Tag Archives: pizza

Larm og hvidløgspizza som i Brooklyn

grazie cdedb95c89878da74079eed3 (1)

Jeg starter året med en ny italiener. Forleden lod jeg Anna pjække fra skole og tog på mor-datter tur ved Canal Saint-Martin og i Marais. Midtvejs kom frokost, og vi droppede ind hos Grazie på boulevard Beaumarchais.

grazie-paris_garance-dore_6

Grazie er skabt af restauratøren Julien Cohen, som har et eller andet genetisk talent for at skabe gode, simple, rare og altid italienske restauranter. Han har efterhånden seks madhuse i byen, og de er alle sammen blevet populære fra dag ét. Også selv om man skal op med 15-18 euros for en pizza, og det samme for en antipasti.

Indretningen er, hvad man i Frankrig kalder ‘chik industristil’. Sådan et Brooklyn-loft med murstensvægge, gammelt brunt stuk, nøgne pærer og udrangerede lædersofaer. Smadder hyggeligt og meget larmende. Anna filmede, så i kan fange lidt af stemningen på videoen herover.

grazie IMG_4364 - copie

Vi fik en Pizza Margherita og en vegetarpizza. Gær og mel importeret fra Italien, og dejen hævet i fem dage! Hvis I er mere eventyrlystne, kan I prøve restaurantens hofnummer:  Hvidløgspizza. Eller som manden ved nabobordet: En pizza med artiskok-creme, rå artiskokker, rucola og ekstra-lagret parmesanost.

Grazie, 91, boulevard Beaumarchais, 3. arr., åben alle ugens dage, men OBS!, med skiftende åbningstider: Mandag til torsdag fra 12-14.30 og 19-23, fredag 12-14.30 og 19-23.30, lørdag 12-23.30 og søndag 12-22.30. Metro: Saint-Sébastien-Froissart

Antipasti, primi, secondi…italiensk à la Gaultier

Det var fuldstændigt tilfældigt. I torsdags, på byvandring med veninder, klokken halv et, frokosttid, sultne og så lige dér i rue Vivienne lå det nye italienske trattoria, som jeg netop havde læst om i ELLEs køkkenblad.

restaurant-daroco

Daroco er indrettet i Jean-Paul Gaultiers gamle butik med katedralhøjde til loftet, rå murstenslure, de mest fantastiske glaslamper, et åbent køkken med ilden slikkende ud af  pizzaovnen og et super sødt personale, der alle sammen går i stribede sejler-t-shirts (som en fiffig hilsen til Gaultier).

l1160387-1024x683

Restauranten er skabt af de to unge restauratører, Alexandre Giesbert og Julien Ross, der i forvejen har restauranterne Roca, Roco og Rococo (bare for forvirringens skyld). Den sidste er ham med de tatoverede arme, og bladene fra hans tatoveringer går igen i rækværket på 1.sals mezzaninen, som er designet af en tatovør!

IMG_2482

Maden er klassisk italiensk, men lettere og friskere. Pizzaer som i napoli, selvfølgelig. Men også antipasti som burrata-ost med sursøde rødløg og syltede tomater, hovedretter som risotto med artiskok og revet grøn citron eller Sankt Peters fisk med bløde gulerødder og kardemomme. Jeg fik båndspaghetti med citronsmør og tartar af guldbrasen. 18 euros fattigere – og lykkelig.

Daroco, 6 rue Vivienne, 2. arr. Metro: Bourse

Pizza med sjæl

Italiensk i Paris? Jeg har tidligere skrevet om restaurant Maria Luisa, som jeg topelsker, og som jeg stadig anbefaler vidt og bredt. Men for nylig har jeg opdaget en ny italiensk restaurant, som fortjener at blive promoveret: I Cugini på hjørnet af rue de Paradis og rue d’Hauteville.

Her har to fætre skabt en italiener, som virkelig har sjæl og hvor maden er i top til prisen. Prøv den hvide pizza uden tomat eller en Pizza Carciofo med artiskokcreme, mozzarella, rucola-salat, små friske tomater og parmesan. Det er trop bon!

I alt er der 14 pizzaer på kortet, men du kan også få masser af pastaretter, grillede grøntsager, carpaccio og saltimbocca à la romana. Isen er fra et lille lokalt mejeri og dessertpizzaen med Nutella nærmest en dødssynd, så god er den.

Fætrene Sébastien og Antoine var tidligere musiker og avisreporter og det bedste bevis på, at det ind imellem kan betale sig at skifte metier midt i livet. For deres køkkenbegejstring smitter helt ud i gaden, og de har formået at ansætte personale, som oprigtigt ser ud til at kunne lide at gå på arbejde. Sébastiens søstre, Amélie og Hortense, driver i øvrigt den sympatiske restaurant Sherkan i nabohuset.

Priserne er absolut rimelige med 13,50 euros for en spinat-lasagne og 14 euros for en antipasti fx. Vinene er gode, alle på nær tre til under 25 euros flasken.

I Cugini, 33, rue de Paradis, 10. arr. Tel. 01 48 01 65 34 Lukket lørdag og søndag. Metro: Poissonnière

Byens bedste pizzaria, hvis du spør mig

Hvordan går det til? En storby, der – som alle andre storbyer verden over – er fyldt med italienske restauranter, og så er det alligevel et mikroskopisk pizzakøkken i en hengemt sidegade, der løber med laurbærrene.

Siden Maria Luisa åbnede for et par år siden, er det regnet ned over den med ros, og det er fuldt fortjent.

Ikke større end en dagligstue, rå vægge, bare gulve og to jernrør, der holder loftet. Midt i det hele stikker køkkenet ud. Her er stabler af tallerkner og en glad kleppert af en pizzabager, som garanterer, at alle produkter er direkte importeret fra Italien. Det samme er tjeneren, som flirter koket med gæsterne og går med mærkelige designerbriller.

Her smager pizzaerne ligesom i Napoli, og selv på en tilfældig tirsdag til frokost er der propfyldt med unge kreative hjerner, rødkindede kvinder i blomstrede kjoler og it-drenge fra kvarterets New Yorker atelierer. Som nu Alexandre, der sad ved nabobordet sidst: Stort kruset hår, webproducer og leverandør af satirisk journalistisk. En meget god repræsentant for kvarteret ved Canal Saint-Martin, som i løbet af få år er blevet indtaget af en helt ny generation af unge selvstændige med egne, meget individuelle, ideer om livet.

Når vejret er godt, kan man sidde ude på fortovet.

Maria Luisa, 2, rue Marie-et-Louise, 10. arr. Tel. 01 44 84 04 01. Ǻben mandag til lørdag fra 12 til 14.30 og 20 til 23, søndag fra 12 til 16. Metro: Goncourt