Tag Archives: Le Georges

Bed om månen – og se Paris fra oven

George

Til en af mine artikler skrev jeg en gang forarget om restaurant Le Georges på toppen af Pompidou-centret, at de smukke tjenere og langbenede værtinder var så snobbede, at de dårligt gad at nedlade sig til at betjene gæsterne. Derfor anbefalede jeg, at man kun gik derop for nyde udsigten. Eventuelt med en hurtig drink. ‘Når man beder om brødet, ser de ud som om man har bedt om månen,’ skrev jeg og harcelerede videre.

112-40_cmjn

Men ret skal jo være ret. Tjenerne er stadig smukke og langbenede, men en eller anden venlighedskonsulent har været forbi, for servicen er upåklagelig, og det samme er maden. Her serveres moderne fransk køkken med et touch af verden udenfor.

IMG_6908

Det er ikke billigt, men faktisk heller ikke urimeligt dyrt, når man tager adressen i betragtning. Restaurant Le Georges har den mest fantastiske udsigt over Paris. Notre Dame kirken står bare lige dér udenfor og lidt mod øst glitrer Eiffeltårnet som diamanter mod nattehimlen.

En oksefilet med bearnaise koster 39 euros, og den smørstegte søtunge bon’er til 68, men man kan også bestille en fremragende krydret Penne Rigate med tomat og basilikum til 21 euros eller en oksecarpaccio til 24, uden at tjeneren rynker på næsen. Så skynd jer derop. Helst når det er skyfrit, og månen er lige til at pille ned.

Restaurant Le Georges, øverste etage i Centre Georges Pompidou, 75004 Paris. Åben alle dage fra 12 til 02, køkkenet lukker ved midnat.  Métro: Rambuteau eller Hôtel de Ville

(Fotos: Privat, parisinfo og restaurant Le Georges)