Category Archives: Parker og haver i Paris

Te og kage i museumshaven

Det er blevet flot sol og terrassevejr. Derfor vil jeg over det næste stykke tid fyre nogle gode udendørsadresser af.  Restauranter, haver og museer med grønne lommer.

For dem af jer, der har læst mine guidebøger, følger her en gentagelse. Men Musée de la vie Romantique er en af mine absolutte yndlingsspots, og da så få kender stedet, gentager jeg gerne min reklame.

Nøgternt set kan museet ikke konkurrere med Paris’ store, kendte kunstmuseer. For regulært er det bare en gammel italiensk villa med stokroser, som ligger skjult for enden af en hulvej.

Men nej, hvor er det dejligt at dukke ind gennem den grønne have, at cirkle rundt i de små stuer og have tid til at fordybe sig i manuskript eller en klunkesofa. Musée dela VieRomantique har akkurat den størrelse, som gør det menneskeligt at besøge.

Villaen var oprindeligt ejet af den hollandsk-fødte maler, Ary Scheffer, og hos ham vadede kunstnere og intellektuelle som maleren Eugène Delacroix, komponisten Chopin og forfatteren George Sand hjemmevant ind og ud.

Hele museet er dedikeret til den romantiske periode omkring 1820-1850, og i dag er stemningen – af kult-arkitekten Jacques Garcia – genskabt med mønstrende lædertapeter, draperede gardiner og originale møbler.

I haven er der gamle træer og te- og frokostservering fra et lille grønmalet drivhus.

Musée de la Vie Romantique, 16 rue Chaptal, 9. arr. Tel. 01 55 31 95 67. Ǻben tirsdag til søndag fra 10 til 18. Lukket på mandage og skæve helligdage. Metro: Blanche

Galleri

De uomgængelige – Paris’ 10 største seværdigheder

This gallery contains 4 photos.

Ofte blærer jeg mig med, at folk hos mig får serveret et andet Paris end det, de finder i de traditionelle guidebøger. I min første bog, Paris mon AMOUR!, vigtede jeg mig ligefem af, at læserne IKKE ville finde åbningstiderne på … Læs resten

Galleri

6 dejlige pletter ved vandkanten

This gallery contains 8 photos.

Paris i sommervarmen, det kan være en prøvelse. Ganske vist har kommunen gjort hvad den kunne, ved at lukke Seinekajerne af og lave strand for folket, med tonsvis af sand, palmer og liggestole. Alligevel kan det være næsten dræbende, når … Læs resten

Picnic i hospitalshaven

Denne her have skal man være virkelig lokal for at kende. Og jeg kender den kun fordi, jeg engang boede for enden af vejen, hvor den ligger. Hospitalshaven på Hôpital Saint-Louis er vidunderlig oase, som ligger midt inde i det gamle hospital og som sikkert engang var tiltænkt patienterne, men som i dag er åben for alle.

Forleden krydsede jeg igennem med en gruppe danskere, og de var helt benovede over, at der findes noget så fredeligt og afsondret fra omverdenen midt i det ellers stærkt trafikerede 10. arrondissement.

Du dukker ind gennem den gamle port for enden af avenue Richerand, og pludselig er du i en stor kvadratisk have, omkranset af 1600-talsbygninger.

Her ligger folk i græsset, picnic’er med deres unger eller dyrker tai-chi i skyggen af de store, gamle træer. Ind imellem skrår en læge i hvid kittel gennem haven, eller en oppegående patient tager sig en cigaret langt fra de formanende sygeplejersker.

Hospitalet er tegnet Claude Vellefaux, den samme arkitekt, som har tegenet Place des Vosges, der betragtes som en af verdens smukkeste pladser. Det fungerer stadig som sygehus, nu udbygget med moderne bygninger bagtil. Men dem kan man heldigvis ikke se, når man er i haven.

Hôpital Saint-Louis, for enden af avenue Richerand i det 10. arrondissement. metro: Jacques Bonsergent, République eller Goncourt

Afstikker fra Paris

Selv om byen er dejlig, så kan man ind imellem få akut behov for at se en skov eller bare noget grønt uden biler og indhegning. Akkurat ligesom pariserne selv, der i weekenden udvandrer i stort tal.

Boulogneskoven er selvfølgelig den mest nærliggende mulighed, men den er efterhånden så overrendt, at man skal løbe spidsrod mellem joggere, blottere og hundeluftere – i den rækkefølge – at naturoplevelsen hurtigt går fløjten.

Jeg sværgrer i stedet til Domaine Saint-Cloud lige vest for byen, som  egentlig er en slotshave, men i dag uden slot og så enorm, at man fint kan løbe vild i den. 460 hektarer med stier, springvand, alleer og skovbund. Vistnok regnet for en af de smukkeste haveanlæg i Europa.

Jeg har været der rigtig mange gange, og jeg er aldrig blevet skuffet. Vi har picnic’et med venner, ligget i det høje græs og spist Camembert og drukket rosé, vi har hujet rundt med ungerne og for Gud ved hvilken gang besøgt gederne og hestene for enden af skoven, drukket te og slentret med min svigerinde eller cyklet om kap op og ned ad de stejle alleer.

Det sidste var præcis, hvad vi gjorde, sidst Michael havde fødselsdag. Uden, at han vidste det, havde jeg afsat ungerne og lejet cykler i Parc Saint-Cloud. Så hjulede vi rundt i skoven og endte op i et herligt lille traktørsted, Chalet de l’Oasis, som jeg havde læst om.

Oasis ligner en af de små haver på Frederiksberg, bare med den forskel at restauranten her ligger helt isoleret i skovkanten og med direkte udsigt indover Paris.

Vi blev der hele eftermiddagen. Sad i en frodig kolonihavestemning mellem stokroser og rødternede duge og mæskede os i radiser med saltet smør og kæmperejer svitset i chili, mens vi lavede planer for resten af livet. Det sidste er en af vores sødeste fornøjelser, selv planerne selvfølgelig aldrig holder alligevel. Livet kommer altid i mellem.

Le Parc de Saint-Cloud, Domaine national de Saint-Cloud, 92210 Saint-Cloud, Tél. 01 41 12 02 90. Flere indgange, men adgang for både fodgængere og biler via avenue de la Grille d’honneur. Aaben hver dag fra 7.30 til 20 om vinteren, 21 forår og efterår og til 22 om sommeren. Nærmeste metro: Boulogne Pont de Saint-Cloud

Kongens have – på fransk

101-30_4DImageDoc

Tuileries-haven er et dejligt sted at gå hen med ungerne, hvis de har fået nok af museer og storby. Godt nok er haven mere friseret og ’pariserfin’ end vi kender det hjemmefra, men børnene elsker den med garanti alligevel. Vores tre på otte, seks og fire har rendt rigtig meget krudt af sig herinde, reddet ponyer for en formue og hoppet i trampolin så de var helt gennemblødte. På betaling – 2 € for fem minutter – og en mand, der holder tiden med et stopur!

Haven er oprindelig anlagt af Louis den 14.s gartner André Le Nôtre, men ret hurtigt blev den åbnet for folket og siden har generationer af indeklemte og kontortrætte parisere fundet ny energi under de skyggefulde alléer.

110-11_4DImageDoc

Et ret tarveligt tivoli skæmmer en del af haven ud mod rue de Rivoli, men Pariserhjulet er en storslået oplevelse. Det skal I prøve! Men hold godt fast i rollingerne, for kurvene er åbne, ja, faktisk lidt for åbne efter min smag.

1475378070_c4f5607fef

På varme dage kan I pit-stoppe i Café Very, som er en dejlig udendørsservering under kastanjetrærne ned mod Concordepladsen. Køkkenet er gedigent og til at betale. Prøv en af isdesserterne fra den berømte parisiske konditor Pierre Hermé til 12,50 €.

 Jardin des Tuileries, åben fra tidlig morgen til solnedgang. Metro: Tuileries eller Concorde

En hengemt have ved Louvre

Copie de prøver 019

Når man bor i Paris, bliver man automatisk havefreak. Fordi byen simpelthen er så tætpakket og hver eneste kvadratmeter så actionpræget, at man nødvendigvis må finde sig nogle lommer, hvor man kan puste ud og flade ud på en bænk i solen.

Copie de prøver 008

De store parker er oplagte tilflugtssteder, men Paris har også masser af små haver, som ofte er mindre overrendte, og hvor man kan droppe ind og få sig et oxygen-fix. Jeg tror, jeg kunne skrive en hel bog alene om Paris’ haver, for jeg har trasket den by tyndt og aldrig været bleg for at gå ind gennem en port og en baggård, for pludselig at befinde mig i  en hospitalshave, hvor man har lov til at ligge på græsset og læse romaner i bikini, mens patienterne bliver trillet forbi i morgenkåbe.

Copie de prøver 014

I downtown centrum er Jardin du Palais Royal en af de her dejlige grønne pletter. Den ligger midt i turisternes epicenter, en spytklat fra Louvre og souvenirbutikkerne i rue de Rivoli, og alligevel er det mest de lokale, der krydser igennem.

Copie de Jardin Royal til den lille sorte

Her er sidder forretningsmænd og advokater fra de mange omkringliggende kontorer med benene oppe og løsnet slips, mens de spiser deres sandwich på en bænk i solen.

Copie de prøver 006

Her er kvarterets midaldrende mænd, som spiller boule under træernes kroner, og her er småbørn, der jagter duer ud af sandkassen.

A l'Oriental

Noget af det, som gør haven så speciel, er de mange små specialforretninger, som ligger gemt under de hvælvede sidegange. Her er handskeforretninger, et minimalt udsalg med spilledåser og en specialbutik for tinsoldater. Hos Au Duc de Chartres kan man købe gamle ordener og medaljer. Så hvis du jagter et rumænsk storkors, kan du få det her  til 200 €? Eller en tapperhedsmedalje fra 2. Verdenskrig til 16,80. 

Copie de Pipes and snuffboxes 3

I forretningen À l’Oriental er der alt i tobaksudstyr. Rakel Van Kote, der er israeler af afghansk oprindelse, sælger piber, snustobaksdåser og vandpiper. Fra en butik, der ikke er meget større end et spisekammer. Men som er kendt af det halve Paris og altid hjemsøgt af filmfolk på jagt efter rekvisitter.

På det seneste er flere modebutikker også rykket ind i haven. Men det er stadig folk i specialafdelingen. Som Stella McCartney og Marc Jacobs (hvor ekspedienterne på de varmeste sommerdage går i jakkesæt med korte bukser).

Copie de prøver 037

Jeg har købt nogle af mit livs bedste kjoler hos La Petite Robe Noire, som er en forretning specialiseret i sorte kjoler – halvdelen er second hand, gamle modeller fra Chanel, Balmain og Dior.

For nogle år siden havde jeg en totalt syret oplevelse, da jeg sammen med Michael opsøgte en gammel antikvitetshandler i haven. Vi gik derind, fordi min svigermor ville sælge nogle koptiske vævninger fra det 7. århundrede. Den slags er der ikke marked for i Danmark, så vi forhørte os i Paris, og gik til en gammel fyr af armensk oprindelse.

‘Men de dér vævninger kender jeg,’ sagde manden, der var over 80. Og så kunne han ellers fortælle, hvordan han selv havde solgt dem til mine svigerforældre, dengang han havde butik i Cairo tilbage i 60’erne. Siden var han flyttet til Paris og havde slået sig ned i skyggen af den kongelige have. ‘I må endelig hilse Madame Sandager,’ sagde han, og 14 dage senere fik de to sig en god snak på telefonen. Er verden lille eller hvad?

 

 

Jardin du Palais Royal. Metro: Palais-Royal