Tag Archives: 10. arr.

Pizza med sjæl

Italiensk i Paris? Jeg har tidligere skrevet om restaurant Maria Luisa, som jeg topelsker, og som jeg stadig anbefaler vidt og bredt. Men for nylig har jeg opdaget en ny italiensk restaurant, som fortjener at blive promoveret: I Cugini på hjørnet af rue de Paradis og rue d’Hauteville.

Her har to fætre skabt en italiener, som virkelig har sjæl og hvor maden er i top til prisen. Prøv den hvide pizza uden tomat eller en Pizza Carciofo med artiskokcreme, mozzarella, rucola-salat, små friske tomater og parmesan. Det er trop bon!

I alt er der 14 pizzaer på kortet, men du kan også få masser af pastaretter, grillede grøntsager, carpaccio og saltimbocca à la romana. Isen er fra et lille lokalt mejeri og dessertpizzaen med Nutella nærmest en dødssynd, så god er den.

Fætrene Sébastien og Antoine var tidligere musiker og avisreporter og det bedste bevis på, at det ind imellem kan betale sig at skifte metier midt i livet. For deres køkkenbegejstring smitter helt ud i gaden, og de har formået at ansætte personale, som oprigtigt ser ud til at kunne lide at gå på arbejde. Sébastiens søstre, Amélie og Hortense, driver i øvrigt den sympatiske restaurant Sherkan i nabohuset.

Priserne er absolut rimelige med 13,50 euros for en spinat-lasagne og 14 euros for en antipasti fx. Vinene er gode, alle på nær tre til under 25 euros flasken.

I Cugini, 33, rue de Paradis, 10. arr. Tel. 01 48 01 65 34 Lukket lørdag og søndag. Metro: Poissonnière

Galleri

Torbens kærlighed til det 10. arr.

This gallery contains 2 photos.

Han er 44 år og – som han selv siger på sin telefonsvarer – den mest parisiske af alle danskere. Torben Doose kom oprindelig til byen for et par måneder. Nu har han været der i 23 år. Doose lever … Læs resten

Et par gode bed & breakfasts midt i Paris

Så er jeg tilbage fra ferie. Tre uger på Ile de Ré på Atlanterhavskysten, hvor vi havde strålende sol og blå himmel, mens Paris var ramt af regn og 13 grader! Sådan kan man nogle gange være så heldig.

Jeg åbner sensommer-sæsonen med et par gode bed & breakfast-adresser. Noget af det, som jeg har allermest søgning på her på bloggen, er hoteller. Og der er mange gode. Men glem ikke muligheden for privat indkvartering. Nogle gange er det hyggeligere, og det er en fin måde at komme tættere på de ellers reserverede parisere.

Efterhånden er der rigtig mange B&B’s. Flere og flere parisere har opdaget muligheden for at tjene lidt ekstra ved at åbne et værelse eller to for turisterne, og mange af dem er rigtigt charmerende. Her iler jeg med to nye, men du kan også tjekke dem, jeg har skrevet om tidligere i kategorien Bed & Breakfast i Paris i kolonnen til højre.

Villa Clara er nok det vildeste bed & breakfast, jeg har set. Og så endda i Pigalle-kvarteret, som har ry for at være mere frækt end mondænt. Villa Clara ligger inde bag en stor port i en privat passage. En villa fra 1850 med trapper, tårne og glastage. Her er 100 kvm helliget gæsterne, i overvældende romantisk stil. Alene stuen! Med otte meter til loftet og en kæmpe kamin. Videre til soveværelset, som ligger under en kuppel i tårnet, hvor alkoven er draperet med silke, og til sidst badeværelset, der ligner et 150 år gammelt boudoir med tæpper, spejle, toiletbord, malerier og et fritstående badekar (bruseren er gemt i et gotisk tårn!).

Ejeren, Clara, har selv fundet hver eneste ting; også tigerskindet, det store model-sejlskib, busterne og ørnereden…Fra hele herligheden er der udgang til balkonen, og morgenmaden er ærkeparisisk – serveret på sølvtøj – kaffe, nybagt baguette og varme croissanter.

Lejligheden  – med plads til to – koster 249 € for en enkelt nat, 195 € pr. nat, hvis I bliver der to nætter eller mere. En babyseng stilles til rådighed for 20 € og en ekstra seng til et barn for 50 €.

Villa Clara, Tel 01 42 51 19 80 Metro : Saint-Georges eller Pigalle www.meetingthefrench.com (ref.nr. A65).

Bed & Breakfast Valmy. Johanna er psykoanalytiker og bor i et bindingsværkshus fra 1800-tallet med udsigt til Canal Saint-Martin i det 10. arrondissement. Her har hun indrettet et charmerende Bed & Breakfast, fyldt med personlighed og marskandiserfund.

Gamle biografstole, der fungerer som sofa, arvestykker og et ur, der for længst er gået i stå. Hvide vægge, fritstående bjælker, egetræsparket og lyset, som bare bader ind af de store vinduer.

Værelset er enkelt, men hyggeligt. Med orange silke på sengen, et lille skrivebord og Johannas samling af masker. Morgenmaden serverer værtinden ved et langbord i stuen, og mere parisisk kan det næppe blive: Croissanter, frisk baguette, stærk kaffe og syltetøj.

Adressen er noget nær perfekt, hvis man har mod på andet end de slagne turiststrøg. Herfra kan man vandre langs med kanalen og dykke ind i de små sidegader, som over de seneste år har forandret sig fuldstændigt. Hvor der før var flisehandlere, baggårdsværksteder og små tarvelige serveringer, er der nu hippe butikker, gode bistroer og masser af dejlige cafeer.

Snyd ikke jer selv for et godt glas vin i den mikroskopiske vinbar Le Verre Volé – Det Stjålne Glas – i 67 rue de Lancry, lige om hjørnet fra Johanna. Her er kun fire borde, men en tætpakket, løssluppen, og meget lokal, stemning. Samt – frem for alt – et suverænt udvalg af gode franske vine.

Pris: 90 euros for to pr. nat

Bed & Breakfast Valmy, Quai de Valmy, 10. arr. Se yderligere på www.2binparis.com under koden paris216. Reservation gennem hjememsiden eller på telefon 01 47 34 01 50. Metro: Jacques Bonsergent

Beretning fra symaskinebaren

Jeg får rigtig mange kommentarer på bloggen, og jeg bliver glad hver eneste gang. For så er bloggen ikke bare en monolog, men et levende forum om Paris, hvor læserne bidrager og giver igen. Som nu fx i aftes, hvor jeg fik denne her kommentar fra Maria, der har været i symaskine-cafeen Sweat Shop, som jeg skrev om i slutningen af marts:

Jeg kan nu berette om den hyggeligste dag i lang tid. Netop i Sweat Shop.
Den schweisiske af pigerne mødte mig foran caféen. Hun kom et kvarter for sent til åbningstiden kl.1, og jeg stod pænt og blomstrede foran et metalgitter. Men hun forsikrede mig om, at hun normalt aldrig kommer for sent og var virkelig åben og imødekommende. To skridt inde i caféen og man føler sig trukket tilbage til tiden i fritidsklubben, hvor alt var fælles eje og alt hvad et kreativt hjerte begærer, er at finde. At alle var unge, fashionable og engelsktalende (med alle typer accenter) gjorde det bare endnu mere spændende og finurligt at tilbringe sin tid dér. Serviceminded, hjemlig og skægt sted at bruge min fridag. Lige så sjov og sejt var det i juicebaren ved siden af! Gid jeg skulle blive i Paris endnu 7 mdr, istedet for den ene måned jeg har tilbage.
Fem-stjerner får sweat-shop – eller 5 trådruller!!

Maria
1