Tag Archives: terrasse

Sommerens bedste terrasser…

Det er bagende dejligt vejr. Sommeren har simpelthen sat sig i Paris, og vi render rundt i shorts og florlette kjoler, selv om børnene stadig går i skole, og de arbejdende må slæbe sig igennem endnu en måned, før det bliver ferie og de kan flygte ud af byen.

Indtil da er terrasserne en super kompensation. At slå sig ned på fortovet, i en grøn gård, på en tagterrasse eller på et dæk ved Seinekanten. Paris er fuld af dem, skønne restauranter og caféer med udendørs serveringer. Over de næste par uger laver jeg en serie med mine bedste af dem. 

cafe francais

Café Français ligger på Bastillepladsen med direkte udsigt til søjlen. Et gammelt brasseri, som er blevet overtaget af de famøse Costes-brødre, der åbner den ene succesfulde restaurant efter den anden. Café Français er ingen undtagelse. Fra dag ét (sidste år) har det været en af Paris’ hotspots, åben fra syv morgen til to om natten. Man kan spise der – godt – og henslængt i en af de specialdesignede lænestole indenfor i indretningsarkitektens India Mahdavis trikolorefarvede univers, men man kan også sidde udenfor, på baststolene, mellem de grønne planter og bare nyde Pariserlivet, der løber, stresser, danderer eller rocker forbi.

Café Français, 3, place de la Bastille, 4. arr. Metro: Bastille

Te og kage i museumshaven

Det er blevet flot sol og terrassevejr. Derfor vil jeg over det næste stykke tid fyre nogle gode udendørsadresser af.  Restauranter, haver og museer med grønne lommer.

For dem af jer, der har læst mine guidebøger, følger her en gentagelse. Men Musée de la vie Romantique er en af mine absolutte yndlingsspots, og da så få kender stedet, gentager jeg gerne min reklame.

Nøgternt set kan museet ikke konkurrere med Paris’ store, kendte kunstmuseer. For regulært er det bare en gammel italiensk villa med stokroser, som ligger skjult for enden af en hulvej.

Men nej, hvor er det dejligt at dukke ind gennem den grønne have, at cirkle rundt i de små stuer og have tid til at fordybe sig i manuskript eller en klunkesofa. Musée dela VieRomantique har akkurat den størrelse, som gør det menneskeligt at besøge.

Villaen var oprindeligt ejet af den hollandsk-fødte maler, Ary Scheffer, og hos ham vadede kunstnere og intellektuelle som maleren Eugène Delacroix, komponisten Chopin og forfatteren George Sand hjemmevant ind og ud.

Hele museet er dedikeret til den romantiske periode omkring 1820-1850, og i dag er stemningen – af kult-arkitekten Jacques Garcia – genskabt med mønstrende lædertapeter, draperede gardiner og originale møbler.

I haven er der gamle træer og te- og frokostservering fra et lille grønmalet drivhus.

Musée de la Vie Romantique, 16 rue Chaptal, 9. arr. Tel. 01 55 31 95 67. Ǻben tirsdag til søndag fra 10 til 18. Lukket på mandage og skæve helligdage. Metro: Blanche

Indian summer i Louvres gård

Det er helt uventet, 23 grader og Indian Summer.  Velfortjent, sådan set, med lidt forlænget sommer, for vi har ikke været forkælet med temperaturer i år.

Måske derfor er der også vildt gang i den på byens terrasser. Fyldt med folk, der strækker solen så langt de kan og spiser både frokost og middag ude på fortovet.

Forleden var det mig selv. Jeg var i byen med vores ældste på ti, som har nået den alder, hvor han rånyder at få hvide stivede servietter og som sagtens tør kaste sig over kammuslinger og små thailandske forårsruller.  Derfor skulle han selvfølgelig have the royal treatment, og frokosten på en ordentlig terrasse. Vi gik ind i gården på Louvre, hvor Café Marly ligger under hvælvingerne, og der er direkte udsigt til glaspyramiden.

Personalet var lige så opsigtsvækkende som altid. Jeg aner ikke, hvor man rekrutterer den slags, men iøjnefaldende, det er de. Kvindelige tjenere, der ligner Naomi Campbell og mandlige, hvis skæg og bakkenbarter er så superdesignet, at jeg tænker de sover med hovedet i et eller andet stativ.

På sin vis er det et ret dekadent sted, og opstyltet, men jeg elsker det alligevel. For det er vildt at sidde midt inde i gården på verdens største kunstmuseum og spise frokost, og ekstra skønt, når man har sin kloge søn med, som ved alt om de franske konger, der engang havde deres gang her på slottet.

Så il derhen, hvis du når Paris  i efteråret. Men kun i terrassevejr. Restauranten indenfor er ret kedelig.

Café Marly, 93, rue du Louvre, 1. arr. Aaben alle dage fra 8 til 02. Metro: Palais-Royal-Musée-du-Louvre

3 dejlige cocktailsteder!

Sommer i Paris? For mange parisere er det nærmest utænkeligt, de ræser ud af byen, så snart de kan komme til det. Ud på landet, til havet, op i bjergene, langt væk fra stenbroen.

Og selv er jeg ikke bedre, det indrømmer jeg. Lige om lidt stikker jeg sydpå til Pyrenæerne og vestpå til Ile de Ré. Men faktisk er Paris i august en lise. Stressniveauet, som 11 måneder om året tangerer det røde felt, falder til det helt overkommelige, nærmest provinsielle, og de parisere, som bliver tilbage for at betjene de resterende, er høflige og  glade. Trafikken glider, og det er for en gangs skyld til at få en lovlig parkeringsplads.

Noget af det bedste om sommeren i Paris, er at sidde ude i skumringen og kikke på livet, mens man sipper til en drink. Her får I tre af mine bedste cocktail-pletter lige nu:

Den trendy: Le Minipalais, inde i udstillingshallen Grand Palais. Her er for nylig åbnet en champagnebar, og hver dag opfinder bartenderen en ny dagens cocktail. Baseret på champagne, selvfølgelig. Prøv en Minipalais Royal, som er en blanding af rørsukker, champagne og tranebærsaft. Mums! Bedste tidspunkt er ved 22-tiden, når pianisten spiller live på terrassen. Et glas champagne koster fra 14 euros og en cocktail omkring 15.

Le Minipalias, 3, avenue Winston-Churchill, ved broen Pont Alexandre-III, i det 8. arrondissement.

Den romantiske: Café Richelieu, på 1. sal i Louvre, dér hvor økonomiministeriet tidligere havde kontorer, ligger nu en delikat café med to terrasser og udsigt til glaspyramiden. Prøv en klassisk Kir Royal, og allerhelst onsdag eller fredag aften, når museet har åbent til 22. Eneste MEN ved stedet er, at du er nødt til at købe billet til Louvre for at få adgang. En kir koster 12 euros.

Café Richelieu, 93, rue de Rivoli, 1. etage, 1. arrondissement

Den retro: O fil de l’Ô, på dækket af en gammel jernbåd, sådan lidt à la Venedig. Dejligst om aftenen, når lysene skinner i Seinen, og du har direkte udsigt til en oplyst Notre-Dame. Gå efter en klassisk drink fra kortet, som en Pink Lady, en Pina Colada eller min favorit, en Mojito.

O fil de l’Ô, 2, quai de la Tournelle, 5. arrondissement, åben alle dage fra 10 til midnat.

Mere Berlin end Paris

Hvordan rubricerer man en enorm spisehal i beton med ti meter til loftet? Hvor bestyrerens kontor – inklusive computer, ledninger og regnskaber – står ude mellem bordene? Hvor lamperne ligner ufo’er, og kokken har alle sine ingredienser – æg, makroner og bagte tomater – stående frit fremme på ståldisken.

For slet ikke at tale om toiletterne? Der findes i størrelse Small, Large og XXL. Hvor man kan tisse to ved siden af hinanden, og hvor vandhanden, en malkemaskineagtig ting, er så avanceret, at man må nærstudere den, for at få den til at fungere?

Restaurant Tokyo Eat er mere Berlin end Paris. Glad, innovativ, uformel. Ligesom menukortet, hvor der er retter som rødbedecarpaccio eller butterdej med snegle og ost. Køkkenchefen hedder Thierry Bassard, og du skal regne med omkring 30 euros pr. snude inkl. drikkevarer.

Restauranten ligger i centret for moderne kunst, Palais de Tokyo, i Trocadéro-bygningen. Her er planlagt ombygning hele 2011, men efter alt at dømme kommer det ikke til at ramme restauranten. Om sommeren er der servering på terrassen med en fabelagtig udsigt til Seinen og Eiffeltårnet.

Tokyo Eat, 13, avenue du Président-Wilson, 16. arr. Tel. 01 47 20 00 29. Ǻben tirsdag til søndag fra 12 til 01. Terrassen er åben fra april til oktober. Metro: Iéna

www.palaisdetokyo.com