Tag Archives: Sweat Shop

Beretning fra symaskinebaren

Jeg får rigtig mange kommentarer på bloggen, og jeg bliver glad hver eneste gang. For så er bloggen ikke bare en monolog, men et levende forum om Paris, hvor læserne bidrager og giver igen. Som nu fx i aftes, hvor jeg fik denne her kommentar fra Maria, der har været i symaskine-cafeen Sweat Shop, som jeg skrev om i slutningen af marts:

Jeg kan nu berette om den hyggeligste dag i lang tid. Netop i Sweat Shop.
Den schweisiske af pigerne mødte mig foran caféen. Hun kom et kvarter for sent til åbningstiden kl.1, og jeg stod pænt og blomstrede foran et metalgitter. Men hun forsikrede mig om, at hun normalt aldrig kommer for sent og var virkelig åben og imødekommende. To skridt inde i caféen og man føler sig trukket tilbage til tiden i fritidsklubben, hvor alt var fælles eje og alt hvad et kreativt hjerte begærer, er at finde. At alle var unge, fashionable og engelsktalende (med alle typer accenter) gjorde det bare endnu mere spændende og finurligt at tilbringe sin tid dér. Serviceminded, hjemlig og skægt sted at bruge min fridag. Lige så sjov og sejt var det i juicebaren ved siden af! Gid jeg skulle blive i Paris endnu 7 mdr, istedet for den ene måned jeg har tilbage.
Fem-stjerner får sweat-shop – eller 5 trådruller!!

Maria
1

Drik kaffe – og sy dit eget tøj!

Egentlig var jeg lige på vej i seng. Sad her med en kop grøn te og læste New York Times, hvilket sikkert lyder lidt oppustet, men det er altså kun, fordi den følger med Le Figaro som tillæg om fredagen. Så altså, sad jeg og bladrede lidt og læste en halv artikel om Hillary Clintons fortræffeligheder, da mit øje pludselig faldt over en artikel nederst på side 8: Paris har fået sin egen symaskine-café!

Og så endda lige i rue Lucien Sampaix i mit gamle kvarter i det 10. arrondissement. To kvinder, en østriger og en schweizer, har netop åbnet Sweat Shop, hvor 10 splinternye Singer symaskiner står klar til at blive lejet ud på timebasis, akkurat som i en cybercafé.

Her gik jeg og troede, at jeg kendte min by, og så skal jeg læse i NY Times, at man kan gå på symaskinebar lige om hjørnet fra min gamle lejlighed! Det er da lige til at blive glad over, for sådan er det nemlig med Paris: den forandrer, udvikler og knopskyder hele tiden som en organisk masse, og derfor er der altid noget nyt at dykke ned i.

Ind imellem bliver jeg spurgt, hvordan jeg kan blive ved med at finde på noget nyt at skrive om, men helt ærligt, det har aldrig nogensinde bekymret mig. For Paris bobler hele tiden over med nye tilbud og mere eller mindre vanvittige og geniale påfund.

De to kvinder her har fx fået nok af overforbrug og smide-væk-kultur, så nu vil de have folk til at reparere og sy deres eget tøj, mens de spiser kage og drikker økokaffe. Faktisk en rigtig sympatisk tanke, ikk? Og så har de klogeligt lagt deres sy-selv-bar lige op ad den hippe Bob’s Juice Bar, som på ingen tid er blevet de lokales vandhul.

Endnu har jeg jo altså ikke set Sweat Shop – det er kun en halv time siden, jeg opdagede dens eksistens – men jeg iler alligevel med adressen. Ideen i sig selv er omtale værd. Det koster 6 euros i timen at leje en symaskine og en kaffe med kage serveres for 5 euros.

Sweat Shop, 13, rue Lucien Sampaix, 10. arr. Tel. 09 52 85 47 41. Aaben alle dage, undtagen mandag. Metro: Jacques Bonsergent.