Category Archives: Paris for børn

Mange tror, at en storby som Paris er en umulighed med børn. Det er den ikke. Men planlæg i forvejen, og lad være med at være alt for ambitiøs. Hvis du kommer med små børn, så spring fx Louvre over og gå i Tuileries-haven udenfor i stedet.

Eiffeltårnet set fra en Tuk-Tuk

tuktuk5I mine bøger har jeg flere gange anbefalet bycykler og Segways som et godt alternativ til at gå rundt i Paris. Fordi man ind imellem simpelthen bliver træt af de mange kilometer, og fordi det faktisk forandrer perspektivet at være på hjul.

Nu tilføjer jeg et nyt transportmiddel, tuk-tuk’en. En udbygget knallert med tre hjul, lædersæder, kaleche og chauffør! Jeg opdagede tuk-tuk’en, fordi jeg skulle organisere byvandring for 10 mand fra et firma i København. De var på den årlige storby-tur; havde allerede gjort London, Barcelona og en stribe andre europæiske byer, og var både tjekkede og forkælede. De ville gå, men også køre lidt, og havde for flere sæsoner siden prøvet den Georg Gearløs-agtige Segway, som ellers kan imponere de fleste.

tuktuk4

Jeg måtte altså lægge mig i selen for at finde på noget nyt. Tuk-Tuk’en blev svaret. Den findes  i standard-udgave til to personer på bagsædet, men også i en lang limousine-udgave med plads til seks. Vi tog to af dem, blev kørt fra Marais-kvarteret til Eiffeltårnet, snoede os ind og ud mellem biler og busser, ræsede op ad Champs-Elysées med vind i håret. En stor succes!

Der findes adskillige tuk-tuk bureauer, men jeg stødte på dette her, som jeg varmt kan anbefale. De var både venlige og til tiden:

Allo Tuktuk ved/ Benjamin Maarek, tel +33 (0)6 28 97 64 51

Yes – saltlakridser i rue des Martyrs!

Forleden var jeg på museums- og forkælelsestur med Axel. Det er vores ældste på ni – snart ti – år, og han havde lavet nøje planer for, hvad han ville opleve. Uden sine søstre!

Først var vi på voksmuseet, Musée Grévin, som viste sig at være en stor oplevelse. Måske ikke for danskere, for på ægte nationalchauvinistisk manér var der selvfølgelig en overvægt af franske tv-værter, franske rockstjerner, franske filosoffer og halshuggede franske konger. Men Axel elskede hver en centimeter af det.

Bagefter var vi i de underjordiske katakomber, hvor vi gyste over den makabre opstabling af lig og skeletter tilbage i 1800-tallet, da man tømte de parisiske kirkegårde. Og til sidst rundede vi Napoleons grav i Invalidekirken og militærmuseet ved siden. Som i øvrigt – for feinschmeckere – har en helt fantastisk samling af rustninger.

Men det, som er vigtigt her, er den slikbutik, vi fandt undervejs. Ellers rettere; som Axel havde researchet sig frem til. For som den præcise logistikker han er, havde han naturligvis tilrettelagt optankning på turen, og i en pariserguide for børn havde han fundet frem til adressen på en specialbutik for skandinavisk slik, Käramell, som ligger i 15, rue des Martyrs i det 9. arrondissement.

Det viste sig at være et fuldstændigt slaraffenland for eksildanskere som os, der til daglig må undvære saltlakridser, skolekridt og ordentlige vingummier.

Ejeren, Lena Rosen, er fra Malmø og hun har trukket jackpot med sin butik. For selvfølgelig synes også pariserne, at det er enestående med frit valg på alle hylder og et udvalg, som de slet, slet ikke er vant til. Tilmed kan man hos Lena købe svenske træsko med blomster og andre livsvigtige fornødenheder.

Drej indenom, hvis I kommer forbi. Det er omvejen værd, og Axel åd alle sine 500 gram, inden dagen var omme.

Galleri

De uomgængelige – Paris’ 10 største seværdigheder

This gallery contains 4 photos.

Ofte blærer jeg mig med, at folk hos mig får serveret et andet Paris end det, de finder i de traditionelle guidebøger. I min første bog, Paris mon AMOUR!, vigtede jeg mig ligefem af, at læserne IKKE ville finde åbningstiderne på … Læs resten

Galleri

6 dejlige pletter ved vandkanten

This gallery contains 8 photos.

Paris i sommervarmen, det kan være en prøvelse. Ganske vist har kommunen gjort hvad den kunne, ved at lukke Seinekajerne af og lave strand for folket, med tonsvis af sand, palmer og liggestole. Alligevel kan det være næsten dræbende, når … Læs resten

Vortesvin og dino’er

Det var sådan en lørdag for nylig, hvor jeg pludselig vågnede op med en følelse af at måtte bibringe mine børn noget dannelse. I kender sikkert selv den dér selvgode spejderånd, som nogle gange, kan ramme én. ‘Nu er et nok med at sumpe, unger. Ikke mere fjernsyn, ud af nattøjet. Nu skal mor vise jer universets sammenhæng!’

Så hele familien blev proppet i bilen med kurs mod naturhistorisk museum , som jeg havde læst om, men aldrig set. Godt inspireret af min rejse-bogs-kollega, Sissel-Jo Gazan i Berlin, der er helt vild med tyskernes naturhistoriske Museum og som kan fortælle helt poetisk om det smukke i et dinosaur-skelet (men okay, hun er også biolog med speciale i dino’er).

Og ja, dinoerne i museets Galerie de Paléonthologie er fine. Her kan I se et 25 meter langt – frygtindgydende – skelet af en Diplodocus dinosaur, resterne af en kæmpekrokodille og en Iguanodon dino fra den tidlige kridttid. Samt selvfølgelig dinosauræg og mammutskeletter.

Men den største attraktion er uden diskussion La Grande Galerie de l’Evolution, hvor museet har iscenesat dyrearternes udvikling som en lang march: 4.500 udstoppede dyr går efter hinanden henover en hel etage. Her er elefanter, giraffer, vortesvin, næsehorn og steppeulve. Foruden aber, elsdyr, sæler, tigre og søløver. En ren Noahs Ark, hvor I kan komme helt tæt på dyrene. Rigtige dyr.

Axel, Marie og Anna, som er 8,7 og 5 løb selvfølgelig ud og ind mellem haler og ben, og til forskel fra de fleste andre parisiske museer var der ingen sure kustoder, som råbte op, når de strøg flodhesten over mulen.

På overetagen er der et væld af insekter og smådyr, som sikkert er interessant for feinsmeckere, men dem sprang vi hurtigt over, for hvad er der sjovt ved en bille, når man lige har kælet en afrikansk elefant?

Udenfor museet ligger Jardin des Plantes, en botanisk have, der har været åben for publikum siden 1640. Haven er en af de største parker i Paris og et åndehul for beboerne i det 5. arrondissement. Herinde ligger Ménagerie, Frankrigs ældste zoologiske have. Den blev oprindelig etableret under den franske revolution for at tage i mod de overlevende dyr fra det kongelige menageri i Versailles. Siden blev nogle af deres efterkommere slagtet og ædt af sultne parisere under den preussiske belejring i 1870.

Idag er Ménagerie et reservat for mindre dyr som kænguruer, dådyr, dromedarer og lamaer. Her er også røde pandaer og orangutanger, og trænger I til et godt gys og lidt koldsved, så kom klokken 16, når reptilerne skal fodres! Aldrig har I set en mus forsvinde så hurtigt!

Bagefter gik vi over i restauranten i Paris’ gamle moské, der ligger lige overfor og spiste en ordentlig gang cous cous og købte citrongule snabelmorgensko til min mand.

Så jo, det blev en dag fuld af dannelse. Men frem for alt bare hyggelig.

Muséum National d’Histoire Naturelle, 36, rue Geoffroy-Saint-Hilaire, 5. arr. Tel. 01 40 79 54 70 eller 01 40 79 30 00. Lukket tirsdag. Metro: Censier-Daubenton eller Jussier.

Døden under jorden

Små børn skal blive væk; ellers risikerer de at blive skræmt fra vid og sans. Men halvstore børn og morbide teenagere med hang til dødninghoveder vil elske katakomberne.

De lange smalle gange 25 meter under jorden, tapetseret med kranier og lårbensknogler, der ligger stablet fra gulv til loft. Lig, som tilbage i 1786 blev flyttet fra den uhygiejniske kirkegård ved Hallerne til de tidligere stenbrud ved Montparnasse. Det tog dengang 15 måneder at flytte skeletterne, som blev transporteret på kærrer om natten for at skræmme pariserne mindst muligt. Siden blev også andre kirkegårde tømt, og i alt ligger resterne af seks millioner parisere i katakomberne.

Idag kan du gå nede i de underjordiske gange, hvor der altid er 14° og halvfugtigt, og studere de døde, som nogle steder er stablet med humor: Kranier i kors- og hjertefacon.

Den del af katakomberne, som er åben for offentligheden, strækker sig over 1,7 kilometer. Husk en trøje om sommeren. (Gangbesværede og folk med klaustrofobi bør finde på noget andet imens).

Tip! Tag en lommelygte med derned. Det øger gyset!

Catacombes de Paris, 1, avenue du Colonel Henri Rol-Tanguy, 14. arr. Tel. 01 43 22 47 63. Metro: Denfert-Rochereau

Cirkus på den franske måde

Vi var i cirkus med ungerne igår. Nytårsaftensdag, om eftermiddagen. Det er efterhånden blevet en tradition.

Vi tager pænt tøj på, sætter pigernes hår og kører afsted lige over frokost. Ind til rue Amelot i det 11. arrondissement, hvor Paris’ cirkusbygning ligger. Cirque d’Hiver, bygget i 1852, lige i begyndelsen af Napoleon IIIs regeringstid, og flottere end noget andet cirkus, jeg nogensinde har set. En rund, høj arena, beklædt med mørkerødt fløjlt. Med loger, guld og enorme Empire-lysekroner, som skifter farve med forestillingen.

Her hersker familien Bouglione fra slut oktober til starten af marts, og det er cirkus på den parisiske måde: Lidt flere pudler, lidt mere ophøjet gys og lidt mere lir fra musikken, hvor den smukke violonist igen i år var i nedringet læderoutfit.

Vi så kridhvide skimmelhingste, der kunne gå på bagbenene. Trapezprinsesser, der blev grebet i sidste øjeblik af en stærk mand i trikot og med cykelstyroverskæg, en ung senet artist, som kunne jonglere med fire djævlespil på én gang, og et dramatisk tryllekunstnerpar, der skiftede kostume på ti sekunder – og blev ved med det, både femten og tyve gange, til manden til sidst stod i et par tyrefægterunderbukser og lagde an på en gråhåret dame på 1. række.

Hele familien elsker det, og på en eller anden måde er det ekstra festligt den sidste dag i året. Vi køber de dyreste pladser, sidder i logen lige midt for sceneindgangen, og ser hanløverne komme snigende ind i arenaen. Børnene får lov til at spise så mange popcorn, de har lyst til, og i pausen er der pandekager.

Bagefter kørte vi hjem, helt mættede af sukker og indtryk. Klar til aftenens nedtælling hos gode venner. Til truthorn, klovnesko og sjove hatte. Men nu bare vores egne.

Rigtig godt nytår til jer alle! Husk at droppe ind på mitparis ind imellem.

Cirque d’Hiver Bouglione, 110; rue Amelot, 11. arr. Billetter bestilles på internettet eller på tel. 01 47 00 28 81. Metro: Filles du Calvaire