Tag Archives: Fondation Louis Vuitton

Fabelagtig dobbeltudstilling

 

IMG_6695

En rigtig god udstilling kan være som en foræring. Noget, man ikke havde forventet, noget man aldrig får igen, et øjeblik, man var heldig at være i. Sådan har jeg det med den store dobbelte Basquiat og Egon Schiele udstilling, som lige nu løber på Fondation Louis Vuitton i Paris.

IMG_6675

Egentlig er det to helt uafhængige udstillinger, men så oplagt og begavet at afholde dem samtidig, sætte dem op mod hinanden. To unge mænd i hver sin ende af det samme århundrede, begge besat af tegningen, to provoer tæt knyttet til en ældre mentor – Schiele til Klimt og Basquiat til Andy Warhol – og begge brutalt revet ud af livet som 28-årige.

IMG_6711

Jeg indrømmer, jeg kom for Basquiat. Er dybt fascineret af hans voldsomme farver og de politiske, ofte vrede motiver. Hele mandens historie. Det afroamerikanske vidunderbarn, der levede så hidsigt og talentfuldt, som malede alle sine frustrationer ud på gaden som grafitti og på lærredet, tegninger, kærestens tøj. Over 1000 malerier og endnu flere tegninger blev det til på et årti. Hvoraf han de sidste år arbejdede tæt sammen med Andy Warhol.

IMG_6704 (1)

Jean-Michel Basquiat blev født i Brooklyn i 1960. Hans mor af puertorikansk oprindelse og hans far var fra Haiti. I starten malede han grafitti under navnet SAMO (same old shit), og allerede hans grafitti vakte opsigt. Snart gik han over til lærreder og blev på rekordtid opdaget af kunsteliten og katapulteret op i de dyre salgsklasser. Nogle få forbenede kunstanmeldere fortsatte med at kalde ham overfladisk, og Basquiat måtte som sort kunstner kæmpe en dobbelt kamp, ikke alene for at blive anerkendt, men også mod racisme, udstødelse og undertrykkelse.

image.flvcrop.2048.5000

På Fondation Louis Vuitton (herover), som i sig selv er en fuldstændig foræring hver gang, er det lykkedes at samle hele 120 værker af Basquiat, mange af hans bedste og mest monumentale. Ansigter, næsten dødningehoveder, rasende mænd med armene i vejret, boksere. Og ord, masser af ord. Liberty, blood, trust, corpus, capitalism.

IMG_6720

Schiele havde jeg slet ikke taget i betragtning, for jeg kom jo for at se Basquiat, så nu her bagefter var han måske den allerstørste foræring. Østrigsk ekspressionist, stærkt inspireret af Klimt, malende nøgne kvinder, og næsten lysende selvportrætter, hvor han har vildt hår og bløde læber, og hvor han på den mest syrede måde – 70 år før tid –  ligner en ekspressionistisk udgave af Basquiat. Dybt insisterende er hans maleri.

Hvilken mesterstreg at sætte de to kunstnere sammen. Basquiat, som døde af en ufrivillig overdosis, Schiele af den spanske syge.

Jean-Michel Basquiat / Egon Schiele, Fondation Louis Vuitton, 8, avenue du Mahatma Gandhi, 75116 Paris, åben alle hverdage undtagen tirsdag fra 11 til 20 (fredag 21) og i weekenden fra 9 til 21. Men bestil billet hjemmefra på nettet og print ud! Udstillingen slutter 14. januar 2019.

 

 

 

Den her SKAL du se!

34547_paul_gauguin_ahaoefeiiehquoituesjalouseete1892_original-2000x1100

Kan man tvinge turister til at gå andre veje ? Desværre nej. Ligesom når vælgerne stemmer på Trump, og man bare VED, hvor forkert det er. Så må man som blogejer og skribent leve med, at granvoksne turister tager til Disneyland, mens det er indlysende, at de hellere burde, SKULLE, tage ud og se Chtchoukines malerisamling i det nye moderne kunsthus, Fondation Louis Vuitton, i kanten af Boulogneskoven.

Men ingen kan jo forhindre mig i at starte året med at være højrøvet, så altså: Til alle, der bare har den mindste, minimale, interesse for kunst: Se den! Chtchoukine-samlingen  (eller en stor del af den)  er samlet for første gang, siden bolsjevikkerne konfiskerede den i 1918. Og den er mageløs. Fantastisk, overvældende. Ja, alle de positive superlativer, der findes i en (godt nok uautoriseret) anmelders repertoire.

Exposition Chtchoukine Fondation Louis Vuitton

I alt 135 mesterværker, impressionistiske og post-impressionistiske. Her kommer man ikke for at se et bestemt Picasso-billede eller en sjældent udstillet Matisse. Her vælter det med Picasso’er og Matisser. Man vader rundt i Gauguin, Van Gogh, Monet og Cézanne. Sisley og frokoster af Renoir. Fra den ene sal til den anden.

sans-titre-1

Alt sammen samlet af den russiske industri-magnat og kunstmæcen, Sergueï Chtchoukine (som på dansk ind imellem skrives Shchukin) i tiden mellem 1898 og 1914. Han købte franske samtidsmalere op som andre køber frimærker. På et tidspunkt, efter at han var blevet introduceret til Picassos kunsthandler, købte han fx 30 Picasso-malerier på to år.

Det siges, at Chtchoukine ikke altid kunne lide de moderne malerier, han købte. Nogle af dem blev han ligefrem nærmest dårlig af at kikke på. Men han så nødvendigheden af den moderne kunst og det nye.

Efter kommunisternes magtovertagelse blev samlingen fordelt på forskellige russiske museer, og nogle år under Stalin blev mange af malerierne ligefrem gemt væk, fordi diktatoren anså dem for at være ‘dekadente’.

sc__dsc1450

Men nu er det altså lykkedes Fondation Louis Vuitton at samle mange af værkerne. Og det endda på et tidspunkt, hvor de politiske forbindelser mellem Rusland og Frankrig er på frysepunktet på grund af krigen i Syrien.

Udstillingen slutter 5. marts, og hvis I er i Paris, så tag derud. Jeg kan ikke tvinge jer. Men Please!

3 nye mustsees i Paris 2015

fondation lvmh2

Susanne skrev for nylig. Hende har jeg truffet på en af mine byvandringer. Hun bor på en ø i Danmark, men er inkarneret Paris-farer og kommer til byen mange gange hvert år.

Hun skrev, fordi hun skulle herned i julen og var utilfreds med, at jeg ikke havde skrevet på bloggen længe. Hun manglede inspiration, lød det. Og det syntes jeg egentlig var så flovt, at jeg straks gik til tasterne. Så alle Pariserfans kan takke Susanne for, at der er nu kommet gang i bloggen her igen, og forhåbentlig kan hun bruge nogle af adresserne, når hun kommer igen til februar.

Paris byder på en stribe nye, absolutte mustsees.

image-fondation-louis-vuitton-54476e642e0a2

Udstillingshuset Fondation Vuitton ligger ude i Boulogneskoven og ligner en vild udgave af Operahuset i Sydney. Det er blevet til i samarbejde mellem den 85-årige amerikanske stjerne-arkitekt Frank Gehry og den franske milliardær og chef for luksus-konglomeratet LVMH, Bernard Arnault.

Projektet har taget ti år, Arnault har brugt et ukendt multi-million-beløb, og regeringen har måttet lave en særlov om, at huset var for nationens bedste, for at komme uden om retssager fra langhårede økologer, der ville redde skov og tudser fra kunsten. Men nu er det der, åbnet i efteråret, og en sikker attraktion, liggende som en stor usleben diamant midt i et kunstigt vandløb. Frem til 23. februar med en udstilling af vores (næsten) egen Olafur Eliasson.

4510876_6_d695_des-sculptures-et-des-tableaux-de-picasso_421587dd7965d4f2da5b28f659af49ad

Picasso-museet, Musée Picasso, der ligger i den øvre del af Marais-kvarteret, genåbnede i oktober efter fem års ombygning og et hav af politiske skænderier og budget-overskridelser, der kulminerede med museumsdirektørens fyring få måneder før åbningen. Man kan diskutere, hvorfor en maler som Picasso, der for det meste malede i lader og ombyggede garager, skal udstilles i et palæ fra 1600-tallet, istedet for at få et helt nyt museum – bygget til ham – men sådan blev det bestemt, og Paris har savnet sin Picasso. Il derhen!

interieur_salle_1_c_philharmonie_de_paris_arte_factory

La Philharmonie de Paris åbner på torsdag den 15. januar ude i det 19. arr. Et nyt koncerthus med plads til 2.400 siddende, men konstrueret sådan, at alle alligevel er tæt på orkestret: Kun 32 meter mellem orkesterchefen og den bagerste tilhører. Et arkitektonisk vidunder skabt af Jean Nouvel og med en akustik, som der allerede er lavet lange radioindslag om , inden det er åbnet. Fordi den angiveligt skulle være helt i top.