Tag Archives: italiensk restaurant

Larm og hvidløgspizza som i Brooklyn

grazie cdedb95c89878da74079eed3 (1)

Jeg starter året med en ny italiener. Forleden lod jeg Anna pjække fra skole og tog på mor-datter tur ved Canal Saint-Martin og i Marais. Midtvejs kom frokost, og vi droppede ind hos Grazie på boulevard Beaumarchais.

grazie-paris_garance-dore_6

Grazie er skabt af restauratøren Julien Cohen, som har et eller andet genetisk talent for at skabe gode, simple, rare og altid italienske restauranter. Han har efterhånden seks madhuse i byen, og de er alle sammen blevet populære fra dag ét. Også selv om man skal op med 15-18 euros for en pizza, og det samme for en antipasti.

Indretningen er, hvad man i Frankrig kalder ‘chik industristil’. Sådan et Brooklyn-loft med murstensvægge, gammelt brunt stuk, nøgne pærer og udrangerede lædersofaer. Smadder hyggeligt og meget larmende. Anna filmede, så i kan fange lidt af stemningen på videoen herover.

grazie IMG_4364 - copie

Vi fik en Pizza Margherita og en vegetarpizza. Gær og mel importeret fra Italien, og dejen hævet i fem dage! Hvis I er mere eventyrlystne, kan I prøve restaurantens hofnummer:  Hvidløgspizza. Eller som manden ved nabobordet: En pizza med artiskok-creme, rå artiskokker, rucola og ekstra-lagret parmesanost.

Grazie, 91, boulevard Beaumarchais, 3. arr., åben alle ugens dage, men OBS!, med skiftende åbningstider: Mandag til torsdag fra 12-14.30 og 19-23, fredag 12-14.30 og 19-23.30, lørdag 12-23.30 og søndag 12-22.30. Metro: Saint-Sébastien-Froissart

Antipasti, primi, secondi…italiensk à la Gaultier

Det var fuldstændigt tilfældigt. I torsdags, på byvandring med veninder, klokken halv et, frokosttid, sultne og så lige dér i rue Vivienne lå det nye italienske trattoria, som jeg netop havde læst om i ELLEs køkkenblad.

restaurant-daroco

Daroco er indrettet i Jean-Paul Gaultiers gamle butik med katedralhøjde til loftet, rå murstenslure, de mest fantastiske glaslamper, et åbent køkken med ilden slikkende ud af  pizzaovnen og et super sødt personale, der alle sammen går i stribede sejler-t-shirts (som en fiffig hilsen til Gaultier).

l1160387-1024x683

Restauranten er skabt af de to unge restauratører, Alexandre Giesbert og Julien Ross, der i forvejen har restauranterne Roca, Roco og Rococo (bare for forvirringens skyld). Den sidste er ham med de tatoverede arme, og bladene fra hans tatoveringer går igen i rækværket på 1.sals mezzaninen, som er designet af en tatovør!

IMG_2482

Maden er klassisk italiensk, men lettere og friskere. Pizzaer som i napoli, selvfølgelig. Men også antipasti som burrata-ost med sursøde rødløg og syltede tomater, hovedretter som risotto med artiskok og revet grøn citron eller Sankt Peters fisk med bløde gulerødder og kardemomme. Jeg fik båndspaghetti med citronsmør og tartar af guldbrasen. 18 euros fattigere – og lykkelig.

Daroco, 6 rue Vivienne, 2. arr. Metro: Bourse

Palermo, New York, Venedig… i Paris

noto_copyright_d_delmas__13_jpg_6340_north_1160x_white

Blev inviteret ud. Havde ingen som helst forventninger. Kendte knapt dem vi skulle ud med.

Fik adressen og mødte op, Gudskelov i en ny – ret skøn, synes jeg selv – sort kjole. Og hold da op, hvor blev jeg overrasket. Restaurant Noto er en af de absolut labreste restauranter, jeg har oplevet i lang tid. Åbnet for ganske nyligt og liggende på 1. salen af den legendariske koncertsal Salle Pleyel for enden af rue du Faubourg Saint Honoré i det 8. arrondissement.

Noto er opkaldt efter en lille by på Sicilien, som i tidens løb har været domineret af alt fra korinthere til muslimer og normannere. Efter et jordskælv tilbage i 1693 blev byen genopført i totalt siciliansk barokstil, og i dag er den indskrevet på Unescos verdensarvliste.

noto_copyright_d_delmas__05_jpg_5311_north_1160x_white

Det er noget af det overdådige mix, som går igen i dekorationen af restauranten. Her er hvidt marmor, lakeret nøddetræ, dryppende krystallysekroner, fede tæpper med arabesker og små flaskegrønne lamper på bordene. En sensuel blanding af Palermo, New York og Venedig, og uden nogensinde at ødelægge stedets oprindelige Art Deco arkitektur. Som en kulisse til en mafiafilm med Marlon Brando. version 2.0.

En underskøn kvinde sagde goddag i entreen og fulgte os til elevatoren, og en etage højere oppe tog butleren – klædt i skræddersyet italiensk flannel – over.

noto-restaurant-paris-1024x768

Og maden? Akkurat lige så eminent som indretningen. Middelhavskøkken fyldt med dufte og indtryk. Her er oliven og appelsinblomster, mandler og pistacier, syltede citroner. Græsk, arabisk, andalusisk. Og siciliansk, selvfølgelig. Køkkenchefen, Patrick Charvet, er kun 30 år, men har allerede rejst verden rundt og samlet inspiration og opskrifter.

Jeg fik en fantastisk salat med syltede grøntsager til forret, de andre en cremet aspargessuppe med husets riccotta-ravioli og trøffel. Til hovedret tun med auberginer og til dessert en fabelagtig tallerken fyldt med søde italienske fristelser.

Noto bar

Noto, 252 bis, rue du Faubourg-Saint-Honoré, 8. arr. Metro: Ternes. Åben mandag til fredag fra 12 til 14.30 og 19 til 23.30, lørdag 19 til 23.30 og søndag lukket. Menu til frokost 45 euros, om aftenen 75 euros.

 

Italiensk luksus-køkken

I går skrev jeg om en en ydmyg bistro, i dag om en overdådig italiener. Jeg iler med adressen, selv om jeg ikke selv har været der endnu. Det tør jeg ellers sjældent, for hvad skal I med andenhånds-indtryk? Men avisen Figaros madanmelder var i onsdagens gå-i-byen-tillæg så begejstret, at han var lige ved at slå bunden ud af spalterne. Og han har endnu aldrig guidet mig forkert, så altså:

Hvis I har 80-100 euros pr. mand at sætte af til en god middag, og I kan lide italiensk mad, så er Il Carpaccio nok byens bedste bud lige nu. Restauranten ligger i det luksuriøse Hôtel Royal Monceau og er netop genåbnet i oktober efter års ombygning.

Philippe Starck står for indretningen, som er lys, enkel og hyggelig. Gæsterne sidder under glastag, og i modsætning til de fleste andre restauranter i den, læs: dyrere, ende, står bordene her relativt tæt. Som i det rigtige Italien.

Køkkenchefen hedder Roberto Rispoli. Han er importeret direkte fra Toscana, men laver mad fra hele Italien. Gode gammeldags familieopskrifter med et tvist af haute cuisine, og det bliver til retter som: Ristede auberginer med Karl Johan svampe og ricotta, båndspaghetti med citron og skaldyr eller tortellini stoppet med perlehøne og serveret med vagtelæg. På billedet en omgang risotto.

Paris’ bedste kagebager, Pierre Hermé, står for desserterne, hvor han har nyversioneret italienske klassikere som panacotta og tiramisu.

Har I bilen med, kan I aflevere den til ‘voiturieren’, som sørger for at parkere den, hvilket er en skøn – og faktisk ikke så dyr – luksus på mange af de mere fashionable restauranter i Paris.

Il Carpaccio, Hôtel Royal Monceau, 37 avenue Hoche, 8. arr. Aaben tirsdag til lørdag frokost og aften. Tel. 01 42 99 88 00. Metro: Charles-de-Gaulle-Etoile