Det siger mine kunder

”Tusind tak for en meget, meget interessant og givende eftermiddag på Louvre.Vi sidder her til aften og taler om, hvor fint afstemt du har sammensat
en guidet tur, og hvor fantastisk en oplevelse, det har været.”

Lis og Ole Andreasen, København.

« Herfra skal lyde en STOR tak for din meget værdsatte guidning for DLG-gruppen i Paris fredag-lørdag.  Du gav os et spændende indblik i hvordan det er at leve og bo i Paris sammenholdt med din brede indsigt i de franske samfundsforhold som du formidlede på en skarp og elegant måde.”

— Kristian Hundebøll, adm. direktør i DLG

”Louise ved ALT; både om hver en krog i Paris og hvert et kunstværk på museerne. Og har du lyst til en kæmpe portion østers med champagne –  eller smart tøj – eller en særlig dims til din stue – eller … så ved hun lige, hvor du skal gå hen.
Pariserekspert er kun et lille ord.”

Susanne Wilhelmsen, skolelærer på Samsø

”Vi tre havde en helt enestående tur med Louise i et for os nyt område, vi gerne ville opleve. Historie og nutid, tips, råd og god kommunikation var en spændende del af vores formiddag. Det var den perfekte gave til mine forældres fødselsdag, som vi fejrede i Paris.”

Jan Hesselberg, guldsmed på øen Sild

Louise Sandager er en fantastisk formidler, der kender sin by og fransk kultur ud og ind. Ved gentagne lejligheder har hun skræddersyet guidede ture til mine studerende, når vi har været på studietur til Paris. Der skal noget til at holde unge studerendes opmærksomhed fanget gennem længere tid, men det er Louise så absolut i stand til. Hendes mange anekdoter, alsidige indsigt og evnen til at afstemme sine guidede ture til den konkrete situation og publikum, gør det til en uforglemmelig oplevelse at deltage.

— Birgitte Grandjean, lektor på Designteknologiuddannelsen på KEA, Københavns Erhvervs Akademi