Tag Archives: Picasso

Kubisme, here I come!

thumb_202539_cover_header

Babysitteren var forsinket. Så jeg kom ud ad døren og ind toget i sidste øjeblik, med den der blodsmag i munden, når man halser efter det hele.

Kunne nærmest ikke huske, hvorfor det var jeg lige havde sagt ja til rundvisning på Pompidoucentret med Michaels gamle skoles kunstklub? Og så i ulvetimen, hvor alle ungerne kommer væltende hjem fra skole og gerne skulle have te og opmærksomhed.

Men afsted kom jeg. Kubisme? Var det det? Havde knapt læst på invitationen og havde taget trøjen omvendt på. Fandt Michael. Og gruppen.  Og guiden ( der kikkede underligt på trøjen), og fik en fuldstændig vidunderlig sen eftermiddag.

ok-11-12-anaylytique

Kubisme-udstillingen på Centre Pompidou er intet mindre end fabelagtig. 300 mesterværker lånt ind fra hele verden. Malerier og skulpturer af især Picasso og Braque, men også Fernand Léger, Juan Gris, Robert og Sonia Delaunay og en stribe andre.

Det er første gang, der vises så stor og omfattende en udstilling om kubisme i Paris i over 60 år, så hvis I på nogen måde har mulighed for det, så se den inden den 25. februar, og jeg anbefaler på det stærkeste, at I tager en af museets guidede ture. Hvis I ikke er stærke nok på fransk, så book en engelsk rundvisning.

ok-21-22-guitares

Her får man forklaret, hvordan Picasso og Braque var de første til at fraktionere motiverne, reducere dem til  ‘kuber’, som en negativ kunstanmelder skrev i 1908, og deraf navnet kubismen.

Der er også malerier af Cézanne og Gauguin, og guiden forklarer så fint, hvordan man hos dem, som ikke var kubister, kan se forløberne til kubismen. Hvorfra Picasso og Braque fik deres inspiration.

Man ser, hvordan en stribe andre kunstnere følger trop, og hvordan maleriet bliver mere og mere brudt op, men aldrig abstrakt. Kubisterne var nemlig ikke ude på at skabe abstrakt kunst, de ville nedbryde realiteterne og arrangere dem på en anden måde. Men man kan altid tyde, nogle gange med hjælp, hvad der er gemt i billedet.

Udstillingen dækker en kort periode på ti år, fra 1907 til 1917, hvor de avant-gardistiske kunstnere var hyper produktive. Picasso begynder at lave kollager, han inkorporerer fysiske elementer som et stykke tov, en teske eller en flig voksdug i sine malerier, hvilket dengang var totalt grænseoverskridende.

25_gris_pears_grapes

Jeg gik fra udstillingen helt lykkelig. Med den der følelse af at være blevet bare en smule klogere. Og da vi kom hjem, havde de store unger sendt babysitteren hjem og selv lavet både te og lektier med de små. Så jeg fik også en lektie om bare at komme ud ad røret.

Cubisme, Centre Pompidou, udstillingen rækker til 25. februar, åben alle dage undtagen tirsdag fra 11 til 21, torsdag helt til 23, Metro: Rambuteau

Gallerist for det 20. århundrede

Paris har et væld af små kunstmuseer, som mange turister aldrig ser, fordi de koncentrerer sig om impressionisterne på Musée d’Orsay eller løb vild i Louvre. Det er synd. For mange af de mindre museer er rene perler, propfulde af verdenskunst, som kan opleves på en time eller to. Og som derfor passer rigtig fint ind i et tætpakket Pariserbesøg.

maillol-aristide-031.jpg

Musée Maillol i rue de Grenelle er et godt eksempel. Her er en permanent samling af Aristide Maillols værker: skulpturer af nøgne kvinder – mange af hans unge muse Dina Vierny – tegninger og malerier (som herover). Den del af museet er i sig selv et besøg værd, men lige for tiden er der ekstra grund til at gå derhen. For Musee Maillol har lavet en fin udstilling om kunsthandleren Paul Rosenberg, hans liv, hans kunst og hans kunstnervenner.

Musee maillol

Rosenberg var født i 1881, som søn af en jødisk antikvitets- og kunsthandler. Tidligt gav faren ham lov til at rejse rundt Europa og handle, og han var kun en ganske ung mand, da han købte sin første Manet og to tegninger af Van Gogh. 29 år gammel åbnede han sit eget galleri, 21 rue de la Boétie (der også er titlen på udstillingen lige nu), og han blev gallerist for og tætte venner med en stribe af samtidens kunstnere som Picasso, Braque, Matisse og Léger. Picasso har malet indtil flere billeder af Rosenberg og hans familie.

Da nazisterne besatte Paris i 1940, måtte Rosenberg flygte til New York. Han nåede at gemme en del af sin kunst, men omkring 2.000 værker blev taget af nazisterne, som med grusom ironi beslaglagde og indrettede ‘kontoret for jødiske spørgsmål’ i hans galleri.

Efter krigen lykkedes det Paul Rosenberg at få en del af den stjålne kunst tilbage, men mange af værkerne er stadig forsvundet. Nogle er dukket op på auktioner inden for de seneste tyve år, og idag er det hans børnebørn, der kæmper med museer og privatfolk, som har fået købt en Matisse eller en Monet og ikke vil af med den igen.

Hans datterdatter, Anne Sinclair, er en af Frankrigs kendteste tv-journalister. Hun har arvet kunst for millioner. (Det var en del af den formue, hun måtte bruge, da hendes mand, valutafond-direktør Dominique Strauss-Kahn, tilbage i 2011 blev anklaget for at have voldtaget en stuepige på et luksushotel i New York. De to er siden blevet skilt.)

Anne Sinclair har været med til at arrangere udstillingen, som viser omkring 60 værker af Picasso, Fernand Léger, Braque, Matisse, Monet og Marie Laurencin.

Musée Maillol

Obs! Udstillingen hedder 21, rue de la Boétie, fordi Rosenbergs galleri i sin tid lå på den adresse, men Musée Maillol ligger 59-61, rue de Grenelle i det 7. arrondissement. Metro: rue du Bac. Udstillingen løber frem til 23. juli, og så længe den er der, har museet åbent alle dage fra 10.30 til 18.30, fredag endda til 21.30, men de sidste bliver lukket ind 30 minutter før. 

Den her SKAL du se!

34547_paul_gauguin_ahaoefeiiehquoituesjalouseete1892_original-2000x1100

Kan man tvinge turister til at gå andre veje ? Desværre nej. Ligesom når vælgerne stemmer på Trump, og man bare VED, hvor forkert det er. Så må man som blogejer og skribent leve med, at granvoksne turister tager til Disneyland, mens det er indlysende, at de hellere burde, SKULLE, tage ud og se Chtchoukines malerisamling i det nye moderne kunsthus, Fondation Louis Vuitton, i kanten af Boulogneskoven.

Men ingen kan jo forhindre mig i at starte året med at være højrøvet, så altså: Til alle, der bare har den mindste, minimale, interesse for kunst: Se den! Chtchoukine-samlingen  (eller en stor del af den)  er samlet for første gang, siden bolsjevikkerne konfiskerede den i 1918. Og den er mageløs. Fantastisk, overvældende. Ja, alle de positive superlativer, der findes i en (godt nok uautoriseret) anmelders repertoire.

Exposition Chtchoukine Fondation Louis Vuitton

I alt 135 mesterværker, impressionistiske og post-impressionistiske. Her kommer man ikke for at se et bestemt Picasso-billede eller en sjældent udstillet Matisse. Her vælter det med Picasso’er og Matisser. Man vader rundt i Gauguin, Van Gogh, Monet og Cézanne. Sisley og frokoster af Renoir. Fra den ene sal til den anden.

sans-titre-1

Alt sammen samlet af den russiske industri-magnat og kunstmæcen, Sergueï Chtchoukine (som på dansk ind imellem skrives Shchukin) i tiden mellem 1898 og 1914. Han købte franske samtidsmalere op som andre køber frimærker. På et tidspunkt, efter at han var blevet introduceret til Picassos kunsthandler, købte han fx 30 Picasso-malerier på to år.

Det siges, at Chtchoukine ikke altid kunne lide de moderne malerier, han købte. Nogle af dem blev han ligefrem nærmest dårlig af at kikke på. Men han så nødvendigheden af den moderne kunst og det nye.

Efter kommunisternes magtovertagelse blev samlingen fordelt på forskellige russiske museer, og nogle år under Stalin blev mange af malerierne ligefrem gemt væk, fordi diktatoren anså dem for at være ‘dekadente’.

sc__dsc1450

Men nu er det altså lykkedes Fondation Louis Vuitton at samle mange af værkerne. Og det endda på et tidspunkt, hvor de politiske forbindelser mellem Rusland og Frankrig er på frysepunktet på grund af krigen i Syrien.

Udstillingen slutter 5. marts, og hvis I er i Paris, så tag derud. Jeg kan ikke tvinge jer. Men Please!

Mesteren Picasso – og de andre

expo-picasso-mania-grand-palais-paris-1-w1200-h800

Det er ligesom med slankekure: Hvert år efter nytår lover jeg mig selv, at jeg i det nye år skal se nogle flere udstillinger, på flere museer, til flere koncerter, kort sagt have noget mere kultur inden for vesten.

Noget når jeg selvfølgelig – har min blog som alibi! – men alt for mange ting når jeg aldrig. For Paris er en boblende kulturkedel, og hver uge er der nye, fristende events og udstillinger, der lander oven i dem, jeg allerede skulle have besøgt i sidste uge. Dermed bliver den kulturelle to-do-liste længere og længere og mere og mere uoverkommelig, frem til den dag, hvor jeg med mellemrum smider den ud og starter på en ny.

Picasso-Home-600x309

Een af de udstillinger jeg faktisk nåede i det forgangne år, var Picasso Mania på Grand Palais, og den var – og er – god. Udstillingen løber frem til den 29. februar, så den kan nås endnu, og jeg anbefaler den til alle, der gider at høre på mig.

010 001

010 001

Her er over 100 værker af Picasso – nogle af dem har aldrig været vist før – sat over for en stribe af hans samtidige og arvtagere, så man kan se, hvordan Hockney, Warhol, Basquiat, Jeff Koons og endda pop-kunstneren Lichtenstein var dybt inspireret af Picasso. Ind imellem grænsende til det næsten kopierende.

Grand Palais, 3, avenue du Général Eisenhower, 8. arr. Metro: Franklin D. Roosevelt eller Champs-Elysées Clémenceau. Aaben mandag, torsdag og søndag fra 10 til 20, onsdag, fredag og lørdag fra 10 til 22. Tirsdag lukket. 

Forårets store udstillinger

Udstillinger i Paris? Det er et at hittene, når folk søger på min blog. Og forståeligt nok, for Paris er kunstbyen pr. excellence, og når man ved, at der er omkring 300 kulturelle arrangementer i den franske hovedstad hver dag året rundt, så kan det være rimeligt uoverskueligt at danne sig et overblik.

Men altså; lige nu er topnummeret en stor og eksklusiv udstilling af den franske maler Edouard Manet på impressionist-museet Musée d’Orsay. Det er den første store Manet-udstilling i Frankrig siden 1983. Her er 200 tegninger, malerier og fotografier præsenteret. Udstillingen kører frem til 3. juli og er åben alle ugens dage. Koster 9,50 euros for en voksen. Metro: Solférino

På det mindre, men helt overdådige museum, Musée Jacquemart-André, vises frem til 11. juli en enestående udstilling om brødrene Caillebotte. Den ene, Gustave, var en talentfuld maler og en generøs mæcen over for sine impressionistiske venner, og ret kendt i Frankrig. Mens hans bror Martial, som var komponist, pianist op fotograf er langt mindre kendt. Hvilket faktisk er synd.

Men det råder Musée Jacquemart-André nu bod på. For museet gør noget, som ingen  museer har gjort før. Man stiller de to brødres værker og liv op mod hinanden: 35 malerier og 150 fotografier. Museet har åben året rundt fra 10 til 18 og mens udstillingen kører, er der ekstra aftenåbent om mandagen til 21.30. 

Og hvis I er på museet ved frokosttid eller tetid, så vid, at museet gemmer en edderskøn café med syv meter til loftet, stuk og guld. Faktisk ægteparret Jacquemart og Andrés tidligere spisestue, hvor der serveres dejlige salater og fede hindbærtærter. Metro: Miromesnil eller Saint Philippe du Roule.

Udstillingshallen Grand Palais fejrer med udstillingen ‘Aimé Césaire, Lam, Picasso’ 70-året for mødet mellem digteren Aimé Césaire fra Martinique og den cubanske maler Wifredo Lam. Et møde, som digteren kaldte for et ‘lynnedslag’ og som udviklede sig til et livslangt venskab mellem de to. Et venskab, hvor de to gensidigt inspirerede hinanden. Udstillingen viser også, hvordan de to havde forbindelse til Picasso, som er repræsenteret med en serie stik.

‘Aimé Césaire, Lam, Picasso’ løber frem til 6. juni, er åben alle dage, udntagen tirsdag,  fra 10 til 20 og onsdag også om aftenen. Metro: Champs-Elysées Clémenceau

Galleri

Guidet tur på Montmartre

This gallery contains 7 photos.

I mandags gik jeg byvandring med et dansk par, som havde booket mig via bloggen. De var fra Nordsjælland og havde været i Paris så mange gange, at de efterhånden var holdt op med at tælle.  Som konen sagde: ‘Hver gang jeg tager … Læs resten