Monthly Archives: januar 2019

Bistronomi når det er allerbedst

Jeg ved, at der er folk derude, som nærstuderer hver gang, jeg skriver om et spisested. Fordi det er sådan en gave at få foræret en rigtig god adresse. Så kan man spare sig at gå forkert.

img_7143

Derfor iler jeg med denne her: La Régalade i rue Saint Honoré lige ved Louvre. Jeg har læst om den mange gange, men det var først forleden, ved et lykketræf, at jeg fik fundet den frem af mine udklip og bestilt bord.

Restauranten har en tegning af en ko som logo. En meget elegant og nonchalant – oprejst – ko i jakkesæt og med skødejakke, høj hat og stok. Et godt indicium for det overraskende mix, som køkkenet faktisk er. Køkkenchef Bruno Doucet kalder selv sit koncept for bistronomi, altså det enkle og gode bistrokøkken garneret med højgastronomiske teknikker.

parisupdate-laregalade-restaurant-pateOg det virker, skulle jeg hilse at sige. Sjældent har jeg været så ovenud tilfreds med min bestilling. På La Régalade, som betyder noget i retning af ‘smovselse’, får man først en hel underskøn ta-selv-paté i en rugbrødsform stukket ud som appetizer med samt cornichoner ad libitum, mens man venter på kortet.

img_7145

Bagefter følger en tre-retters aftensmenu til 41 euros (uden drikkevarer). Min mand valgte kammuslinger til forret og så lykkelig ud. Vores unge grandnevø, der var i byen for at føre en retssag, tog det store spring og bestilte ‘spaghetti af selleri, tilberedt som carbonara med beaufort-ost og crispy bacon’. Jeg hoppede på en slags tartar af multefisk med granatsæble, avokado og citron. Små fine, delikate portioner.

Til hovedret en sprødstegt torsk med spinatmos, porrer og romanesco-kål, lige til et gammeldags 13-tal (fra dengang, hvor den ekstraordinære præstation stadig blev belønnet anderledes end den flittige morakkers:-)) Og til sidst: Riz au lait med karamel til den unge sagfører, Grand Marnier soufflé – en af restaurantens specialiteter – til min mand og en florlet orangeblomst-creme til mig.

souffle-au-gateau-de

Stemningen i La Régalade er hyggelig, zen med masser af luft, ikke for tætpakket, og dermed også ideel, hvis I skal holde arbejds- eller forretningsmøder.

La Régalade, 106, rue Saint-Honoré, 1. arr. Åben alle dage fra 12.15 til 14.30 og fra 19 til 23. Metro: Louvre-Rivoli

 

Kubisme, here I come!

thumb_202539_cover_header

Babysitteren var forsinket. Så jeg kom ud ad døren og ind toget i sidste øjeblik, med den der blodsmag i munden, når man halser efter det hele.

Kunne nærmest ikke huske, hvorfor det var jeg lige havde sagt ja til rundvisning på Pompidoucentret med Michaels gamle skoles kunstklub? Og så i ulvetimen, hvor alle ungerne kommer væltende hjem fra skole og gerne skulle have te og opmærksomhed.

Men afsted kom jeg. Kubisme? Var det det? Havde knapt læst på invitationen og havde taget trøjen omvendt på. Fandt Michael. Og gruppen.  Og guiden ( der kikkede underligt på trøjen), og fik en fuldstændig vidunderlig sen eftermiddag.

ok-11-12-anaylytique

Kubisme-udstillingen på Centre Pompidou er intet mindre end fabelagtig. 300 mesterværker lånt ind fra hele verden. Malerier og skulpturer af især Picasso og Braque, men også Fernand Léger, Juan Gris, Robert og Sonia Delaunay og en stribe andre.

Det er første gang, der vises så stor og omfattende en udstilling om kubisme i Paris i over 60 år, så hvis I på nogen måde har mulighed for det, så se den inden den 25. februar, og jeg anbefaler på det stærkeste, at I tager en af museets guidede ture. Hvis I ikke er stærke nok på fransk, så book en engelsk rundvisning.

ok-21-22-guitares

Her får man forklaret, hvordan Picasso og Braque var de første til at fraktionere motiverne, reducere dem til  ‘kuber’, som en negativ kunstanmelder skrev i 1908, og deraf navnet kubismen.

Der er også malerier af Cézanne og Gauguin, og guiden forklarer så fint, hvordan man hos dem, som ikke var kubister, kan se forløberne til kubismen. Hvorfra Picasso og Braque fik deres inspiration.

Man ser, hvordan en stribe andre kunstnere følger trop, og hvordan maleriet bliver mere og mere brudt op, men aldrig abstrakt. Kubisterne var nemlig ikke ude på at skabe abstrakt kunst, de ville nedbryde realiteterne og arrangere dem på en anden måde. Men man kan altid tyde, nogle gange med hjælp, hvad der er gemt i billedet.

Udstillingen dækker en kort periode på ti år, fra 1907 til 1917, hvor de avant-gardistiske kunstnere var hyper produktive. Picasso begynder at lave kollager, han inkorporerer fysiske elementer som et stykke tov, en teske eller en flig voksdug i sine malerier, hvilket dengang var totalt grænseoverskridende.

25_gris_pears_grapes

Jeg gik fra udstillingen helt lykkelig. Med den der følelse af at være blevet bare en smule klogere. Og da vi kom hjem, havde de store unger sendt babysitteren hjem og selv lavet både te og lektier med de små. Så jeg fik også en lektie om bare at komme ud ad røret.

Cubisme, Centre Pompidou, udstillingen rækker til 25. februar, åben alle dage undtagen tirsdag fra 11 til 21, torsdag helt til 23, Metro: Rambuteau