Middag i teaterfoyeren

acctheatre13

Koldere tider. Meget koldere. Vupti, over en nat, fra sensommer til to grader og morgenrim.

_mg_2881

Tid til indenfor. Flere kalorier til at stå imod med. Skumringer. Parisere, som skutter sig, og turister, der varmer sig med rødvin, ost og pølse. November er bistrovejr. Hyggevejr.

Og det slår mig, at jeg endnu aldrig har skrevet om teatercaféen Café Guitry, som med sine gule vægge og engelske bar er den perfekte bistro i kolde tider.

_MG_3121.jpg

Bistroen ligger inde i selve Edouard VII teatret – som mest spiller lettere komedier og  lystspil – og det smitter af på restauranten. Her er sådan en let, glad, lidt altmodisch stemning. Til sort kjole og strømper med søm.

Men I kan selvfølgelig komme i hvad som helst. For her er alle slags. Skuespillere, teatergængere og suffløren, der skyller stemmen efter med en let rosé. Men også forretningsfolk, der forlægger forhandlingerne til nogle sjovere kulisser end deres sædvanlige frokostcaféer, veninder, der hænger ud i den engelske bar og venner, som bare mødes til en god middag.

cafe-guitry-bar-anglais-20b17.jpg

Her er rød velourstemning i banevis, foyerduft og billeder af gamle franske stjerner. Man behøver ikke gå i teatret for at spise, og maden er fin. Et ærligt, ligetil bistrokøkken, med et klassisk kort. Forretter som figner med skinke, languster-ravioli eller tuntartar med grøn mango, koriander og ingefær (til mellem 12 og 24 euros).

Hovedretter som risotto, torskeryg med tomater og magret de canard med figner og søde kartofler. Eller hvad med dagens ret? ‘Bøf stegt som grædende tiger’ til 26 euros (Den har jeg ikke prøvet endnu).

_mg_3199

Café Guitry, 10, place Edouard VII, 9. arr. Metro: Opéra, Madeleine eller Havre-Caumartin. Åben alle dage til frokost og aftenservering undtagen søndag, mandag aften og lørdag frokost. 

 

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s