Tag Archives: Notre-Dame

Galleri

De uomgængelige – Paris’ 10 største seværdigheder

This gallery contains 4 photos.

Ofte blærer jeg mig med, at folk hos mig får serveret et andet Paris end det, de finder i de traditionelle guidebøger. I min første bog, Paris mon AMOUR!, vigtede jeg mig ligefem af, at læserne IKKE ville finde åbningstiderne på … Læs resten

Galleri

Overlevelseguide 2 – Notre Dame

This gallery contains 5 photos.

Hvordan får man overhovedet noget ordentligt at spise i nærheden af Notre-Dame? Ja, I skal i hvert fald ikke lade jer lokke til en pandekage i boden overfor køen op til tårnet. De har samme konsistens som død hud, og … Læs resten

Vildt billigt hotel – med den fedeste udsigt!

Et billigt hotel i Paris? Du ved, sådån hyggeligt, gerne med udsigt og helst i centrum. Hvor mange gange har jeg ikke fået det spørgsmål fra danske venner og bekendte, som vigter sig af, at de hellere vil bruge pengene på at leve og more sig end på at sove.

Det er som koncept også helt i orden. Problemet er bare, at langt de færreste faktisk er interesseret i at leve konceptet ud. Jo, de vil gerne have et billigt hotel, men de bliver alligevel sure, når wc-cisternen løber og der lugter af kogte porrer i lobbyen. Hvad de retteligt mener er, at de helst ikke vil betale ret meget og alligevel have tre-stjernet standard.

Og den går altså ikke. Der er som regel en sammenhæng mellem pris og kvalitet, og jeg bliver igen og igen provokeret over alle de danskere, som har råd til at bygge samtalekøkkener til en halv million, men som er helt uvillige til at give 100 euros for en nat på et respektabelt hotel.

Før jeg for alvor flyttede til Paris, boede jeg en måned på et ét-stjernet hotel i det 12. arrondissement, mens jeg gik på sprogskole. Det var uhyre billigt, men til gengæld brokkede jeg mig heller ikke over, at vinden peb ind ad vinduerne og at madrassen var udhulet. For jeg fik, hvad jeg betalte for: En seng, et skab, et toilet og en morgenkaffe.

Jeg har altså ikke noget som helst i mod billige hoteller. Jeg gider bare ikke høre på de beklagelser, der følger med. Derfor anbefaler jeg også sjældent virkeligt skrabede hoteller, for jeg ved af erfaring, at folk bliver nærmest rasende, når de ikke møder den dér ydmyge hotel-charme, som de har set på sort-hvide franske film.

I min næste guide, som udkommer i slutningen af april, har jeg dog gjort et par undtagelser. Jeg har taget nogle få, ekstremt billige, hoteller med. Fordi de simpelthen ligger så genialt eller er så pudsige, at jeg synes, det er en kvalitet i sig selv. Til gengæld har jeg heller ikke lagt skjul på, at det er hoteller i den særligt ydmyge klasse. Så håber jeg, at folk er forberedt.

Et af dem er Hôtel Esmeralda i Latinerkvarteret. Det ligger på en af de fedeste adresser med direkte udsigt til Notre-Dame kirken og koster kun 60-85 € for en overnatning. En total selvmodsigelse.

Når man træder ind af døren, træder man lige ind i en anden tid. En lille vestibule med skærvegulve og stenvægge, en kroget trappe, som fører op til de minimale værelser under mansart-taget. Værelser, som er dekoreret i en total stilforvirring af middelalder og 70’erne – de bric & de broc, som man siger på fransk om den slags loppefund – blomstrede tapeter, hæklede gardiner, et pudsigt sengegærde og en fugtskade på tapetet.

Totalt skrabet; ja, ekstraordinært barberet, vil jeg sige, men dog en seng og et brusebad. Og så: På 1. parket til en af verdens kendteste domkirker.

Men obs! Her er kun 19 værelser, så du skal reservere i god tid.

Hôtel Esmeralda, 4. rue Saint-Julien-Le Pauvre, 5. arr. Tel. 01 43 54 19 20. Metro: Saint-Michel

Fotos venligst lånt fra Flickr.com

Uhøjtidelig spisestue på kajen

Jeg har set rigtig mange restauranter i Paris. Ekstraordinært mange. Ja faktisk, vil jeg hævde, er der ikke ret mange andre, der har været så konsekvent og systematisk opsøgende som jeg. Og det siger jeg ikke for at vigte mig. Men med to guidebøger på to år, giver det sig selv, at jeg har måttet spise mig igennem en del kalveragout’er og interviewet en del køkkenchefer.

Resultatet er en vis kræsenhed. Ikke med maden – dér er jeg åben for det meste – men med stederne. Mere end én gang er jeg gået fra en restaurant, før jeg overhovedet havde bestilt. Fordi jeg med det samme kunne se, at denne her aldrig nogensinde ville komme med i mine skriverier. Alene fordi jeg ikke kunne lide dekorationen. Eller lugten. Eller den måde, jeg blev taget imod på.

Jeg er totalt allergisk over for alt, hvad der er opstyltet, show-off og bling-bling. Kan simpelthen ikke fordrage, når tjeneren selvhøjtideligt begynder at messe aftenens menu, som om han holdt en tale for FNs sikkerhedsråd. Kan faktisk allerbedst lide de dér små, lokale og uprætentiøse bistroer, som bare serverer et ordentligt gedigent måltid uden de store falbelader.

dauphoine fra flickrDa jeg researchede til MIN BY PARIS kom jeg ved en tilfældighed forbi quai des Orfèvres på Ile de la Cité. Herude på øen ligger Notre-Dame og herude kommer flere millioner turister forbi hvert eneste år. Alligevel går de næsten altid samme vej, og forunderligt få af dem finder hen på spidsen af øen. Derfor er restaurant Quai-Quai totalt lokal, selv om den ligger kun 200 meter fra en af verdens mest gennemtraskede seværdigheder.

quai quai é taget fra anden blogPå Quai-Quai, der direkte oversat hedder Kaj-Kaj, er atmosfæren helt igennem uhøjtidelig. To små sammenhængende spisestuer med indgang fra Seinekajen. Nogle gamle frønnede døre sat op som vægge og postkasserøde ledninger i de sorte lamper.

quai quaiDirektøren hedder Alexandre, halvt brasilianer og halvt congoleser. Han går ofte med partisantørklæde, tjatter til tjeneren og joker med gæsterne. Og som I kan se på fotograf Helle Moos’ dejlige billede, poserer han gerne med kniv og gaffel.

Jeg faldt pladask for denne her restaurant. Fordi den ikke foregiver at være noget som helst andet, end det den er: Et godt, oprigtigt køkken med en hyggelig og glad stemning.

Alexandre foreslår de hjemmestoppede pølser med kartoffelmos, eller, hvis det skal være lidt finere: Kammuslinger med frisk spinat. Begge dele er godt.

dauphine 4I baglokalet er der polstrede stole, standerlamper og en skydeskive i guldramme. Plus endnu en frisk tjener og udgang til den brostens-belagte Place Dauphine. Som trods beliggenheden stadig er lykkeligt uopdaget af turisterne.

Restaurant Quai-Quai, 74, quai des Orfèvres, 1. arr. Tel. 01 46 33 69 75, Metro: Pont-Neuf