Category Archives: Uncategorized

Van Gogh som lysshow

Van Gogh 5

For nylig fik jeg en skæg opgave. En gruppe forretningsfolk meddelte på forhånd, at de gerne ville se en udstilling, og gerne kunst, men de ville under ingen omstændigheder på museum eller galleri. Det mindede mig om Kraka i den nordiske mytologi, som af Regnar Lodbrog fik besked på at komme hverken nøgen eller påklædt. Hun var snu og klædte sig i et fiskenet.

Helt så kvik var jeg måske ikke, men jeg tog dem med ind og se et lysshow, Atelier des Lumières, hvor Van Goghs kunst bliver kastet op på væggene i en kæmpe stor hal, hvor man kan gå rundt mellem iris og solsikker, selvportrætter og høstakke.

Van gogh 1

Eller man kan sætte sig op ad væggen og bare nyde showet og musikken i en time eller halvanden. Det er meget poetisk og nærmest hypnotiserende. En helt anden måde at se kunsten på. Og også velegnet, hvis I har børn med. Men OBS! Billetterne skal bestilles på forhånd over nettet! 14,5 euros for en voksen, 13,5 for pensionister, 11,5 for studerende, 9,5 for børn og unge under 25, små børn under 5 er gratis.

L’Atelier des Lumières, 38, rue Saint-Maur, 11. arr. Metro Rue Saint-Maur. Åben alle dage, mandag til tordage 10-18, fredag og lørdag 10-22, søndag 10-19. 

Et bevægende palæ

Nissim de Camondo 7

Dette er et af mine absolutte yndlingsmuseer i Paris. Og kun de færreste kender det. Så mens Louvre er totalt overrendt og nu må lukke turisterne ind i kvoter for at se Mona Lisa, så kan I gå næsten helt alene rundt på Musée Nissim de Camondo og nyde dette private palæ fyldt med 1700-talskunst og møbler.

Nissim de Camondo mig 6

Det kunne have været et rigmandshjem som ethvert andet, men når man går rundt i stuerne, er det ikke bare en tur i et overdådigt hjem. Det er hele historien om en familie og dens skæbne.

Nissim de Camondo 6

Moïse de Camondo, som i 1935 testamenterede det herskabelige palæ i rue de Monceau til den franske stat, var ud af en stenrig jødisk bankier-familie. Han havde arvet palæet fra sine forældre, men revet det ned og bygget et nyt, som passede bedre til hans enorme samlinger af kunst og antikviteter.
Moïse var passioneret forelsket i 1700-tallet, og derfor fik han også bygget sit palæ i en stil stærkt inspireret Petit Trianon i Versailles. Han fik det udsmykket med guld, marmor og gobeliner, møbleret det med Louis den 15.-skriveborde, kinesiske vaser, lænestole fra slottet i Versailles, spisestel i Sèvres-porcelæn, pragtfulde lysekroner og selvfølgelig masser af malerier fra 1700-tallet.

Nissim køkken

Uden tvivl har det været et af de mest luksuriøse private hjem i Paris i første del af sidste århundrede. Ikke mindst fordi huset – midt mellem alle antikviteterne – også var spækket med moderne bekvemmeligheder. Moïse de Camondo fik blandt andet bygget en køkkenfløj med al det mest moderne gear. Her er madelevatorer, kommunikationssystemer til personalet, ovne på tre gange halvanden meter, sorbet-kølere og varmeskabe i anretterværelset. Og alt sammen indstøbt i armeret beton, så hverken madlugt eller larm fra køkkenet kunne genere resten af huset. Det er et dejligt, og for så vidt sjovt, museum at gå rundt i. At se badeværelserne fra 20’erne, de ekstravagante saloner og Moïses egen seng i alkoven. Men det hele sættes i et tungt perspektiv, når man får fortalt historien om Moïse.

Nissim de Camondo 5

Det var hans oldefar, som i sin tid havde skabt en formue ved at etablere bank i Konstantinopel, og hans far som mange år senere rejste fra den tyrkiske metropol til Paris for at åbne filial. En succesrig familie, der gennem generationer havde gode relationer til først de tyrkiske sultaner og den italienske konge Victor-Emmanuel, og som siden blev fuldt integreret i det franske borgerskab. Men som alligevel endte med at blive totalt udslettet af to verdenskrige.

Moïse de Camondo og hans fraskilte kone havde to børn, sønnen Nissim og datteren Béatrice. Nissim blev dræbt som 22-årig under 1. verdenskrig, hvor han var soldat. En stor sorg for hans far, som besluttede at donere hele sit hus og sine kunstsamlinger til staten, under forudsætning af, at museet fik navnet Nissim de Camondo efter hans søn.

En krig senere, i 1942, blev datteren Béatrice og hendes mand og to børn sammen med titusindvis af andre franske jøder interneret i Drancy og deporteret til den tyske koncentrationslejr Auschwitz, hvor de blev myrdet.

Dermed var den sidste Camondo borte, men stuerne står der endnu, og i køkkenet hænger kobbergryderne friskpudsede, som var køkkenpigen lige gået ud. Et smukt og bevægende sted.

Musée Nissim de Camondo, 63, rue de Monceau, 8. arr. Åben fra onsdag til søndag fra 10 til 17.30. Lukket mandag og tirsdag, 25. december, 1. januar og 1. maj. Metro: Villiers eller Monceau

Fisk og forelskelse på hjørnet

IMG_4145

Opdagede denne lille bistro forleden. I hjertet af det 11. arrondissement, som i sig selv fortjener en omvej. Udefra ser den ikke ud af det store, men jeg havde læst en lille note hos en madanmelder, som jeg stoler på.

le-servant05.jpg

Restaurant Le Servan ligger på et hjørne i rue Saint-Maur, i hvide, sobre lokaler tager søstrene Tatiana og Katia Levha imod, og det er ikke tilfældigt, at deres køkken har modtaget flere madpriser. De stikker til det franske køkken med asiatiske urter, bruger thai og yakitori sammen med bacon og selleri. Tunfisk fra den franske vestkyst glaseret med soya og . Resultatet er som en begyndende forelskelse, overraskende, besnærende og lokkende.

IMG_4140.jpg

Jeg var der med en gruppe danske bankfolk, som er godt vant og forkælede med arbejdsfrokoster, og selv de måtte overgive sig, da fisken landede med fjæs og tænder, sprødstegt med chili.

Også hvidvinen var overraskende. Natur, næsten grumset, men fin. Til frokost kan du få en menu til 28 euros, om aftenen skal du regne med 40-50 euros for at spise à la carte.

Le Servan, 32, rue Sait-Maur, 11. arrondissement. Åben mandag til fredag, lukket i weekenden, på helligdage og mandag frokost. Metro: Rue Saint-Maur eller Voltaire

 

Kubisme, here I come!

thumb_202539_cover_header

Babysitteren var forsinket. Så jeg kom ud ad døren og ind toget i sidste øjeblik, med den der blodsmag i munden, når man halser efter det hele.

Kunne nærmest ikke huske, hvorfor det var jeg lige havde sagt ja til rundvisning på Pompidoucentret med Michaels gamle skoles kunstklub? Og så i ulvetimen, hvor alle ungerne kommer væltende hjem fra skole og gerne skulle have te og opmærksomhed.

Men afsted kom jeg. Kubisme? Var det det? Havde knapt læst på invitationen og havde taget trøjen omvendt på. Fandt Michael. Og gruppen.  Og guiden ( der kikkede underligt på trøjen), og fik en fuldstændig vidunderlig sen eftermiddag.

ok-11-12-anaylytique

Kubisme-udstillingen på Centre Pompidou er intet mindre end fabelagtig. 300 mesterværker lånt ind fra hele verden. Malerier og skulpturer af især Picasso og Braque, men også Fernand Léger, Juan Gris, Robert og Sonia Delaunay og en stribe andre.

Det er første gang, der vises så stor og omfattende en udstilling om kubisme i Paris i over 60 år, så hvis I på nogen måde har mulighed for det, så se den inden den 25. februar, og jeg anbefaler på det stærkeste, at I tager en af museets guidede ture. Hvis I ikke er stærke nok på fransk, så book en engelsk rundvisning.

ok-21-22-guitares

Her får man forklaret, hvordan Picasso og Braque var de første til at fraktionere motiverne, reducere dem til  ‘kuber’, som en negativ kunstanmelder skrev i 1908, og deraf navnet kubismen.

Der er også malerier af Cézanne og Gauguin, og guiden forklarer så fint, hvordan man hos dem, som ikke var kubister, kan se forløberne til kubismen. Hvorfra Picasso og Braque fik deres inspiration.

Man ser, hvordan en stribe andre kunstnere følger trop, og hvordan maleriet bliver mere og mere brudt op, men aldrig abstrakt. Kubisterne var nemlig ikke ude på at skabe abstrakt kunst, de ville nedbryde realiteterne og arrangere dem på en anden måde. Men man kan altid tyde, nogle gange med hjælp, hvad der er gemt i billedet.

Udstillingen dækker en kort periode på ti år, fra 1907 til 1917, hvor de avant-gardistiske kunstnere var hyper produktive. Picasso begynder at lave kollager, han inkorporerer fysiske elementer som et stykke tov, en teske eller en flig voksdug i sine malerier, hvilket dengang var totalt grænseoverskridende.

25_gris_pears_grapes

Jeg gik fra udstillingen helt lykkelig. Med den der følelse af at være blevet bare en smule klogere. Og da vi kom hjem, havde de store unger sendt babysitteren hjem og selv lavet både te og lektier med de små. Så jeg fik også en lektie om bare at komme ud ad røret.

Cubisme, Centre Pompidou, udstillingen rækker til 25. februar, åben alle dage undtagen tirsdag fra 11 til 21, torsdag helt til 23, Metro: Rambuteau

Tag på stranden i Paris

paris plage 3

Hedebølge. 36 grader i Paris i dag. Den tørre luft står stille i gaderne, sveden driver, og først hen på de tidligere morgentimer falder temperaturen så meget, at det er til at holde ud .

Alle parisere, der overhovedet kan, er flygtet ud til havet. Men for dem, som er nødt til at blive, og for turisterne, som havde booket inden varmebølgen, er Paris Plage en rigtig god overlevelsesteknik.

Paris Plage 2 2018

Paris’ strand har eksisteret de sidste 16 år, men er blevet lavet om de senere år. Af økologiske grunde er der ikke mere sand, men til gengæld masser af aktiviteter. Ude ved Bassin de la Villette i det 19. arrondissement (quai de la Loire og quai de la Seine) er der liggestole, petanque og frem for alt fire flydende bassiner i kanalen, hvor man kan svømme gratis fra 11 til 21 hver dag. På selve kanalen kan du leje en vandcykel, og for første gang har kommunen integreret den digitale verden med strandlivet og installeret et legecenter for strandgeeks, hvor man blandt andet kan pusle med robotter.

Paris Plage 2018

I selve centrum, på kajen langs med rådhuset (voie Georges Pompidou), er der hundredevis af liggestole, vandforstøvere, bordtennis, små caféer, babyfoot og beach-volley-baner. Og danse-workshops og tai-chi på græsset under palmerne.

Også på venstre bred, på quai Anatole France ved siden af broen Passerelle Leopold Sedar Senghor, er der strand med yoga og svensk gymnastik og endelig er der en del aktiviteter på selve pladsen foran rådhuset.

Det hele er gratis og løber frem til 2. september.

Forårets store udstillinger 2018

Som altid vælter det med gode udstillinger i Paris. Af en eller anden grund altid flottere, større og endnu mere imponerende om foråret, uden at jeg har nogen som helst saglig forklaring på den iagtagelse.

600x337_guernica_affiche_12_sans_logos

I går åbnede den stærkt omtalte Guernica-udstilling på Picasso-museet. Omtalt, fordi museet har bygget en hel udstilling op om Picassos monumentale maleri, uden at maleriet er der. Det bliver aldrig lånt ud fra Museo Reina Sofia i Madrid, og således har museet i Paris måttet lave Guernica uden Guernica. Men udstillingen er helt klart værd at se alligevel. Her er skitser fra tilblivelsen af det 27 kvadratmeter store billede, og frem for alt forstår man den historiske kontekst som det er malet i, midt i den spanske borgerkrig, og ikke mindst den fortvivlelse, som Picasso følte, da han malede billedet umiddelbart efter bombardementet af den baskiske by Guernica 26. april 1937. Anden del af udstillingen viser, hvordan maleriet har påvirket kunsten i det 20. århundrede, og hvordan det er blevet et pacifistisk ikon. Udstillingen rækker frem til 29. juli.

1024px-Eugène_Delacroix_-_La_liberté_guidant_le_peuple

Nyåbnet er også udstillingen om den franske maler Eugène Delacroix på Louvre. Det er ham med revolutionsbilledet. Hvor friheden, malet som kvinde med bare bryster, leder folket henover barrikaderne og de døde (1830) Udstillingen er en virkelig Pariserbegivenhed, for ikke siden 1963 har der været så stor en retrospektiv udstilling af Delacroix’ værker, og hvis I ikke kender ham allerede, er det en god anledning til at opdage denne mester. Udstillingen viser, hvordan Delacroix, fx med et værk som Kvinderne fra Algier har inspireret senere malere som Cézanne, Matisse og Picasso. Udstillingen varer til 23. juli. Det anbefales at reservere i forvejen.

MARY-CASSATT-UNE-IMPRESSIONNIS_3789384482427302140

For alle impressionist-fans: Frem til 23. juli er der på det underskønne Musée Jacquemart-André en dejlig retrospektiv udstilling over den amerikanske maler Mary Cassatt (1844 – 1926). Cassatt blev af sin samtid betragtet som en af de bedste amerikanske malere. Hun boede 60 år i Frankrig og var den eneste amerikanske maler, der udstillede side om side med impressionisterne i Paris.

E10801.jpg

I anledning af 500-året for hans fødsel fejrer Musée du Luxembourg den italienske renæssance-maler Tintoret med en enestående udstilling om de første 15 år af hans karriere. Man følger den unge ambitiøse kunstner, der er forankret i den venetianske malertradition, men som alligevel er åben for nye teknikker. Her er religiøse billeder, loftstableauer, portrætter, tegninger, skitser og samtidig historien om den unge mand fra beskedne kår, som med sit geni og sin kunst får arbejdet sig op i samfundets øverste cirkler. Udstillingen slutter 1. juli.

article-classique-59-tt-width-653-height-368-fill-0-crop-0-bgcolor-eeeeee

Frem til 8. juli udstiller Musée Marmottan Monet 60 mesterværker af maleren Camille Corot. Corot er mest kendt for sine landskaber, men han malede også mange modeller. Intime portrætter, nøgenmodeller, læsende munke, romerske bondekoner, mænd i harnisk, børne og kvinder, der poserede i hans atelier. Det er de portrætter og modelbilleder, som udstillingen fokuserer på, og der er lånt malerier ind fra alle verdenshjørner.

001-yves-saint-laurent-theredlist_170626_132729

For modeinteresserede er Paris et Eldorado. Altid, altid er der skønne udstillinger, sidste år klimakset med den store Dior-udstilling på Musée des Arts Décoratifs, hvor jeg stod i kø i tre timer og 40 minutter med min søn i to graders slud, og vi fortrød aldrig et øjeblik. Nu har jeg sat Yves Saint Laurent på listen. Frem til 9. september viser Musée Yves Saint Laurent 50 haute couture modeller samt tilbehør, hatte, tasker, handsker, smykker og dertil fotografier, skitser og film.

aa margiela

Også modemuseet Palais Galliera har en spændende udstilling om den belgiske modeskaber Martin Margiela og hans kreationer startende med forårs/sommerkollektionen 1989 og sluttende med samme kollektion tyve år senere. Slutter 15. juli. 

Margiela er tillige at finde på Musée des Arts Décoratifs. Her har man overtaget en udstilling fra modemuseet i Antwerpen, og den viser arbejder fra Margielas samarbejde med Hermès 1997 til 2003.

expo-paris-de-calder-a-koons-bijoux-d-artistes-mad
På Musée des Arts Décoratifs er der sideløbende en opsigtsvækkende udstilling af smykker lavet af store kunstnere. Det er den franske smykkesamler Diane Venet, der har organiseret udstillingen, og her er brocher, halskæder, ringe, armbånd, hattenåle og øreringe af kunstnere som Max Ernst, Picasso, Niki de Saint Phalle, Jeff Koons, Alexander Calder og den franske César. Udstillingen slutter 8. juli.

 

 

 

 

 

 

Stadig ledige pladser til guidet tur Skærtorsdag

Jardin des Archives

Skærtorsdag, den 29. marts fra 10 til 13, laver jeg en byvandring i Marais-kvarteret, som idag er et af de hippeste kvarterer i Paris. Med sine smalle gader, gamle huse, kunstgallerier, bøssebarer, synagoger og små individuelle butikker bobler det af foretagsomhed, modsætninger og livsappetit.

Det koster 40 euros pr næse at gå med på en tur, og der skal være mindst seks deltagere for at turen bliver til noget. Skriv og meld dig til på louise.sandager@gmail.com