham lov til at rejse rundt Europa og handle, og han var kun en ganske ung mand, da han købte sin første Manet og to tegninger af Van Gogh. 29 år gammel åbnede han sit eget galleri, 21 rue de la Boétie (der også er titlen på udstillingen lige nu), og han blev gallerist for og tætte venner med en stribe af samtidens kunstnere som Picasso, Braque, Matisse og Léger. Picasso har malet indtil flere billeder af Rosenberg og hans familie.

Da nazisterne besatte Paris i 1940, måtte Rosenberg flygte til New York. Han nåede at gemme en del af sin kunst, men omkring 2.000 værker blev taget af nazisterne, som med grusom ironi beslaglagde og indrettede ‘kontoret for jødiske spørgsmål’ i hans galleri.

Efter krigen lykkedes det Paul Rosenberg at få en del af den stjålne kunst tilbage, men mange af værkerne er stadig forsvundet. Nogle er dukket op på auktioner inden for de seneste tyve år, og idag er det hans børnebørn, der kæmper med museer og privatfolk, som har fået købt en Matisse eller en Monet og ikke vil af med den igen.

Hans datterdatter, Anne Sinclair, er en af Frankrigs kendteste tv-journalister. Hun har arvet kunst for millioner. (Det var en del af den formue, hun måtte bruge, da hendes mand, valutafond-direktør Dominique Strauss-Kahn, tilbage i 2011 blev anklaget for at have voldtaget en stuepige på et luksushotel i New York. De to er siden blevet skilt.)

Anne Sinclair har været med til at arrangere udstillingen, som viser omkring 60 værker af Picasso, Fernand Léger, Braque, Matisse, Monet og Marie Laurencin.

Musée Maillol

Obs! Udstillingen hedder 21, rue de la Boétie, fordi Rosenbergs galleri i sin tid lå på den adresse, men Musée Maillol ligger 59-61, rue de Grenelle i det 7. arrondissement. Metro: rue du Bac. Udstillingen løber frem til 23. juli, og så længe den er der, har museet åbent alle dage fra 10.30 til 18.30, fredag endda til 21.30, men de sidste bliver lukket ind 30 minutter før. 

Kun adgang for hipsters…

gentlemen-1919_5611915

For nogle år siden skrev jeg en artikel til frisørernes fagblad om barbersaloner i Paris. Dengang var der fem. Nu vrimler det med dem, for hipster-moden har sat gang i entreprenørerne, og det er ikke længere bare frisørsaloner med barbergrej. Nu er det luksussaloner med whisky-bar, cocktails à la carte, cigarer og bordfodbold.

gentlemen-1919-modernists-cover

Gentlemen 1919 i det 8. arrondissement (to fotos herover) ligner en herreklub fra starten af forbudstiden i USA. Gyldne farver, fede læderlænestole, en barmand, der serverer whisky og oldschool cocktails. Her koster en klipning 39 euros, en gammeldags barbering 41, trimning af hipsterskæg 22 og en kronragning 41. Her kan du ryge cigarer og og få pudset dine lædersko. Der er åbent fra 11 til 22 (19 om lørdagen), og lukket søndag-mandag.

garconniere-paris-02

Hos La Garçonnerie er det Skander, der klipper og barberer. 60 minuters forplejning inklusive hovedbundsmassage og ‘skulptering’ af hipsterskægget koster 50 euros. Barbershoppen ligger midt i en conceptstore for mænd, så her kan du også købe ny butterfly, boxershorts, dyre ruskindsmokkasiner, tapenade, foie gras og barbersæbe, selvfølgelig.

la shaperie2

La Shaperie har afdelinger flere steder i byen, blandt andet i det eksklusive stormagasin Bon Marché og hos den britiske parfumemester Penhaligon’s. La Shaperie sælger også briller og hatte, og medfølgende kvinder kan få klippet pandehår eller en chik, kort frisure, uden vask.

Bonhomme_01

Aurélien Bertrand er ejer af Bonhomme i rue Saint-Denis. Han åbnede sidste år i juli, og syntes, at de andre barbersaloner i byen var for små og for gnidrede. Så han er gået upscale og har indrettet 200 kvadratmeter – tre etager – med amerikansk billard, seks barberpladser (herover) og rum for både pédicure, manicure og epilation.

La barbiere-de-paris

La Barbière de Paris har to adresser, en i rue Condorcet og en i rue Bertin-Poirée, ejet af Sarah, som til magasinet Express siger, at i modsætning til kvinder, som helst vil sidde alene og blive nurset om hos frisøren, så kommer mænd også til salonen for at dele øjeblikket med andre mænd. Derfor har hun sat barberstolene i en rundkreds om spejlet. Hipster to hipster.

 

 

 

 

 

 

 

 

Paris’ gemte lommer

rue crémieux paris

Foråret kom nærmest over natten. Fra den strideste frost blev det pludselig 14 grader, og hvor der for to uger siden stadig blev solgt dynejakker, ser man nu overmodige parisere i shorts og sandaler.

Perfekt vejr til at gå på opdagelse i byens hemmelige lommer og skjulte haver. Paris er nemlig fuld af den slags overraskelser: En fuldstændig bedårende baggård gemt bag en afskallet port. En lille, hyggelig gade squeezet ind mellem to boulevarder, en overdækket passage, en rosenhave og en tilgroet gyde. At gå på opdagelse i Paris er en af mine absolutte favoritbeskæftigelser, og selv efter tyve år i byen, støder jeg stadig på nye forunderlige steder. Hver gang.

1. Tag nu fx rue Crémeux i det 12. arrondissement (foto herover). Den ligger klos op ad togstationen Gare de Lyon, og de omkringliggende gader er ikke noget at skrive hjem om. Men drej lige om hjørnet fra rue de Lyon, og du træder ind i den parisiske version af Notting Hills Portobello Road. 35 byggeforeningsagtige huse i stærke, klare farver. Nogle endda med trompe l’oeil malerier: En fasan, der flyver over en pink facade, eller frodige, fake vinranker på en knaldgrøn entré. Metro: Gare de Lyon

6657-RUE-DES-THERMOPYLES-PARIS-14

2. Eller hvad med rue de Thermophyles i kvarteret bag Montparnasse-kirkegården. Et lille stykke jungle midt i storbyen. Her har beboerne ladet planter og blomster gro og dominere, så man føler sig fuldstændig hensat til en landsby i Midtfrankrig. 280 meter ren ro. Metro: Pernety

Passage lhomme

3. Bare nogle skridt fra Bastillepladsen finder du Passage l’Homme (herover). En tidslomme fra dengang verden stadig var uskyldig. Her er lejligheder og værksteder. Hvis du kan komme til det, så prøv at kikke ind i passagens nr. 14, i Atelier de la Miroiterie, en gammel fabrik fra 1880, hvor der er tegne- og skulpturskole. Indgang fra 26, rue de Charonne, Metro: Bastille eller Ledru Rollin.

cite_durmar_paris_11_2

4. I det 11. arrondissement er der i det hele taget mange små hyggelige passager, gårde, baggårde og Impasses, som betyder blindgyder. Cité Durmar fx, har indtil videre modstået presset fra  sultne bolighajer, som presser på for at få lov til at rive gamle værksteder ned og bygge mere profitable lejlighedskomplekser. Her var engang gartnere, som solgte grøntsager, nu er den beboet af kunstnere og kreative bohemer. Indgang fra festgaden rue Oberkampf, nr. 154. Metro: Ménilmontant

cite_du_figuier_paris_11_22 (2)

5. Et stenkast derfra ligger Cité du Figuier. Oprindeligt et lille centrum for metalværksteder, særligt mange kobbersmede, men efter de håndværk uddøde, er den lille mini-landsby i dag overtaget af grafikere, kommunikationsfolk og en humanitær organisation.

cite_du_figuier_paris_11_14

Husk at tjekke det turkise hus med elefanterne på facaden. Indgang til Cité du Figuier fra rue Oberkampf nr. 104-106. Metro: Parmentier eller St. Maur