Tag Archives: impressionister

Den her SKAL du se!

34547_paul_gauguin_ahaoefeiiehquoituesjalouseete1892_original-2000x1100

Kan man tvinge turister til at gå andre veje ? Desværre nej. Ligesom når vælgerne stemmer på Trump, og man bare VED, hvor forkert det er. Så må man som blogejer og skribent leve med, at granvoksne turister tager til Disneyland, mens det er indlysende, at de hellere burde, SKULLE, tage ud og se Chtchoukines malerisamling i det nye moderne kunsthus, Fondation Louis Vuitton, i kanten af Boulogneskoven.

Men ingen kan jo forhindre mig i at starte året med at være højrøvet, så altså: Til alle, der bare har den mindste, minimale, interesse for kunst: Se den! Chtchoukine-samlingen  (eller en stor del af den)  er samlet for første gang, siden bolsjevikkerne konfiskerede den i 1918. Og den er mageløs. Fantastisk, overvældende. Ja, alle de positive superlativer, der findes i en (godt nok uautoriseret) anmelders repertoire.

Exposition Chtchoukine Fondation Louis Vuitton

I alt 135 mesterværker, impressionistiske og post-impressionistiske. Her kommer man ikke for at se et bestemt Picasso-billede eller en sjældent udstillet Matisse. Her vælter det med Picasso’er og Matisser. Man vader rundt i Gauguin, Van Gogh, Monet og Cézanne. Sisley og frokoster af Renoir. Fra den ene sal til den anden.

sans-titre-1

Alt sammen samlet af den russiske industri-magnat og kunstmæcen, Sergueï Chtchoukine (som på dansk ind imellem skrives Shchukin) i tiden mellem 1898 og 1914. Han købte franske samtidsmalere op som andre køber frimærker. På et tidspunkt, efter at han var blevet introduceret til Picassos kunsthandler, købte han fx 30 Picasso-malerier på to år.

Det siges, at Chtchoukine ikke altid kunne lide de moderne malerier, han købte. Nogle af dem blev han ligefrem nærmest dårlig af at kikke på. Men han så nødvendigheden af den moderne kunst og det nye.

Efter kommunisternes magtovertagelse blev samlingen fordelt på forskellige russiske museer, og nogle år under Stalin blev mange af malerierne ligefrem gemt væk, fordi diktatoren anså dem for at være ‘dekadente’.

sc__dsc1450

Men nu er det altså lykkedes Fondation Louis Vuitton at samle mange af værkerne. Og det endda på et tidspunkt, hvor de politiske forbindelser mellem Rusland og Frankrig er på frysepunktet på grund af krigen i Syrien.

Udstillingen slutter 5. marts, og hvis I er i Paris, så tag derud. Jeg kan ikke tvinge jer. Men Please!

Efterårets store udstillinger

Det er stadig flot sol og 18 grader, men morgenerne er begyndt at blive koldere, og herude over Seinen hænger en diset mosekonebryg, når jeg cykler i skole med ungerne. Efteråret er lige om hjørnet og dermed den store udstillingssæson i Paris. I år er programmet –  selv med en parisers forvænte øjne – exceptionelt.

Grand Palais åbner 22. september en længe ventet, og allerede på forhånd meget omtalt, udstilling med 169 malerier af impressionisternes pionér, Claude Monet. Udstillingen løber frem til 24. januar, men du bør væbne dig med tålmodighed, hvis du vil se den. For der bliver med garanti kø!

Også Marmottan viser Monet. 84 år efter malerens død fascinerer hans åkander og den japanske bro stadig lige meget. Frem til den 26. september udstillier museet 47 lærreder, som viser, hvordan Monet fik indflydelse på den abstrakte kunst i anden halvdel af det 20. århundrede. Og fra  7. oktober og til 20. februar næste år brillerer museet med en enestående og aldrig tidligere set udstilling. Marmottan viser simpelthen hele sin totale samling af Monet-billeder. Den største i verden.

Næsten ironisk, at Musée d’Orsay, som er impressionisternes højborg, imens går den anden vej og viser en stor udstilling af den franske maler Jean-Louis Gérôme, der foragtede impressionisterne, og som var en indædt fjende af både Renoir og Sisley. Gérôme levede 1824-1904, og udstillingen, som kommer lige fra Getty Museet i Los Angeles, skal efter Paris videre til Museo Thyssen-Bornemisza i Madrid. I Paris løber Gérôme-udstillingen fra 19. oktober til 23. januar.

Et af mine absolutte favorit-museer, Musée Jacquemart-André, viser fra 24. september og præcis fire måneder frem, hvordan de flamske barok-mestre og de klasssiske franske malere lod sig inspirere af hinanden. Godt 60 malerier er samlet fra forskellige offentlige og private samlinger, bl.a. værker af Rubens og Poussin, selvfølgelig, men også brødrene Le Nain, La Hyre, Pourbus og le Brun.

Beaubourg, som er et andet navn for Pompidou-centret, udstilles den mexicanske kunster Gabriel Orozco fra 15. september til 3. januar. Ialt 80 værker, hvoraf mange aldrig har været vist i Frankrig før: Fx en hval, hvor skelettet er fuldstændigt dækket af tegninger eller et skakternet, grinende, kranie. Orozco har for nylig udstillet på MoMA i New York og ryger efter Paris videre til Tate Modern i London.

Det nye store museum for primitiv kunst, Musée du quai Branly, byder fra 5. oktober til 30. januar på en udstilling med det smægtende navn ‘Baba Bling’. Gennem kunsten får man her historien om de kinesere, som fra det 14. århundrede og frem slog sig ned i Singapore og her udviklede deres helt egen, meget raffinerede, kultur. 480 genstande, som omfatter alt fra perlebroderede tøfler til brokadeklædte senge og fint porcelæn. De fleste af de udstillede genstande er fra slutningen af det 19. århundrede eller begyndelsen af det 20.

På Rodin-museet er den britiske skulptør Henry Moore (1898-1996) i centrum fra 15. oktober til 27. februar. Det er den første retrospektive Moore-udstilling i Paris i mere end 30 år. Her vises 150 skulpturer,  50 tegninger og tre albums fulde af skitser, samt alt fra muslingeskaller til stykker af malet træ, som inspirerede kunstneren i hans arbejde.

Vi bliver ved briterne. David Hockney, som vel nok er den mest excentriske af de nulevende britiske kunstnere, har en stor stjerne hos franskmændene. Fra 20. oktober til 30 januar kan man på Fondation Pierre Bergé-Yves Saint Laurent se en ret vild udstilling. Her vises nemlig cirka 100 værker af Hockney, som alle er digitale; d.v.s. at de kræver iPhone, iPad eller computer  for at blive set.

Det lille, men fine, Maillol-museum har som altid sat en overraskende udstilling sammen; Fra 29. september og indtil 31. januar sætter museet fokus på Medicis-familien, som i tre århundreder regerede i Firenze, hvor de havde enorm indflydelse på alt fra handel til kunst og tænkning. To franske dronninger leverede familien og to paver. Museet har nøje udvalgt 150 genstande, som viser familiens smag gennem tiden.

Musée d’art moderne de la ville de Paris kan du fra 15. oktober og indtil 30. januar studere kølskabe, genbrugsmøbler og farverige lærreder i en provokerende multiblanding. Ophavsmanden er den haitianske avant-garde kunstner Jean-Michel Basquiat, der var født i Brooklyn i 1960 og som døde af en overdosis i 1988, men som forinden nåede at blive internationalt kendt på sin originale, nervøse og energiske kunst.

For fotokunst-insteresserede er der to dejlige udstillinger. Den første på Musée du Jeu de Paume, hvor museumsfolkene har lavet en stor retrospektiv af den ungarske fotomester André Kertész. Kertész blev født i Budapest i 1894 og døde i New York i 1985. Han nåede aldrig selv at opleve at få sine billeder vist i større målestok i Europa, til trods for, at han havde foræret den franske stat alle sine negativer. Nu rådes der bod på sagen. Udstillingen løber fra 28. september til 6. februar.

Og så den sidste i denne omgang, også fotos. På det nye store  nationalbibliotek BNF site François-Mitterrand kan du se, hvad der kom ud af det, da den franske fotograf og filmmand, Raymond Depardon, for et par år siden tog sine objektiver under armen og rejste på kryds og tværs af Frankrig for at gennemfotografere sit eget land. Udstillingen er åben fra 30. september til 9. januar, og undervejs  – indtil 21. november – sekonderes den af fotoudstillingen Arles 14, hvor en stribe unge, eksperimenterende fotografer har taget Depardons idé til sig og fanget deres land i linsen.