Tag Archives: Grand Palais

Udstillinger i Paris lige nu

Paris er en kulturel gruekedel. Det bobler og syder, og hver dag er der over 300 forskellige kulturelle events at vælge imellem. Hvis I er i byen i første halvdel af juni, må I ikke snyde jer selv for to store – opsigtsvækkende – installationer.

France Disappearing Pyramid

Kunstneren JR, der er kendt for sine monumentale fotokollager, hængt op over alt på kloden – fra New York til Kenya, Le Havre og Rio – har beklædt glaspyramiden i Louvres gård, så den på magisk vis glider i ét med sine omgivelser. Det er gratis, gå bare forbi. Indtil 27. juni.

Grand Palais

Under glastaget i udstillingshallen Grand Palais har den kinesiske avantgardist Huang Yong Ping lavet dettes års store installation. Den hedder  Empires – imperier – og repræsenterer den perverse pengefikserede handelskrig, som er ved at rive verden fra hinanden. Her er enorme skibscontainere, en forstørret, ophængt Napoleons-hat og en metalslange, som symboliserer den kommercielle grådighed, der søger at gribe den politiske magt.

Noget af det, som Paris er bedst til, er de helt klassiske, store udstillinger. Forsommeren 2016 er ingen undtagelse. Der er masser af dem.

the-dream

Musée d’Orsay har frem til 17. juli en stor udstilling med den naivistiske maler Henri Rousseau, også kaldet Le Douanier Rousseau (1844-1940). Her er aber og masser jungleblomster, slanger, nøgne kvinder, påklædte kvinder, skibe, tigre, fabrikker og selvportrætter. Rousseau maler det hele i sin varme, barnlige, helt egne stil.

CARAMBOLAGES-640x468

Grand Palais viser frem til 4. juli udstillingen Carambolages.  Carambolage er et udtryk fra billard – nogle kugler, der støder ind i hinanden på en bestemt måde – og sådan er udstillingen bygget op. 185 kunstværker fra vidt forskellige perioder, stilarter og lande, men som indbyrdes har forbindelse til hinanden. De er præsenteret med dominoeffekt, så det ene kunstværk rækker videre til det næste: Giacometti, Rembrandt, Man Ray og Anette Messager. Blandt mange andre.

Marmottan

Det dejlige museum Marmottan Monet har fået idéen at kikke på børns rolle i kunsten i det 19. og 20. århundrede. Eller rettere: Hvordan præsenterede folk som Cézanne, Monet, Picasso, Renoir og Matisse børn i deres værker. Udstillingen rækker frem til 3. juli.

Paul-KleeFor første gang i 47 år vises der i Frankrig en retrospektiv udstilling af Paul Klee. 250 værker af manden, der som 22-årig udtalte til en avis: ‘Jeg er Gud’. Udstillingen har fokus på Klees ‘romantiske ironi’, hvad arrangøren så mener med det. (Lidt som jeg aldrig helt forstår etiketten på en flaske vin, der hævder, at man kan smag tobak og lakrids, når jeg bare kan smage vin!). Men billederne er dejlige. Pompidou-centeret frem til 1. august.

 

 

 

Mesteren Picasso – og de andre

expo-picasso-mania-grand-palais-paris-1-w1200-h800

Det er ligesom med slankekure: Hvert år efter nytår lover jeg mig selv, at jeg i det nye år skal se nogle flere udstillinger, på flere museer, til flere koncerter, kort sagt have noget mere kultur inden for vesten.

Noget når jeg selvfølgelig – har min blog som alibi! – men alt for mange ting når jeg aldrig. For Paris er en boblende kulturkedel, og hver uge er der nye, fristende events og udstillinger, der lander oven i dem, jeg allerede skulle have besøgt i sidste uge. Dermed bliver den kulturelle to-do-liste længere og længere og mere og mere uoverkommelig, frem til den dag, hvor jeg med mellemrum smider den ud og starter på en ny.

Picasso-Home-600x309

Een af de udstillinger jeg faktisk nåede i det forgangne år, var Picasso Mania på Grand Palais, og den var – og er – god. Udstillingen løber frem til den 29. februar, så den kan nås endnu, og jeg anbefaler den til alle, der gider at høre på mig.

010 001

010 001

Her er over 100 værker af Picasso – nogle af dem har aldrig været vist før – sat over for en stribe af hans samtidige og arvtagere, så man kan se, hvordan Hockney, Warhol, Basquiat, Jeff Koons og endda pop-kunstneren Lichtenstein var dybt inspireret af Picasso. Ind imellem grænsende til det næsten kopierende.

Grand Palais, 3, avenue du Général Eisenhower, 8. arr. Metro: Franklin D. Roosevelt eller Champs-Elysées Clémenceau. Aaben mandag, torsdag og søndag fra 10 til 20, onsdag, fredag og lørdag fra 10 til 22. Tirsdag lukket. 

En nat med Niki

afficheniki2En af efterårets og vinterens helt store kunst-events lakker mod enden. Den spektakulære – det er det mest præcise ord – udstilling med den fransk-amerikanske kunstner Niki de Saint Phalle slutter 2. februar, så  hvis I er i byen inden da, book en billet.

Udstillingen foregår på Grand Palais, der i sig selv er et opsigtsvækkende sted, og er den største Saint Phalle udstilling, der er lavet de sidste tyve år. Natten mellem den 31. januar og 1. februar holder Grand Palais helt usædvanligt natåbent, for at  alle – også dem, der er for travle i dagtimerne – kan nå at få oplevelsen med.

aaaNiki de Saint Phalle var barn af en amerikansk mor og en adelig fransk far. Hun blev født i 1930 i den velstillede Pariserforstad Neuilly, var billedsmuk og giftede sig som 18-årig med en digterven. Hun kunne have valgt det nemme overklasseliv, men blev i stedet autodidakt kunstner og kendt i hele verden for sine farverige kæmpekvinder og for sine sine gipsophænginger, som hun – der var eliteskytte – overskød med tomater, æg og blæk.

aaa1

Som 41-åig blev hun gift for anden gang med sit livs kærlighed, den schweiziske kunstner, Jean Tinguely, som hun lavede adskillige værker sammen med.

115326-la-cabeza-de-niki-de-saint-phalleFørst som 64-årig, otte år før sin død, afslørede hun for verden sin hemmelighed, at hun som 11-årig var blevet misbrugt af sin far, og siden er hendes ellers så – umiddelbart – glade skulpturer og kæmpekvinder ofte blevet fortolket i et andet lys.

Forårets store udstillinger i Paris 2012

Paris er uden diskussion en af Europas største kunstmetropoler. Jeg ville vel egentlig sige DEN største, men  gider ikke have en masse Berlinfans og Londonelskere i kommentarsporet, så jeg nøjes med at sige én af….

Foråret 2012 lover fortsat godt for kunsten. Nedenfor har jeg samlet programmet for de største udstillinger, så kan I selv vælge og vrage.

Det dejlige Musée des Arts Décoratifs sætter fra 2. februar –  mellem en masse andre fine udstillinger – spot på trompe-l’oeil-kunsten, altså malerier og illustrationer, der snyder øjet og bilder os ind, at vi ser noget andet, end vi reelt gør.

Jeu de Paume ærer fra 21. februar til 29. april den kinesiske fotograf Ai Wei, som er censurramt hjemme i Kina, og som efter et fængselsophold sidste forår har forbud mod at forlade sit land. Ai Wei fotograferer med et kritisk øje de store forandringer i sit land og den anarkistiske kapitalisme, som buldrer frem.

Fra 6. marts og tre måneder frem har det store moderne nationalbibliotek, Bibliothèque Nationale de France, en udstilling af flamske manuskripter fra det 15. århundrede rigt illustreret af kendte og ukendte kunstnere. Mange af manuskripterne er udlånt fra nationalbiblioteket i Bruxelles, der kører en sideløbende udstilling.

Pompidoucentret, udstiller fra 7. marts og frem til 18. juni 60 værker af Matisse.

Marmottan-museet, der ligger i hertugen af Valmys gamle jagtpavillon i Paris’ 16. arrondissement, viser fra 8. marts og frem til 1. juli værker af den impressionistiske maler Berthe Morisot. I alt 150 malerier og tegninger.

13. marts åbner impressionist-mekkaet Musée d’Orsay en stor retrospektiv udstilling af  maleren Edgar Degas, den første af sin slags siden 1988 i Paris. Og denne gang er det ikke Degas’ danserinder og hestevæddeløb, der er kommet op at hænge, men derimod hans nøgenbilleder.

Grand Palais har fået den sjove idé at se på dyr i kunsten, så fra 21. marts til 16. juli vises 160 værker helt fra renaissancen og til vore dage med dyr i centrum.  Léonard de Vinci, Rembrandt, Degas, Giacometti, Matisse, ou Andy Warhol og Jeff Koons.

Samme udstillingssted dedikerer 24. marts til 17. juni en stor udstilling til fotograf Helmut Newton, som lagde en stor del af sit arbejdsliv i Frankrig, blandt andet for franske Vogue. 200 billeder fyldt med erotik, sensualitet, humor og skønhed.

Et af byens dejligste museer – jeg skriver det igen og igen – Jacquemart-André museet tager os fra 23. marts til 23. juli med til Nilens breder og viser egyptisk kunst fra faraoerne til Alexander den Store.

Et andet fint lille museum, Musée Maillol, åbner 14. marts for en udstilling af den italienske barokmaler Artemisia Gentileschi. Hun brød igennem som maler på et tidspunkt, hvor kvinder ikke blev regnet for noget som helst, og hvor de hørte under deres far, mand eller bror. Men hun malede for fyrster og kardinaler og tjente selv sit brød. Måske derfor er der en stor frihed, men også smerte at spore i hendes malerier.

Museet for asiatisk kunst, Musée Guimet, har 14. marts til 14. maj en udstilling med 41 nulevende, japanske kalligrafi-malere.

Endelig har Louvre, fra 29. marts til 25. juni en ret spektakulær udstilling, der handler om Leonardo Da Vincis sidste år. Udstillingen er bygget op omkring mesterværket Sainte-Anne, som netop er blevet restaureret. Her vises også skitser og tegninger af det maleri, som Da Vinci blev ved med at male på og omstrukturere frem til sin død i 1519. Udstillingen sætter  billedet ind i en kontekst, hvor der også fokuseres på ikonmalerier af jomfruen og barnet.

3 dejlige cocktailsteder!

Sommer i Paris? For mange parisere er det nærmest utænkeligt, de ræser ud af byen, så snart de kan komme til det. Ud på landet, til havet, op i bjergene, langt væk fra stenbroen.

Og selv er jeg ikke bedre, det indrømmer jeg. Lige om lidt stikker jeg sydpå til Pyrenæerne og vestpå til Ile de Ré. Men faktisk er Paris i august en lise. Stressniveauet, som 11 måneder om året tangerer det røde felt, falder til det helt overkommelige, nærmest provinsielle, og de parisere, som bliver tilbage for at betjene de resterende, er høflige og  glade. Trafikken glider, og det er for en gangs skyld til at få en lovlig parkeringsplads.

Noget af det bedste om sommeren i Paris, er at sidde ude i skumringen og kikke på livet, mens man sipper til en drink. Her får I tre af mine bedste cocktail-pletter lige nu:

Den trendy: Le Minipalais, inde i udstillingshallen Grand Palais. Her er for nylig åbnet en champagnebar, og hver dag opfinder bartenderen en ny dagens cocktail. Baseret på champagne, selvfølgelig. Prøv en Minipalais Royal, som er en blanding af rørsukker, champagne og tranebærsaft. Mums! Bedste tidspunkt er ved 22-tiden, når pianisten spiller live på terrassen. Et glas champagne koster fra 14 euros og en cocktail omkring 15.

Le Minipalias, 3, avenue Winston-Churchill, ved broen Pont Alexandre-III, i det 8. arrondissement.

Den romantiske: Café Richelieu, på 1. sal i Louvre, dér hvor økonomiministeriet tidligere havde kontorer, ligger nu en delikat café med to terrasser og udsigt til glaspyramiden. Prøv en klassisk Kir Royal, og allerhelst onsdag eller fredag aften, når museet har åbent til 22. Eneste MEN ved stedet er, at du er nødt til at købe billet til Louvre for at få adgang. En kir koster 12 euros.

Café Richelieu, 93, rue de Rivoli, 1. etage, 1. arrondissement

Den retro: O fil de l’Ô, på dækket af en gammel jernbåd, sådan lidt à la Venedig. Dejligst om aftenen, når lysene skinner i Seinen, og du har direkte udsigt til en oplyst Notre-Dame. Gå efter en klassisk drink fra kortet, som en Pink Lady, en Pina Colada eller min favorit, en Mojito.

O fil de l’Ô, 2, quai de la Tournelle, 5. arrondissement, åben alle dage fra 10 til midnat.

Forårets store udstillinger

Udstillinger i Paris? Det er et at hittene, når folk søger på min blog. Og forståeligt nok, for Paris er kunstbyen pr. excellence, og når man ved, at der er omkring 300 kulturelle arrangementer i den franske hovedstad hver dag året rundt, så kan det være rimeligt uoverskueligt at danne sig et overblik.

Men altså; lige nu er topnummeret en stor og eksklusiv udstilling af den franske maler Edouard Manet på impressionist-museet Musée d’Orsay. Det er den første store Manet-udstilling i Frankrig siden 1983. Her er 200 tegninger, malerier og fotografier præsenteret. Udstillingen kører frem til 3. juli og er åben alle ugens dage. Koster 9,50 euros for en voksen. Metro: Solférino

På det mindre, men helt overdådige museum, Musée Jacquemart-André, vises frem til 11. juli en enestående udstilling om brødrene Caillebotte. Den ene, Gustave, var en talentfuld maler og en generøs mæcen over for sine impressionistiske venner, og ret kendt i Frankrig. Mens hans bror Martial, som var komponist, pianist op fotograf er langt mindre kendt. Hvilket faktisk er synd.

Men det råder Musée Jacquemart-André nu bod på. For museet gør noget, som ingen  museer har gjort før. Man stiller de to brødres værker og liv op mod hinanden: 35 malerier og 150 fotografier. Museet har åben året rundt fra 10 til 18 og mens udstillingen kører, er der ekstra aftenåbent om mandagen til 21.30. 

Og hvis I er på museet ved frokosttid eller tetid, så vid, at museet gemmer en edderskøn café med syv meter til loftet, stuk og guld. Faktisk ægteparret Jacquemart og Andrés tidligere spisestue, hvor der serveres dejlige salater og fede hindbærtærter. Metro: Miromesnil eller Saint Philippe du Roule.

Udstillingshallen Grand Palais fejrer med udstillingen ‘Aimé Césaire, Lam, Picasso’ 70-året for mødet mellem digteren Aimé Césaire fra Martinique og den cubanske maler Wifredo Lam. Et møde, som digteren kaldte for et ‘lynnedslag’ og som udviklede sig til et livslangt venskab mellem de to. Et venskab, hvor de to gensidigt inspirerede hinanden. Udstillingen viser også, hvordan de to havde forbindelse til Picasso, som er repræsenteret med en serie stik.

‘Aimé Césaire, Lam, Picasso’ løber frem til 6. juni, er åben alle dage, udntagen tirsdag,  fra 10 til 20 og onsdag også om aftenen. Metro: Champs-Elysées Clémenceau

Efterårets store udstillinger

Det er stadig flot sol og 18 grader, men morgenerne er begyndt at blive koldere, og herude over Seinen hænger en diset mosekonebryg, når jeg cykler i skole med ungerne. Efteråret er lige om hjørnet og dermed den store udstillingssæson i Paris. I år er programmet –  selv med en parisers forvænte øjne – exceptionelt.

Grand Palais åbner 22. september en længe ventet, og allerede på forhånd meget omtalt, udstilling med 169 malerier af impressionisternes pionér, Claude Monet. Udstillingen løber frem til 24. januar, men du bør væbne dig med tålmodighed, hvis du vil se den. For der bliver med garanti kø!

Også Marmottan viser Monet. 84 år efter malerens død fascinerer hans åkander og den japanske bro stadig lige meget. Frem til den 26. september udstillier museet 47 lærreder, som viser, hvordan Monet fik indflydelse på den abstrakte kunst i anden halvdel af det 20. århundrede. Og fra  7. oktober og til 20. februar næste år brillerer museet med en enestående og aldrig tidligere set udstilling. Marmottan viser simpelthen hele sin totale samling af Monet-billeder. Den største i verden.

Næsten ironisk, at Musée d’Orsay, som er impressionisternes højborg, imens går den anden vej og viser en stor udstilling af den franske maler Jean-Louis Gérôme, der foragtede impressionisterne, og som var en indædt fjende af både Renoir og Sisley. Gérôme levede 1824-1904, og udstillingen, som kommer lige fra Getty Museet i Los Angeles, skal efter Paris videre til Museo Thyssen-Bornemisza i Madrid. I Paris løber Gérôme-udstillingen fra 19. oktober til 23. januar.

Et af mine absolutte favorit-museer, Musée Jacquemart-André, viser fra 24. september og præcis fire måneder frem, hvordan de flamske barok-mestre og de klasssiske franske malere lod sig inspirere af hinanden. Godt 60 malerier er samlet fra forskellige offentlige og private samlinger, bl.a. værker af Rubens og Poussin, selvfølgelig, men også brødrene Le Nain, La Hyre, Pourbus og le Brun.

Beaubourg, som er et andet navn for Pompidou-centret, udstilles den mexicanske kunster Gabriel Orozco fra 15. september til 3. januar. Ialt 80 værker, hvoraf mange aldrig har været vist i Frankrig før: Fx en hval, hvor skelettet er fuldstændigt dækket af tegninger eller et skakternet, grinende, kranie. Orozco har for nylig udstillet på MoMA i New York og ryger efter Paris videre til Tate Modern i London.

Det nye store museum for primitiv kunst, Musée du quai Branly, byder fra 5. oktober til 30. januar på en udstilling med det smægtende navn ‘Baba Bling’. Gennem kunsten får man her historien om de kinesere, som fra det 14. århundrede og frem slog sig ned i Singapore og her udviklede deres helt egen, meget raffinerede, kultur. 480 genstande, som omfatter alt fra perlebroderede tøfler til brokadeklædte senge og fint porcelæn. De fleste af de udstillede genstande er fra slutningen af det 19. århundrede eller begyndelsen af det 20.

På Rodin-museet er den britiske skulptør Henry Moore (1898-1996) i centrum fra 15. oktober til 27. februar. Det er den første retrospektive Moore-udstilling i Paris i mere end 30 år. Her vises 150 skulpturer,  50 tegninger og tre albums fulde af skitser, samt alt fra muslingeskaller til stykker af malet træ, som inspirerede kunstneren i hans arbejde.

Vi bliver ved briterne. David Hockney, som vel nok er den mest excentriske af de nulevende britiske kunstnere, har en stor stjerne hos franskmændene. Fra 20. oktober til 30 januar kan man på Fondation Pierre Bergé-Yves Saint Laurent se en ret vild udstilling. Her vises nemlig cirka 100 værker af Hockney, som alle er digitale; d.v.s. at de kræver iPhone, iPad eller computer  for at blive set.

Det lille, men fine, Maillol-museum har som altid sat en overraskende udstilling sammen; Fra 29. september og indtil 31. januar sætter museet fokus på Medicis-familien, som i tre århundreder regerede i Firenze, hvor de havde enorm indflydelse på alt fra handel til kunst og tænkning. To franske dronninger leverede familien og to paver. Museet har nøje udvalgt 150 genstande, som viser familiens smag gennem tiden.

Musée d’art moderne de la ville de Paris kan du fra 15. oktober og indtil 30. januar studere kølskabe, genbrugsmøbler og farverige lærreder i en provokerende multiblanding. Ophavsmanden er den haitianske avant-garde kunstner Jean-Michel Basquiat, der var født i Brooklyn i 1960 og som døde af en overdosis i 1988, men som forinden nåede at blive internationalt kendt på sin originale, nervøse og energiske kunst.

For fotokunst-insteresserede er der to dejlige udstillinger. Den første på Musée du Jeu de Paume, hvor museumsfolkene har lavet en stor retrospektiv af den ungarske fotomester André Kertész. Kertész blev født i Budapest i 1894 og døde i New York i 1985. Han nåede aldrig selv at opleve at få sine billeder vist i større målestok i Europa, til trods for, at han havde foræret den franske stat alle sine negativer. Nu rådes der bod på sagen. Udstillingen løber fra 28. september til 6. februar.

Og så den sidste i denne omgang, også fotos. På det nye store  nationalbibliotek BNF site François-Mitterrand kan du se, hvad der kom ud af det, da den franske fotograf og filmmand, Raymond Depardon, for et par år siden tog sine objektiver under armen og rejste på kryds og tværs af Frankrig for at gennemfotografere sit eget land. Udstillingen er åben fra 30. september til 9. januar, og undervejs  – indtil 21. november – sekonderes den af fotoudstillingen Arles 14, hvor en stribe unge, eksperimenterende fotografer har taget Depardons idé til sig og fanget deres land i linsen.