Tag Archives: Pompidoucentret

Bed om månen – og se Paris fra oven

George

Til en af mine artikler skrev jeg en gang forarget om restaurant Le Georges på toppen af Pompidou-centret, at de smukke tjenere og langbenede værtinder var så snobbede, at de dårligt gad at nedlade sig til at betjene gæsterne. Derfor anbefalede jeg, at man kun gik derop for nyde udsigten. Eventuelt med en hurtig drink. ‘Når man beder om brødet, ser de ud som om man har bedt om månen,’ skrev jeg og harcelerede videre.

112-40_cmjn

Men ret skal jo være ret. Tjenerne er stadig smukke og langbenede, men en eller anden venlighedskonsulent har været forbi, for servicen er upåklagelig, og det samme er maden. Her serveres moderne fransk køkken med et touch af verden udenfor.

IMG_6908

Det er ikke billigt, men faktisk heller ikke urimeligt dyrt, når man tager adressen i betragtning. Restaurant Le Georges har den mest fantastiske udsigt over Paris. Notre Dame kirken står bare lige dér udenfor og lidt mod øst glitrer Eiffeltårnet som diamanter mod nattehimlen.

En oksefilet med bearnaise koster 39 euros, og den smørstegte søtunge bon’er til 68, men man kan også bestille en fremragende krydret Penne Rigate med tomat og basilikum til 21 euros eller en oksecarpaccio til 24, uden at tjeneren rynker på næsen. Så skynd jer derop. Helst når det er skyfrit, og månen er lige til at pille ned.

Restaurant Le Georges, øverste etage i Centre Georges Pompidou, 75004 Paris. Åben alle dage fra 12 til 02, køkkenet lukker ved midnat.  Métro: Rambuteau eller Hôtel de Ville

(Fotos: Privat, parisinfo og restaurant Le Georges)

 

 

 

Forårets store udstillinger i Paris 2012

Paris er uden diskussion en af Europas største kunstmetropoler. Jeg ville vel egentlig sige DEN største, men  gider ikke have en masse Berlinfans og Londonelskere i kommentarsporet, så jeg nøjes med at sige én af….

Foråret 2012 lover fortsat godt for kunsten. Nedenfor har jeg samlet programmet for de største udstillinger, så kan I selv vælge og vrage.

Det dejlige Musée des Arts Décoratifs sætter fra 2. februar –  mellem en masse andre fine udstillinger – spot på trompe-l’oeil-kunsten, altså malerier og illustrationer, der snyder øjet og bilder os ind, at vi ser noget andet, end vi reelt gør.

Jeu de Paume ærer fra 21. februar til 29. april den kinesiske fotograf Ai Wei, som er censurramt hjemme i Kina, og som efter et fængselsophold sidste forår har forbud mod at forlade sit land. Ai Wei fotograferer med et kritisk øje de store forandringer i sit land og den anarkistiske kapitalisme, som buldrer frem.

Fra 6. marts og tre måneder frem har det store moderne nationalbibliotek, Bibliothèque Nationale de France, en udstilling af flamske manuskripter fra det 15. århundrede rigt illustreret af kendte og ukendte kunstnere. Mange af manuskripterne er udlånt fra nationalbiblioteket i Bruxelles, der kører en sideløbende udstilling.

Pompidoucentret, udstiller fra 7. marts og frem til 18. juni 60 værker af Matisse.

Marmottan-museet, der ligger i hertugen af Valmys gamle jagtpavillon i Paris’ 16. arrondissement, viser fra 8. marts og frem til 1. juli værker af den impressionistiske maler Berthe Morisot. I alt 150 malerier og tegninger.

13. marts åbner impressionist-mekkaet Musée d’Orsay en stor retrospektiv udstilling af  maleren Edgar Degas, den første af sin slags siden 1988 i Paris. Og denne gang er det ikke Degas’ danserinder og hestevæddeløb, der er kommet op at hænge, men derimod hans nøgenbilleder.

Grand Palais har fået den sjove idé at se på dyr i kunsten, så fra 21. marts til 16. juli vises 160 værker helt fra renaissancen og til vore dage med dyr i centrum.  Léonard de Vinci, Rembrandt, Degas, Giacometti, Matisse, ou Andy Warhol og Jeff Koons.

Samme udstillingssted dedikerer 24. marts til 17. juni en stor udstilling til fotograf Helmut Newton, som lagde en stor del af sit arbejdsliv i Frankrig, blandt andet for franske Vogue. 200 billeder fyldt med erotik, sensualitet, humor og skønhed.

Et af byens dejligste museer – jeg skriver det igen og igen – Jacquemart-André museet tager os fra 23. marts til 23. juli med til Nilens breder og viser egyptisk kunst fra faraoerne til Alexander den Store.

Et andet fint lille museum, Musée Maillol, åbner 14. marts for en udstilling af den italienske barokmaler Artemisia Gentileschi. Hun brød igennem som maler på et tidspunkt, hvor kvinder ikke blev regnet for noget som helst, og hvor de hørte under deres far, mand eller bror. Men hun malede for fyrster og kardinaler og tjente selv sit brød. Måske derfor er der en stor frihed, men også smerte at spore i hendes malerier.

Museet for asiatisk kunst, Musée Guimet, har 14. marts til 14. maj en udstilling med 41 nulevende, japanske kalligrafi-malere.

Endelig har Louvre, fra 29. marts til 25. juni en ret spektakulær udstilling, der handler om Leonardo Da Vincis sidste år. Udstillingen er bygget op omkring mesterværket Sainte-Anne, som netop er blevet restaureret. Her vises også skitser og tegninger af det maleri, som Da Vinci blev ved med at male på og omstrukturere frem til sin død i 1519. Udstillingen sætter  billedet ind i en kontekst, hvor der også fokuseres på ikonmalerier af jomfruen og barnet.