Second-hand guide til Paris

slide10

Jeg er vild med genbrug og har altid været det. Længe før Kate Moss og alle mulige andre supermodeller begyndte at dyrke vintage, havde jeg en faiblesse for Kirkens Korshær. Fordi jeg midt mellem udslidte jakkesæt og skæve støvler kunne finde lige præcis den vinterfrakke, som jeg syntes lignede Jackie Kennedys! Fx var det sådan jeg engang fandt et af mit livs bedste kjoler. Den hang på en standerlampe midt i marskandiserbutik i Tisvildeleje, var sort og i tulipansnit med knapper hele vejen ned af ryggen. Behøver jeg at sige, at den har været på til stort set alle de bryllupper, der er blevet holdt i min omgangskreds, før knapperne til sidst sprang og jeg måtte overlade den til tøjcontaineren. Og hvem ved, måske et tredje liv?

slide13

Genbrug, synes jeg, er den helt rigtige vej i vores ellers så kommercielle overskuds-forbrugskultur, og da jeg kom til Paris kunne jeg leve princippet helt ud, og endda være relativt smart samtidig. For i Paris er der rigtig mange genbrugsforretninger. Faktisk flere og flere.

depot-vente-chercheminippes-paris_5429449

Chercheminippes i Latinerkvarteret er en institution i branchen. Butikken har solgt brugt – læs dyrere – modetøj i fire årtier og er nu udvidet til også at have herretøj, super cute børnebrugt og en hel butik kun til accessories som tasker, hatte og tørklæder. I alt seks forretninger på stribe i rue du Cherche-Midi. Det er her jeg engang fandt en drøm af barberet fårepels med zobelkrav, som jeg selv syntes, jeg lignede en million i. Desværre var den alt for dyr, og sådan er det måske lidt for tit hos Chercheminippes, som har rigtig mange dyre designere på hylderne.

102, rue du Cherche-Midi, 6. arr., prêt-à-porter for kvinder og nogenlunde tilgængelige designerne som Agnes B og Antik Batik. I nr. 110 er der dyrere coutureting som Dior, Chanel, Balanciaga og japanske designere, i nr. 111 er der accessories og i nr. 109 deko og ting til huset.

sissis-corner

Så er priserne helt anderledes moderate hos Sissi’s Corner med den pink facade i rue des Tournelles i Marais-kvarteret. Her er det hele sorteret efter størrelse, farve og tøjtype, og der er ikke kun dyre mærker, men også sjove skotskternede bukser af ukendt oprindelse. Eller et par eftertragtede Jimmy Choos sko til 120 euros.

Sissi’s Corner, 20, rue des Tournelles, 4. arr.

Madame De.. Har sit navn efter en kendt film fra starten af 50’erne, hvor heltinden var nødt til at pantsætte sine diamantøreringe! Her gør ejeren, Armelle, en dyd ud af, at alting er som nyt, så lædertaskerne skinner stadig, der er ingen udtrukne tråde i de strikkede sweatre. Og mellem Vanessa Bruno tasker og en sød kjole fra Zara kan du pludselig finde en gammel karaffel eller en brugt god symaskine.

Madame de…, 65 rue Daguerre, 14. arr.

frivoli-653x368

En af mine favoritter er Frivoli i rue Beaurepaire, en af sidegaderne ved Canal Saint-Martin. Her er polkaprikkede nederdele, 40’erkjoler, høje sko med slingback, pelskraver og pepitaternede sommerskjorter. Designerfund og vintage og kreationer, man, ikke anede man manglede, men som pludselig bliver et must.

26, rue Beaurepaire, 10. arr.

slide15

Hvis du er med på den seneste 80’erbølge så skal du tjekke Le Dépôt-Vente de Buci i Latinerkvarteret. Her er Versace, Chanel, Moschino, Lagerfeld, Lacroix og Saint-Laurent. og i størrelser, der er til at passe for danske kvinder (40-44). Men ikke billigt. 250 euros for det helt skarptskårne designer-sæt.

Le Dépôt-vente de Buci, 4, rue de Bourbon-Le-Château, 6. arr.

Og her nogle flere, hvis du er i nærheden:

Thanx God I’m a VIP, 12, rue de Lancry, 10. arr.

Lorette et Jasmin, 6, rue François Millet, 16. arr.

Le Repaire de Filles, 48, rue Daguerre, 14. arr.

Vintage 77, 77, rue de Ménilmontant, 20. arr.

L’Apart by Cendrine, 34, rue de Faidherbe, 11. arr.

 

 

 

One response to “Second-hand guide til Paris

  1. Hej Louise. Det er da guld, du reklamerer for her. Jeg har købt genbrugstøj hele mit voksenliv, startende med min mormors pels og kjoler i 1979, da hun døde. Og da var det ikke almindeligt. Jeg gør det stadig, blander med mine egne kreationer og nyt tøj. Jeg vil elske at tage til Paris og kigge alle dine forslag igennem.
    Kh Susi Frastein susifrastein@blum.dk

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s