Category Archives: Barer og cafeer i Paris

Pariserne går meget ud, faktisk ualmindelig meget ud. Og ikke, kun for at spise. De mødes også til en hurtig aperitif, en lille kaffe eller et enkelt glas vin. Her finder du alle mine bedste barer, caféer og vandhuller

Rosas traktørsted

Rosa Bonheur ligger frodigt og grønt midt inde i Buttes-Chaumont parken. Som en Villa Villakulla med kulørte lamper. Indenfor er der lyst og åbent med sammenflikkede træmøbler og en uformel lysthusstemning. Men det er om sommeren, på terrassen, at der er allerdejligt hos Rosa Bonheur.

Mimi, ejeren, startede op helt diskret for et par sæsoner siden og gjorde med vilje ikke meget reklame. Alligevel gik rygterne hurtigere end Lucky Lukes egen skygge, og i dag kan det være svært at få bord om aftenen. For der er noget fuldstændig gladt og løssluppent ved at dukke ind i parken efter solnedgang og slå sig ned i græsset.

Menukortet er simpelt og godt. Sardiner, postejer, kanin og ikke mindst – senere på aftenen – tapas til fem €. Prøv pata negra skinken.

Tip! Hvis du kommer til frokost eller eftermiddagste, så tag tiden til en tur i parken. Buttes-Chaumont er en helt igennem kunstigt skabt have, anlagt i 1800-tallet oven på resterne af en losseplads og nogle stenbrud. Men i dag en smuk park med grotter, vandfald og hængebroer.

Rosa Bonheur, Parc des Buttes-Chaumont, 2, allée de la Cascade. Efter kl. 22 må du henvende dig ved den store port, 74 rue Botzaris. Og hvis der ikke lige står nogen for at hente dig, så ring til Rosa.Metro: Botzaris eller Buttes-Chaumont

3 dejlige cocktailsteder!

Sommer i Paris? For mange parisere er det nærmest utænkeligt, de ræser ud af byen, så snart de kan komme til det. Ud på landet, til havet, op i bjergene, langt væk fra stenbroen.

Og selv er jeg ikke bedre, det indrømmer jeg. Lige om lidt stikker jeg sydpå til Pyrenæerne og vestpå til Ile de Ré. Men faktisk er Paris i august en lise. Stressniveauet, som 11 måneder om året tangerer det røde felt, falder til det helt overkommelige, nærmest provinsielle, og de parisere, som bliver tilbage for at betjene de resterende, er høflige og  glade. Trafikken glider, og det er for en gangs skyld til at få en lovlig parkeringsplads.

Noget af det bedste om sommeren i Paris, er at sidde ude i skumringen og kikke på livet, mens man sipper til en drink. Her får I tre af mine bedste cocktail-pletter lige nu:

Den trendy: Le Minipalais, inde i udstillingshallen Grand Palais. Her er for nylig åbnet en champagnebar, og hver dag opfinder bartenderen en ny dagens cocktail. Baseret på champagne, selvfølgelig. Prøv en Minipalais Royal, som er en blanding af rørsukker, champagne og tranebærsaft. Mums! Bedste tidspunkt er ved 22-tiden, når pianisten spiller live på terrassen. Et glas champagne koster fra 14 euros og en cocktail omkring 15.

Le Minipalias, 3, avenue Winston-Churchill, ved broen Pont Alexandre-III, i det 8. arrondissement.

Den romantiske: Café Richelieu, på 1. sal i Louvre, dér hvor økonomiministeriet tidligere havde kontorer, ligger nu en delikat café med to terrasser og udsigt til glaspyramiden. Prøv en klassisk Kir Royal, og allerhelst onsdag eller fredag aften, når museet har åbent til 22. Eneste MEN ved stedet er, at du er nødt til at købe billet til Louvre for at få adgang. En kir koster 12 euros.

Café Richelieu, 93, rue de Rivoli, 1. etage, 1. arrondissement

Den retro: O fil de l’Ô, på dækket af en gammel jernbåd, sådan lidt à la Venedig. Dejligst om aftenen, når lysene skinner i Seinen, og du har direkte udsigt til en oplyst Notre-Dame. Gå efter en klassisk drink fra kortet, som en Pink Lady, en Pina Colada eller min favorit, en Mojito.

O fil de l’Ô, 2, quai de la Tournelle, 5. arrondissement, åben alle dage fra 10 til midnat.

Galleri

Østparis’ hippe hovedpulsåre

This gallery contains 10 photos.

Ikke mange andre kvarterer i Paris har undergået så store forandringer som kvarteret omkring rue Oberkampf. For kun tyve år siden var det et relativt fattigt arbejderkvarter fuld af småhandel. Idag er det proppet med barer og cafeer, og om … Læs resten

Opdatering på Montmartre

Lige for tiden får Facebook nogle ordentlige rap i medierne. En tilsyneladende begavet, men i øvrigt ret højrøvet fyr, skrev for nylig på sitet kommunikationsforum.dk, at statusopdateringer var blevet uncool, og at det i øvrigt kun var socialklasse fem, som stadig gad at klatte rundt på væggen.

Han har ret så langt, at rigtig mange opdateringer er dræbende kedelige og ligegyldige. Han nævner fx ‘Juhu – solen skinner’ , ‘Endelig hjemme igen’ eller ‘Glæder mig helt vildt til weekenden. Skal bare hygge med familien’ som nogle af de hjernedøde beskeder han har fået ind på sin væg.

Og ja, han har ret. Det er der jo ikke meget kunstnerisk Haiku-digt over. Men Facebook kan noget fuldstændigt enestående, som ingen andre hidtil har kunnet, og så vil jeg blæse på, at jeg er nødt til at leve med lidt solskinsbeskeder. Facebook kan bringe mig i forbindelse med alle dem, som jeg ellers for længst havde tabt af syne. Gamle skolekammerater, forsvundne kolleger, min barndoms nabo, dem fra kollegiet, min fætters datter og præsten, der giftede os.

Som nu forleden, hvor jeg fik en Facebook-besked fra en af mine gamle folkeskole-kammerater. I ni år gik vi i klasse sammen, og han var en fin fyr. Men så gik vores verdener hver til sit, og efter lidt hovedregning fandt vi ud af, at det var 19 år siden, vi havde set hinanden sidst.

Indtil altså forleden, hvor han var i Paris med sin kone. Vil du mødes til en kaffe,? skrev han. Og jeps, det kan du tro, at jeg vil.

Men hvor,? tænkte jeg. For det skulle være i nærheden af Montmartre, og måske var det lige lidt rigeligt at tage dem med på La Fourmi. Det er en skøn bar og et af mine absolutte favorit-vandhuller, men også transvestitternes kantine, og når man ikke har set hinanden i 19 år, må man hellere vælge det sikre. Så jeg sagde Café Saint Jean på place des Abbesses. Det er sådan en rigtig ærkeparisisk café, simpel og ydmyg som tusinder af andre cafeer i byen, men med en fed stemning og udsigt til en af Paris’ hyggeligste pladser.

Så sad vi der, i tre timer, og jokede og grinede, og ja, opdaterede hinanden på alle dem fra skolen, som vi havde hørt noget slibrigt om, eller som vi havde fundet på Facebook.  På 19 år, skulle jeg hilse at sige, sker der rigtig meget for en skoleklasse. Forelskelser, sygdomme, konkurser og skilsmisser. Ikke bare solskin, men rigtig meget levet liv. En statusopdatering af den mere dramatiske slags.

Så tak Facebook, jeg synes du er fantastisk. Og til Jesper og Anne: Kom snart igen!  

Cafe Le Saint-Jean, 23, rue des Abbesses, 18. arr. Tel. 01 46 06 13 78. Metro: Abbesses. Aaben hele ugen fra tidlige morgen til 02 nat.

Kender du en god vinbar?

Det er højt flot vejr idag, men stadig syngende koldt, to grader i morges, da jeg fulgte ungerne til skole. Så altså: stadig ikke spor for varmt til at gå på vinbar, som er en vidunderlig vinterbeskæftigelse i Paris.

Godt inspireret af mine  blog-kolleger på den engelsk-sprogede Parisbymouth, hvor min tidligere kollega, Meg Zimbeck, sidder som redaktør, har jeg samlet en liste over de vinbarer, som jeg synes er bedst.

Le Rubis har jeg tidligere skrevet om, men det kan ikke gøres for tit. Et lille, smalt lokale med en forslået zinkdisk, gule vægge, halve gardiner til gaden og et tyrkisk ståtoilet ude bagved. Her er ikke lavet meget om siden 50’erne, og baren serverer de samme frokostretter hver uge: Varme pølser om mandagen, kalvehoved om tirsdagen og så fremdeles. Men edderhyggeligt ved fyraftenstide, når et blandet publikum dropper ind for at få et billigt glas Brouilly eller Morgon.

Le Rubis, 10, rue du Marché Saint-Honoré, 1. arr. Metro: Tuileries eller Pyramides

Le Garde Robe, stadig i det 1. arrondissement, dowtown lige ved Louvre. Her serveres gode, bæredygtige vine med ost og pølser til rimelige priser, og der er altid et leben, masen og puffen af festlige mennesker, som trænges helt ud på fortovet. Skønt, lille uformelt sted, hvis du er brødflov og trænger til et godt glas.

Le Garde Robe, 41, rue de l’Arbre-Sec i det 1. arr. Metro: Louvre-Rivoli

Gentagelse! Jeg ved det, men Legrand Filles & Fils er uomgængelig, når vi snakker vin. Egentlig en forretning, men med en lille bar i en af Paris’ smukkeste gamle passager. Læs her, hvad jeg skrev sidst.

Legrand Filles & Fils, 1, rue de la Banque, eller indgang fra Galerie Vivienne, 2. arr. Metro: Bourse

Racines opdagede jeg oprindelig på opfordring af omtalte Meg, som kommer fra Kansas, men som – alligevel – har bedre smag og mere sans for gastronomi end så mange ærkeparisere. ‘Du må simpelthen have Racines med i din nye bog,’ sagde hun, og det kom den. Nu er den oprindelige ejer, Pierre Jancou, ganske vist rejst videre i sit liv, men den mikroskopiske vinbar er stadig en meget lang frokost værd. Racines ligger i Paris’ ældste passage, og der er kærlighed i hver eneste tallerken. Varerne er håndplukkede: Biodynamiske grøntsager, gårdoste og økologisk vin.

Racines, 8, passage des Panoramas, 2. arr. Metro: Grands Boulevards

Le Verre Volé. Når du først ser det, nægter du at tro, at det her er et sted, folk krydser byen for at komme til. Fire borde, totalt ydmygt, vin fra gulv til loft og altid proppet med folk. Men så prøv lige blodpølsen og blækspruttecarpaccioen og du er solgt. Le Verre Volé ligger i mit gamle kvarter ved kanalen, og jeg får stadig den der følelse af ultimativ kærlighed, når jeg åbner døren. Book bord, hvis du vil spise, ellers er det umuligt.

Le Verre Volé, 67, rue de Lancry, 10. arr. Metro: Jacques Bonsergent

Au Sauvignon. Et lillebitte sted, hvor stolene slås om pladsen. Hvor væggene er overplastret med gamle plakater, og hvor ejeren, Marie-Françoise Vergne, helt bevidst holder fast i stemningen fra 1954, da hendes far købte stedet.

En klassisk vinbar, fra dengang kunstnerne og de intellektuelle stadig havde råd til at bo på venstre bred. Og heldigvis har de nyrige forretningsfolk, som i de her år rykker ind i kvarteret, ikke formået at kommercialisere atmosfæren hos Marie-Françoise.

Der er sigtebrød med gedeost, paté og camembert på kortet, men det er vinen, der er omdrejningspunktet. Kortet rangerer fra den billigste Beaujolais over Sancerre og Chablis til St. Emilion og den dyre Puligny-Montrachet.

Au Sauvignon, 80, rue des Saints-Pères, 7. arr.  Metro: Saint-Sulpice eller Sèvres-Babylone

Galleri

Overlevelse 3 – uden om turisterne ved Saint-Michel

This gallery contains 3 photos.

Paris er den storby i verden, som modtager flest turister. Men på en eller anden måde absorberer den dem meget godt. Turisterne blander sig med pariserne og alle de andre franskmænd, og kun meget få steder kommer de så meget i … Læs resten

Galleri

Overlevelseguide 2 – Notre Dame

This gallery contains 5 photos.

Hvordan får man overhovedet noget ordentligt at spise i nærheden af Notre-Dame? Ja, I skal i hvert fald ikke lade jer lokke til en pandekage i boden overfor køen op til tårnet. De har samme konsistens som død hud, og … Læs resten