Category Archives: Oplevelser i Paris

Paris er meget mere end Eiffeltårnet og Louvre. Det er en by spækket med oplevelser og tilbud. Her får du tips til parker, biografer, sejlture, kirker, lokale markeder, kabareter, teaterforestillinger og mindre kendte museer. Alt det, man også kan gøre i Paris, og som jeg igen og igen ærgrer mig over, at mine landsmænd sjældent når at se i min by.

Kubisme, here I come!

thumb_202539_cover_header

Babysitteren var forsinket. Så jeg kom ud ad døren og ind toget i sidste øjeblik, med den der blodsmag i munden, når man halser efter det hele.

Kunne nærmest ikke huske, hvorfor det var jeg lige havde sagt ja til rundvisning på Pompidoucentret med Michaels gamle skoles kunstklub? Og så i ulvetimen, hvor alle ungerne kommer væltende hjem fra skole og gerne skulle have te og opmærksomhed.

Men afsted kom jeg. Kubisme? Var det det? Havde knapt læst på invitationen og havde taget trøjen omvendt på. Fandt Michael. Og gruppen.  Og guiden ( der kikkede underligt på trøjen), og fik en fuldstændig vidunderlig sen eftermiddag.

ok-11-12-anaylytique

Kubisme-udstillingen på Centre Pompidou er intet mindre end fabelagtig. 300 mesterværker lånt ind fra hele verden. Malerier og skulpturer af især Picasso og Braque, men også Fernand Léger, Juan Gris, Robert og Sonia Delaunay og en stribe andre.

Det er første gang, der vises så stor og omfattende en udstilling om kubisme i Paris i over 60 år, så hvis I på nogen måde har mulighed for det, så se den inden den 25. februar, og jeg anbefaler på det stærkeste, at I tager en af museets guidede ture. Hvis I ikke er stærke nok på fransk, så book en engelsk rundvisning.

ok-21-22-guitares

Her får man forklaret, hvordan Picasso og Braque var de første til at fraktionere motiverne, reducere dem til  ‘kuber’, som en negativ kunstanmelder skrev i 1908, og deraf navnet kubismen.

Der er også malerier af Cézanne og Gauguin, og guiden forklarer så fint, hvordan man hos dem, som ikke var kubister, kan se forløberne til kubismen. Hvorfra Picasso og Braque fik deres inspiration.

Man ser, hvordan en stribe andre kunstnere følger trop, og hvordan maleriet bliver mere og mere brudt op, men aldrig abstrakt. Kubisterne var nemlig ikke ude på at skabe abstrakt kunst, de ville nedbryde realiteterne og arrangere dem på en anden måde. Men man kan altid tyde, nogle gange med hjælp, hvad der er gemt i billedet.

Udstillingen dækker en kort periode på ti år, fra 1907 til 1917, hvor de avant-gardistiske kunstnere var hyper produktive. Picasso begynder at lave kollager, han inkorporerer fysiske elementer som et stykke tov, en teske eller en flig voksdug i sine malerier, hvilket dengang var totalt grænseoverskridende.

25_gris_pears_grapes

Jeg gik fra udstillingen helt lykkelig. Med den der følelse af at være blevet bare en smule klogere. Og da vi kom hjem, havde de store unger sendt babysitteren hjem og selv lavet både te og lektier med de små. Så jeg fik også en lektie om bare at komme ud ad røret.

Cubisme, Centre Pompidou, udstillingen rækker til 25. februar, åben alle dage undtagen tirsdag fra 11 til 21, torsdag helt til 23, Metro: Rambuteau

Reklamer

Fabelagtig dobbeltudstilling

 

IMG_6695

En rigtig god udstilling kan være som en foræring. Noget, man ikke havde forventet, noget man aldrig får igen, et øjeblik, man var heldig at være i. Sådan har jeg det med den store dobbelte Basquiat og Egon Schiele udstilling, som lige nu løber på Fondation Louis Vuitton i Paris.

IMG_6675

Egentlig er det to helt uafhængige udstillinger, men så oplagt og begavet at afholde dem samtidig, sætte dem op mod hinanden. To unge mænd i hver sin ende af det samme århundrede, begge besat af tegningen, to provoer tæt knyttet til en ældre mentor – Schiele til Klimt og Basquiat til Andy Warhol – og begge brutalt revet ud af livet som 28-årige.

IMG_6711

Jeg indrømmer, jeg kom for Basquiat. Er dybt fascineret af hans voldsomme farver og de politiske, ofte vrede motiver. Hele mandens historie. Det afroamerikanske vidunderbarn, der levede så hidsigt og talentfuldt, som malede alle sine frustrationer ud på gaden som grafitti og på lærredet, tegninger, kærestens tøj. Over 1000 malerier og endnu flere tegninger blev det til på et årti. Hvoraf han de sidste år arbejdede tæt sammen med Andy Warhol.

IMG_6704 (1)

Jean-Michel Basquiat blev født i Brooklyn i 1960. Hans mor af puertorikansk oprindelse og hans far var fra Haiti. I starten malede han grafitti under navnet SAMO (same old shit), og allerede hans grafitti vakte opsigt. Snart gik han over til lærreder og blev på rekordtid opdaget af kunsteliten og katapulteret op i de dyre salgsklasser. Nogle få forbenede kunstanmeldere fortsatte med at kalde ham overfladisk, og Basquiat måtte som sort kunstner kæmpe en dobbelt kamp, ikke alene for at blive anerkendt, men også mod racisme, udstødelse og undertrykkelse.

image.flvcrop.2048.5000

På Fondation Louis Vuitton (herover), som i sig selv er en fuldstændig foræring hver gang, er det lykkedes at samle hele 120 værker af Basquiat, mange af hans bedste og mest monumentale. Ansigter, næsten dødningehoveder, rasende mænd med armene i vejret, boksere. Og ord, masser af ord. Liberty, blood, trust, corpus, capitalism.

IMG_6720

Schiele havde jeg slet ikke taget i betragtning, for jeg kom jo for at se Basquiat, så nu her bagefter var han måske den allerstørste foræring. Østrigsk ekspressionist, stærkt inspireret af Klimt, malende nøgne kvinder, og næsten lysende selvportrætter, hvor han har vildt hår og bløde læber, og hvor han på den mest syrede måde – 70 år før tid –  ligner en ekspressionistisk udgave af Basquiat. Dybt insisterende er hans maleri.

Hvilken mesterstreg at sætte de to kunstnere sammen. Basquiat, som døde af en ufrivillig overdosis, Schiele af den spanske syge.

Jean-Michel Basquiat / Egon Schiele, Fondation Louis Vuitton, 8, avenue du Mahatma Gandhi, 75116 Paris, åben alle hverdage undtagen tirsdag fra 11 til 20 (fredag 21) og i weekenden fra 9 til 21. Men bestil billet hjemmefra på nettet og print ud! Udstillingen slutter 14. januar 2019.

 

 

 

Hvem vil med på guidet tur i Marais-kvarteret på torsdag?

For alle dem, der er på efterårsferie i Paris: På torsdag, den 19. oktober klokken 10 til 13, arrangerer jeg en guidet byvandring. Vi starter i Marais-kvarteret, krydser gennem små hemmelige haver og snedige gyder, går på marked og danderer ved Canal Saint Martin. Meld jer til på louise.sandager@gmail.com Det koster 40 euros pr. person.

Ta’ med på byvandring i Paris

paris-tuileries-pool-1000

Så er jeg klar med en sommerens program. Over de næste uger tilbyder jeg en stribe byvandringer i Paris. Så hvis I er i byen, skriv og meld jer til. Jeg lover at vise jer noget af det Paris, som I ikke ville have fundet selv. Også selv om I har været her før.

Fredag den 23. juni kl. 10 til 13, rundvisning på Montmartre. Vi ser Sacre-Coeur og malerpladsen selvfølgelig, men jeg vil også vise jer den del af bjerget, som turisterne normalt aldrig opdager. De små stræder, kunstboligerne, den brostensbelagte blindgyde med de engelske huse, den lille kirkegård. Montmartre er et af Paris’ mest folkerige  , og derfor skal man ikke mange meter væk fra de store turistmagneter, før man støder på helt almindeligt liv.

Mandag den 26. juni kl. 10 til 13, rundvisning i Marais-kvarteret. Marais, som ligger midt i Paris og dækker det 4. og dele af det 3. arrondissement, er et af byens hippeste og sjoveste kvarterer. Her lever bøsser, ortodokse jøder og kunsthandlere i fredelig sameksistens. Marais er et af de kvarterer, som aldrig er blevet byfornyet, og derfor kan man opleve smalle gader, gyder, stræder og huse tilbage fra Middelalderen. Om aftenen er der et vidunderligt udeliv.

Fredag den 30. juni kl. 10 til 13, rundvisning i Marais-kvarteret

Tirsdag den 4. juli kl 10 til 13, rundvisning på Montmartre

For alle turene gælder, at vi går i hyggeligt tempo, og alle kan være med. Det koster 40 euros pr. næse, og der skal være mindst seks tilmeldte for at turen bliver til noget. I kan melde jer til på louise.sandager@gmail.com

paris_18_place_emile_goudeau

Gallerist for det 20. århundrede

Paris har et væld af små kunstmuseer, som mange turister aldrig ser, fordi de koncentrerer sig om impressionisterne på Musée d’Orsay eller løb vild i Louvre. Det er synd. For mange af de mindre museer er rene perler, propfulde af verdenskunst, som kan opleves på en time eller to. Og som derfor passer rigtig fint ind i et tætpakket Pariserbesøg.

maillol-aristide-031.jpg

Musée Maillol i rue de Grenelle er et godt eksempel. Her er en permanent samling af Aristide Maillols værker: skulpturer af nøgne kvinder – mange af hans unge muse Dina Vierny – tegninger og malerier (som herover). Den del af museet er i sig selv et besøg værd, men lige for tiden er der ekstra grund til at gå derhen. For Musee Maillol har lavet en fin udstilling om kunsthandleren Paul Rosenberg, hans liv, hans kunst og hans kunstnervenner.

Musee maillol

Rosenberg var født i 1881, som søn af en jødisk antikvitets- og kunsthandler. Tidligt gav faren ham lov til at rejse rundt Europa og handle, og han var kun en ganske ung mand, da han købte sin første Manet og to tegninger af Van Gogh. 29 år gammel åbnede han sit eget galleri, 21 rue de la Boétie (der også er titlen på udstillingen lige nu), og han blev gallerist for og tætte venner med en stribe af samtidens kunstnere som Picasso, Braque, Matisse og Léger. Picasso har malet indtil flere billeder af Rosenberg og hans familie.

Da nazisterne besatte Paris i 1940, måtte Rosenberg flygte til New York. Han nåede at gemme en del af sin kunst, men omkring 2.000 værker blev taget af nazisterne, som med grusom ironi beslaglagde og indrettede ‘kontoret for jødiske spørgsmål’ i hans galleri.

Efter krigen lykkedes det Paul Rosenberg at få en del af den stjålne kunst tilbage, men mange af værkerne er stadig forsvundet. Nogle er dukket op på auktioner inden for de seneste tyve år, og idag er det hans børnebørn, der kæmper med museer og privatfolk, som har fået købt en Matisse eller en Monet og ikke vil af med den igen.

Hans datterdatter, Anne Sinclair, er en af Frankrigs kendteste tv-journalister. Hun har arvet kunst for millioner. (Det var en del af den formue, hun måtte bruge, da hendes mand, valutafond-direktør Dominique Strauss-Kahn, tilbage i 2011 blev anklaget for at have voldtaget en stuepige på et luksushotel i New York. De to er siden blevet skilt.)

Anne Sinclair har været med til at arrangere udstillingen, som viser omkring 60 værker af Picasso, Fernand Léger, Braque, Matisse, Monet og Marie Laurencin.

Musée Maillol

Obs! Udstillingen hedder 21, rue de la Boétie, fordi Rosenbergs galleri i sin tid lå på den adresse, men Musée Maillol ligger 59-61, rue de Grenelle i det 7. arrondissement. Metro: rue du Bac. Udstillingen løber frem til 23. juli, og så længe den er der, har museet åbent alle dage fra 10.30 til 18.30, fredag endda til 21.30, men de sidste bliver lukket ind 30 minutter før. 

Kun adgang for hipsters…

gentlemen-1919_5611915

For nogle år siden skrev jeg en artikel til frisørernes fagblad om barbersaloner i Paris. Dengang var der fem. Nu vrimler det med dem, for hipster-moden har sat gang i entreprenørerne, og det er ikke længere bare frisørsaloner med barbergrej. Nu er det luksussaloner med whisky-bar, cocktails à la carte, cigarer og bordfodbold.

gentlemen-1919-modernists-cover

Gentlemen 1919 i det 8. arrondissement (to fotos herover) ligner en herreklub fra starten af forbudstiden i USA. Gyldne farver, fede læderlænestole, en barmand, der serverer whisky og oldschool cocktails. Her koster en klipning 39 euros, en gammeldags barbering 41, trimning af hipsterskæg 22 og en kronragning 41. Her kan du ryge cigarer og og få pudset dine lædersko. Der er åbent fra 11 til 22 (19 om lørdagen), og lukket søndag-mandag.

garconniere-paris-02

Hos La Garçonnerie er det Skander, der klipper og barberer. 60 minuters forplejning inklusive hovedbundsmassage og ‘skulptering’ af hipsterskægget koster 50 euros. Barbershoppen ligger midt i en conceptstore for mænd, så her kan du også købe ny butterfly, boxershorts, dyre ruskindsmokkasiner, tapenade, foie gras og barbersæbe, selvfølgelig.

la shaperie2

La Shaperie har afdelinger flere steder i byen, blandt andet i det eksklusive stormagasin Bon Marché og hos den britiske parfumemester Penhaligon’s. La Shaperie sælger også briller og hatte, og medfølgende kvinder kan få klippet pandehår eller en chik, kort frisure, uden vask.

Bonhomme_01

Aurélien Bertrand er ejer af Bonhomme i rue Saint-Denis. Han åbnede sidste år i juli, og syntes, at de andre barbersaloner i byen var for små og for gnidrede. Så han er gået upscale og har indrettet 200 kvadratmeter – tre etager – med amerikansk billard, seks barberpladser (herover) og rum for både pédicure, manicure og epilation.

La barbiere-de-paris

La Barbière de Paris har to adresser, en i rue Condorcet og en i rue Bertin-Poirée, ejet af Sarah, som til magasinet Express siger, at i modsætning til kvinder, som helst vil sidde alene og blive nurset om hos frisøren, så kommer mænd også til salonen for at dele øjeblikket med andre mænd. Derfor har hun sat barberstolene i en rundkreds om spejlet. Hipster to hipster.

 

 

 

 

 

 

 

 

Paris’ gemte lommer

rue crémieux paris

Foråret kom nærmest over natten. Fra den strideste frost blev det pludselig 14 grader, og hvor der for to uger siden stadig blev solgt dynejakker, ser man nu overmodige parisere i shorts og sandaler.

Perfekt vejr til at gå på opdagelse i byens hemmelige lommer og skjulte haver. Paris er nemlig fuld af den slags overraskelser: En fuldstændig bedårende baggård gemt bag en afskallet port. En lille, hyggelig gade squeezet ind mellem to boulevarder, en overdækket passage, en rosenhave og en tilgroet gyde. At gå på opdagelse i Paris er en af mine absolutte favoritbeskæftigelser, og selv efter tyve år i byen, støder jeg stadig på nye forunderlige steder. Hver gang.

1. Tag nu fx rue Crémeux i det 12. arrondissement (foto herover). Den ligger klos op ad togstationen Gare de Lyon, og de omkringliggende gader er ikke noget at skrive hjem om. Men drej lige om hjørnet fra rue de Lyon, og du træder ind i den parisiske version af Notting Hills Portobello Road. 35 byggeforeningsagtige huse i stærke, klare farver. Nogle endda med trompe l’oeil malerier: En fasan, der flyver over en pink facade, eller frodige, fake vinranker på en knaldgrøn entré. Metro: Gare de Lyon

6657-RUE-DES-THERMOPYLES-PARIS-14

2. Eller hvad med rue de Thermophyles i kvarteret bag Montparnasse-kirkegården. Et lille stykke jungle midt i storbyen. Her har beboerne ladet planter og blomster gro og dominere, så man føler sig fuldstændig hensat til en landsby i Midtfrankrig. 280 meter ren ro. Metro: Pernety

Passage lhomme

3. Bare nogle skridt fra Bastillepladsen finder du Passage l’Homme (herover). En tidslomme fra dengang verden stadig var uskyldig. Her er lejligheder og værksteder. Hvis du kan komme til det, så prøv at kikke ind i passagens nr. 14, i Atelier de la Miroiterie, en gammel fabrik fra 1880, hvor der er tegne- og skulpturskole. Indgang fra 26, rue de Charonne, Metro: Bastille eller Ledru Rollin.

cite_durmar_paris_11_2

4. I det 11. arrondissement er der i det hele taget mange små hyggelige passager, gårde, baggårde og Impasses, som betyder blindgyder. Cité Durmar fx, har indtil videre modstået presset fra  sultne bolighajer, som presser på for at få lov til at rive gamle værksteder ned og bygge mere profitable lejlighedskomplekser. Her var engang gartnere, som solgte grøntsager, nu er den beboet af kunstnere og kreative bohemer. Indgang fra festgaden rue Oberkampf, nr. 154. Metro: Ménilmontant

cite_du_figuier_paris_11_22 (2)

5. Et stenkast derfra ligger Cité du Figuier. Oprindeligt et lille centrum for metalværksteder, særligt mange kobbersmede, men efter de håndværk uddøde, er den lille mini-landsby i dag overtaget af grafikere, kommunikationsfolk og en humanitær organisation.

cite_du_figuier_paris_11_14

Husk at tjekke det turkise hus med elefanterne på facaden. Indgang til Cité du Figuier fra rue Oberkampf nr. 104-106. Metro: Parmentier eller St. Maur