Tag Archives: 10. arrondissement

Picnic i hospitalshaven

Denne her have skal man være virkelig lokal for at kende. Og jeg kender den kun fordi, jeg engang boede for enden af vejen, hvor den ligger. Hospitalshaven på Hôpital Saint-Louis er vidunderlig oase, som ligger midt inde i det gamle hospital og som sikkert engang var tiltænkt patienterne, men som i dag er åben for alle.

Forleden krydsede jeg igennem med en gruppe danskere, og de var helt benovede over, at der findes noget så fredeligt og afsondret fra omverdenen midt i det ellers stærkt trafikerede 10. arrondissement.

Du dukker ind gennem den gamle port for enden af avenue Richerand, og pludselig er du i en stor kvadratisk have, omkranset af 1600-talsbygninger.

Her ligger folk i græsset, picnic’er med deres unger eller dyrker tai-chi i skyggen af de store, gamle træer. Ind imellem skrår en læge i hvid kittel gennem haven, eller en oppegående patient tager sig en cigaret langt fra de formanende sygeplejersker.

Hospitalet er tegnet Claude Vellefaux, den samme arkitekt, som har tegenet Place des Vosges, der betragtes som en af verdens smukkeste pladser. Det fungerer stadig som sygehus, nu udbygget med moderne bygninger bagtil. Men dem kan man heldigvis ikke se, når man er i haven.

Hôpital Saint-Louis, for enden af avenue Richerand i det 10. arrondissement. metro: Jacques Bonsergent, République eller Goncourt

Drik kaffe – og sy dit eget tøj!

Egentlig var jeg lige på vej i seng. Sad her med en kop grøn te og læste New York Times, hvilket sikkert lyder lidt oppustet, men det er altså kun, fordi den følger med Le Figaro som tillæg om fredagen. Så altså, sad jeg og bladrede lidt og læste en halv artikel om Hillary Clintons fortræffeligheder, da mit øje pludselig faldt over en artikel nederst på side 8: Paris har fået sin egen symaskine-café!

Og så endda lige i rue Lucien Sampaix i mit gamle kvarter i det 10. arrondissement. To kvinder, en østriger og en schweizer, har netop åbnet Sweat Shop, hvor 10 splinternye Singer symaskiner står klar til at blive lejet ud på timebasis, akkurat som i en cybercafé.

Her gik jeg og troede, at jeg kendte min by, og så skal jeg læse i NY Times, at man kan gå på symaskinebar lige om hjørnet fra min gamle lejlighed! Det er da lige til at blive glad over, for sådan er det nemlig med Paris: den forandrer, udvikler og knopskyder hele tiden som en organisk masse, og derfor er der altid noget nyt at dykke ned i.

Ind imellem bliver jeg spurgt, hvordan jeg kan blive ved med at finde på noget nyt at skrive om, men helt ærligt, det har aldrig nogensinde bekymret mig. For Paris bobler hele tiden over med nye tilbud og mere eller mindre vanvittige og geniale påfund.

De to kvinder her har fx fået nok af overforbrug og smide-væk-kultur, så nu vil de have folk til at reparere og sy deres eget tøj, mens de spiser kage og drikker økokaffe. Faktisk en rigtig sympatisk tanke, ikk? Og så har de klogeligt lagt deres sy-selv-bar lige op ad den hippe Bob’s Juice Bar, som på ingen tid er blevet de lokales vandhul.

Endnu har jeg jo altså ikke set Sweat Shop – det er kun en halv time siden, jeg opdagede dens eksistens – men jeg iler alligevel med adressen. Ideen i sig selv er omtale værd. Det koster 6 euros i timen at leje en symaskine og en kaffe med kage serveres for 5 euros.

Sweat Shop, 13, rue Lucien Sampaix, 10. arr. Tel. 09 52 85 47 41. Aaben alle dage, undtagen mandag. Metro: Jacques Bonsergent.