Tag Archives: rue des Martyrs

Yes – saltlakridser i rue des Martyrs!

Forleden var jeg på museums- og forkælelsestur med Axel. Det er vores ældste på ni – snart ti – år, og han havde lavet nøje planer for, hvad han ville opleve. Uden sine søstre!

Først var vi på voksmuseet, Musée Grévin, som viste sig at være en stor oplevelse. Måske ikke for danskere, for på ægte nationalchauvinistisk manér var der selvfølgelig en overvægt af franske tv-værter, franske rockstjerner, franske filosoffer og halshuggede franske konger. Men Axel elskede hver en centimeter af det.

Bagefter var vi i de underjordiske katakomber, hvor vi gyste over den makabre opstabling af lig og skeletter tilbage i 1800-tallet, da man tømte de parisiske kirkegårde. Og til sidst rundede vi Napoleons grav i Invalidekirken og militærmuseet ved siden. Som i øvrigt – for feinschmeckere – har en helt fantastisk samling af rustninger.

Men det, som er vigtigt her, er den slikbutik, vi fandt undervejs. Ellers rettere; som Axel havde researchet sig frem til. For som den præcise logistikker han er, havde han naturligvis tilrettelagt optankning på turen, og i en pariserguide for børn havde han fundet frem til adressen på en specialbutik for skandinavisk slik, Käramell, som ligger i 15, rue des Martyrs i det 9. arrondissement.

Det viste sig at være et fuldstændigt slaraffenland for eksildanskere som os, der til daglig må undvære saltlakridser, skolekridt og ordentlige vingummier.

Ejeren, Lena Rosen, er fra Malmø og hun har trukket jackpot med sin butik. For selvfølgelig synes også pariserne, at det er enestående med frit valg på alle hylder og et udvalg, som de slet, slet ikke er vant til. Tilmed kan man hos Lena købe svenske træsko med blomster og andre livsvigtige fornødenheder.

Drej indenom, hvis I kommer forbi. Det er omvejen værd, og Axel åd alle sine 500 gram, inden dagen var omme.

Galleri

Guidet tur på Montmartre

This gallery contains 7 photos.

I mandags gik jeg byvandring med et dansk par, som havde booket mig via bloggen. De var fra Nordsjælland og havde været i Paris så mange gange, at de efterhånden var holdt op med at tælle.  Som konen sagde: ‘Hver gang jeg tager … Læs resten

Roses økologiske kult-køkken

Denne her restaurant har stået på min to-do-liste, lige siden jeg læste om den første gang: Et lille politisk korrekt bio-køkken, som på rekordtid er blevet de lokales kantine i rue des Martyrs for foden af Montmartre.

Ejet af en britisk kvinde, Rose, og hendes franske mand, Jean-Charles, som har grebet udviklingen i kvarteret og lært pariserne, at både linsesuppe og rødbede-quiche faktisk kan smage sindssygt godt.

Det triggede mig, og da jeg for nylig skulle mødes til frokost med min gamle veninde Signe og hendes datter Anna, var adressen oplagt, for de to lever som veganere, og bliver ikke afskrækket af hverken tofu eller latte med soyamælk. Så altså, afsted til Rose Bakery.

Jeg havde nær aldrig fundet adressen, for stedet gør ikke meget væsen af sig, gemt som den er bag en ydmyg facade. Til med ligner restauranten ved første øjekast en grønthandler, hvor man i døren skal kante sig uden om bakker med økologiske hønseæg og kasser fulde af usprøjtet fennikel. Indenfor blev jeg blokeret af en lang kø af folk, som ventede på at købe hjemmebagt kernebrød og gulerodskager – økologiske selvfølgelig – og først da jeg fik skruet mig forbi alt det, fandt jeg restauranten inde bagerst, hvor Signe og Anna allerede var dukket op.

Her var hvide vægge, et orange køleskab, et enormt maleri og et kraftigt ovenlys. Ikke ligefrem den traditionelle opskrift på en parisisk kult-restaurant, og så er det faktisk lige, hvad det er. Rose Bakery er blevet så stor en succes, at ejerparret nu har udvidet med en filial i Marais-kvarteret, og der går ikke en uge, uden at stedet bliver rosende omtalt i fransk presse.

Det var skønt at se Signe igen. Som jeg ikke har set de sidste 15 år. Gledet ud af mit liv i tilværelsens almindelige kaos, men nu heldigvis tilbage igen. Lige så morsom og klog som altid. Hvis nogle af jer skal bruge en retoriker, lære at tale bedre, prædike bedre eller kommunikere til en større forsamling, så tjek hendes hjemmeside. Hun er god!

Det samme var maden. Jeg fik auberginemos med ristede tomater og ovnbagt tofu, det var fremragende, og for folk, der ikke kan undvære kød, er der også retter med fisk og kylling. Men biologisk, selvfølgelig. Selv baconen har siddet på en gris, der med garanti har gået på en usprøjtet mark og haft det dejligt.

Så hvis du vil se, hvad der rører sig lige nu på den parisiske restaurantscene og har mod på andet end de gængse brasserier, så prøv Rose Bakery. Men vær opmærksom på, at man ikke kan bestille bord, så til frokost bør I ikke komme senere end 12.30, og om søndagen kan der være ret lang kø til brunchen.

Rose Bakery, 46 rue des Martyrs, 9. arr. Tel. 01 42 82 12 80. Metro: Saint-Georges eller Notre-Dame-de-Lorette.