Tag Archives: kunst

Fabelagtig dobbeltudstilling

 

IMG_6695

En rigtig god udstilling kan være som en foræring. Noget, man ikke havde forventet, noget man aldrig får igen, et øjeblik, man var heldig at være i. Sådan har jeg det med den store dobbelte Basquiat og Egon Schiele udstilling, som lige nu løber på Fondation Louis Vuitton i Paris.

IMG_6675

Egentlig er det to helt uafhængige udstillinger, men så oplagt og begavet at afholde dem samtidig, sætte dem op mod hinanden. To unge mænd i hver sin ende af det samme århundrede, begge besat af tegningen, to provoer tæt knyttet til en ældre mentor – Schiele til Klimt og Basquiat til Andy Warhol – og begge brutalt revet ud af livet som 28-årige.

IMG_6711

Jeg indrømmer, jeg kom for Basquiat. Er dybt fascineret af hans voldsomme farver og de politiske, ofte vrede motiver. Hele mandens historie. Det afroamerikanske vidunderbarn, der levede så hidsigt og talentfuldt, som malede alle sine frustrationer ud på gaden som grafitti og på lærredet, tegninger, kærestens tøj. Over 1000 malerier og endnu flere tegninger blev det til på et årti. Hvoraf han de sidste år arbejdede tæt sammen med Andy Warhol.

IMG_6704 (1)

Jean-Michel Basquiat blev født i Brooklyn i 1960. Hans mor af puertorikansk oprindelse og hans far var fra Haiti. I starten malede han grafitti under navnet SAMO (same old shit), og allerede hans grafitti vakte opsigt. Snart gik han over til lærreder og blev på rekordtid opdaget af kunsteliten og katapulteret op i de dyre salgsklasser. Nogle få forbenede kunstanmeldere fortsatte med at kalde ham overfladisk, og Basquiat måtte som sort kunstner kæmpe en dobbelt kamp, ikke alene for at blive anerkendt, men også mod racisme, udstødelse og undertrykkelse.

image.flvcrop.2048.5000

På Fondation Louis Vuitton (herover), som i sig selv er en fuldstændig foræring hver gang, er det lykkedes at samle hele 120 værker af Basquiat, mange af hans bedste og mest monumentale. Ansigter, næsten dødningehoveder, rasende mænd med armene i vejret, boksere. Og ord, masser af ord. Liberty, blood, trust, corpus, capitalism.

IMG_6720

Schiele havde jeg slet ikke taget i betragtning, for jeg kom jo for at se Basquiat, så nu her bagefter var han måske den allerstørste foræring. Østrigsk ekspressionist, stærkt inspireret af Klimt, malende nøgne kvinder, og næsten lysende selvportrætter, hvor han har vildt hår og bløde læber, og hvor han på den mest syrede måde – 70 år før tid –  ligner en ekspressionistisk udgave af Basquiat. Dybt insisterende er hans maleri.

Hvilken mesterstreg at sætte de to kunstnere sammen. Basquiat, som døde af en ufrivillig overdosis, Schiele af den spanske syge.

Jean-Michel Basquiat / Egon Schiele, Fondation Louis Vuitton, 8, avenue du Mahatma Gandhi, 75116 Paris, åben alle hverdage undtagen tirsdag fra 11 til 20 (fredag 21) og i weekenden fra 9 til 21. Men bestil billet hjemmefra på nettet og print ud! Udstillingen slutter 14. januar 2019.

 

 

 

Mesteren Picasso – og de andre

expo-picasso-mania-grand-palais-paris-1-w1200-h800

Det er ligesom med slankekure: Hvert år efter nytår lover jeg mig selv, at jeg i det nye år skal se nogle flere udstillinger, på flere museer, til flere koncerter, kort sagt have noget mere kultur inden for vesten.

Noget når jeg selvfølgelig – har min blog som alibi! – men alt for mange ting når jeg aldrig. For Paris er en boblende kulturkedel, og hver uge er der nye, fristende events og udstillinger, der lander oven i dem, jeg allerede skulle have besøgt i sidste uge. Dermed bliver den kulturelle to-do-liste længere og længere og mere og mere uoverkommelig, frem til den dag, hvor jeg med mellemrum smider den ud og starter på en ny.

Picasso-Home-600x309

Een af de udstillinger jeg faktisk nåede i det forgangne år, var Picasso Mania på Grand Palais, og den var – og er – god. Udstillingen løber frem til den 29. februar, så den kan nås endnu, og jeg anbefaler den til alle, der gider at høre på mig.

010 001

010 001

Her er over 100 værker af Picasso – nogle af dem har aldrig været vist før – sat over for en stribe af hans samtidige og arvtagere, så man kan se, hvordan Hockney, Warhol, Basquiat, Jeff Koons og endda pop-kunstneren Lichtenstein var dybt inspireret af Picasso. Ind imellem grænsende til det næsten kopierende.

Grand Palais, 3, avenue du Général Eisenhower, 8. arr. Metro: Franklin D. Roosevelt eller Champs-Elysées Clémenceau. Aaben mandag, torsdag og søndag fra 10 til 20, onsdag, fredag og lørdag fra 10 til 22. Tirsdag lukket. 

På sporet af et mesterværk – sandheden om Monets solopgang

Solen står på den dér underskønne slut-september måde hen over Paris. Sådan skråt ind over byen, lidt diset og dovent, og man har fornemmelsen af at få nogle ekstra, uventede, sommerdage forærende. 

Men efteråret sniger sig ind, og selv om vi faker med shorts og kortærmede, så kan man alligevel mærke det. Naturens forfald, bladene, der krøller sammen. Byen, der er kold om morgenen, inden solen kommer op i gear. Som en smuk kærlighedshistorie, der ved at rinde ud. Skønhedens sidste krampetrækninger.

imp-287x226Det var sådan en morgen, sidste torsdag, at jeg  droppede ind på Marmottan-museet, der har verdens største samling af den impressionistiske maler, Claude Monet. I sig selv altid seværdigt, men i torsdags gik jeg derhen, fordi museet netop havde åbnet en udstilling, som trickede mig. En udstilling, som lovede at fortælle sandheden om Monets maleri Impression Soleil Levant; billedet, som har givet navn til kunstretningen impressionismen.

Monet har selv skrevet årstallet 72 – 1872 – på maleriet, men præcis hvornår billedet er malet, har man aldrig vidst. Og selv om det i dag betragets som et af kunsthistoriens mesterværker, så levede det i årtier en lidt falmet, hengemt tilværelse i skyggen af andre Monet-malerier. Billedets titel har været skiftet ud flere gange; igennem mere end 80 år kaldte man det fx for Monets solnedgang.

Men så satte Marmottan en række af verdens førende videnskabsmånd til at forske i, hvornår billedet var malet, og om det var solopgang eller solnedgang. To år har det taget kunsthistorikere, meteorologer, astronomer, havneeksperter og en fysikprofessor fra Texas State University at nå frem til konklusionen, at der er tale om en solopgang, og at billedet er malet den 13. november 1872 kl. ca 7.35 om morgenen.

Nogle ville mene, at det i virkeligheden er ret ligegyldigt. Og det er det måske også – udover at det er et sjovt detektikarbejde – men udstillingen er fantastisk. For den er bygget op, så man ser, hvordan Monet først var inspireret af malere som hollandske Jongking og franske Boudin, hvordan han flirtede med lyset, men alligevel ikke helt kunne få styr på sine skyer, før han stødte på værker af den engelske maler William Turner.

Det var en øjenåbner for ham. Han ændrede stil; hans skyer, himle, bølger fik vælde, blev fede, skyllede og rullede over lærredet, og han ændrede for altid kunsthistorien ved at male sit indtryk – impression – af en solopgang fra vinduet på hotel de l’Amirauté i Le Havre en novembermorgen.

På udstillingen ses 25 nøje udvalgte malerier af Monet, men også dusinvis af Delacroix, Courbet, Boudin, Jongking, Turner, Berthe Morisot, Stevens, Renoir, Pissaro og Sisley, lånt fra museer og privatsamlere over hele verden.

Det hele er forklaret på både fransk og engelsk, og husk at tage jer tid til at læse historien om solopgangen, som blev gjort til grin af en kunstkritiker, da den blev udstillet første gang, og som var gemt væk under 2. Verdenskrig, for at tyskerne ikke skulle bombe eller snuppe den.

Musée Marmottan Monet, 2, rue Louis Boilly, 75116 Paris, Metro: La Muette. Udstillingen kører frem til 18. januar. Aaben alle dage, undtagen mandag fra 10 til 18. Lukket 25. december og 1. januar.

Ta’ på bageskole, sykursus eller have-workshop i Paris

Kogeskoler og køkkenkurser har længe været den helt store dille i Paris, men mange af dem var udelukkende på fransk og derfor utilgængelige for de fleste udenlandske turister.

Det er der imidlertid rådet bod på, for nu udbydes rigtig mange af kurserne på engelsk, og Paris’ kommune har fået øjnene op for den turistattraktion, der ligger gemt i kreative værksteder af nogle få timers eller en halv dags varighed. Ikke bare på den gastronomiske front, men også sykurser, blomsteropsætning, smykke-værksteder, havekurser, foto-workshops, skrivekurser og dansetræning.

På internetsiden creativeparis.info kan du finde i alt 400 kreative kurser, hvoraf en tredjedel er på engelsk. Delt op i kategorierne: Kunst, Musik og Dans, Mode, Gastronomi, Foto og Film, Videnskab og Teknologi, Skrivning og Filosofi samt Havebrug.

Prisen ligger på mellem 15 og 50 euros i timen, og jeg kan klart anbefale det. Selv har jeg prøvet et køkkenkursus, hvor vi på fire timer lærte at lave fransk forret, hovedret og dessert. Rigtig, rigtig, sjovt, og som det allerbedste spiste vi hele molevitten sammen til sidst. En skæg og anderledes måde at opleve byen på.