Mit bedste marked…

Mange af dem, der har været med på mine byvandringer i Paris, er næsten obligatorisk blevet slæbt med på marked. Jeg agiterer nemlig gerne – og tit – for byens mange fødevaremarkeder. Fordi fødevarer – mad og et godt køkken – er så vigtig del af den franske kultur, og fordi det er på de lokale markeder, at man møder pariserne, når de er allermest afslappede og sympatiske. Her råber de ikke op, som i trafikken, her har de tid til at snuse og mærke på melonerne, snakke med ostehandleren og joke med slagteren.

Le Marché des Enfants Rouges er et lille overdækket marked inde bag en jernport i rue de Bretagne i den øverste del af Maraiskvarteret. Jeg har skrevet om det før her på bloggen, men det er seks år siden, og Marché des Enfants Rouges fortjener altid omtale. For selv om det er småt, er det langt mere end et almindeligt marked. Herinde, mellem kyllinger og økologisk selleri, landvin, charcuteri og aborrer vrimler det nemlig også med  små serveringer fra hele verden.

Stolene står så tæt i de smalle alleer, at man ind imellem har svært ved at finde ud af, hvilken restaurant, de hører til. Men alle nyder forvirringen, og folk snakker og griner med de andre ved nabobordene.

Her kan man få tagine hos marokkaneren for enden af markedet. Han deler sin plads med en biodynamisk frugthandler og en vinknejpe. I den anden ende lever en vestindisk traiteur i lykkelig sameksistens med et italiensk køkken og den japanske Taeko, som oprindelig er fra Kyushu. Hun serverer fine, små retter på tyndt porcelæn, og hendes miniature-restaurant er markedets clou. Prøv fx hendes torske-kroketter – sprøde udenpå og nærmest smeltende bløde indeni.

Marché des Enfants Rouges er Paris ældste handelsplads – næsten 400 år gammel – og var for nogle år siden i overhængende fare for at blive ryddet, fordi kommunen ville give plads til en parkeringskælder, et bibliotek og en vuggestue. Men det blev heldigvis forpurret af vrede, engagerede beboere.

Så idag kan man stadig få sig en kaffe til under to euros. Og en is med grøn te, sesam og røde bønner til 3 euros hos Taeko.

Le Marché des Enfants-Rouges, 39, rue de Bretagne, 3. arr. Ǻben tirsdag til lørdag fra 8.30 til 19.30 og søndag fra 8.30  til 14. Metro: Temple eller Filles du Calvaire

Udstillinger i Paris lige nu

Paris er en kulturel gruekedel. Det bobler og syder, og hver dag er der over 300 forskellige kulturelle events at vælge imellem. Hvis I er i byen i første halvdel af juni, må I ikke snyde jer selv for to store – opsigtsvækkende – installationer.

Kunstneren JR, der er kendt for sine monumentale fotokollager, hængt op over alt på kloden – fra New York til Kenya, Le Havre og Rio – har beklædt glaspyramiden i Louvres gård, så den på magisk vis glider i ét med sine omgivelser. Det er gratis, gå bare forbi. Indtil 27. juni.

Under glastaget i udstillingshallen Grand Palais har den kinesiske avantgardist Huang Yong Ping lavet dettes års store installation. Den hedder  Empires – imperier – og repræsenterer den perverse pengefikserede handelskrig, som er ved at rive verden fra hinanden. Her er enorme skibscontainere, en forstørret, ophængt Napoleons-hat og en metalslange, som symboliserer den kommercielle grådighed, der søger at gribe den politiske magt.

Noget af det, som Paris er bedst til, er de helt klassiske, store udstillinger. Forsommeren 2016 er ingen undtagelse. Der er masser af dem.

Musée d’Orsay har frem til 17. juli en stor udstilling med den naivistiske maler Henri Rousseau, også kaldet Le Douanier Rousseau (1844-1940). Her er aber og masser jungleblomster, slanger, nøgne kvinder, påklædte kvinder, skibe, tigre, fabrikker og selvportrætter. Rousseau maler det hele i sin varme, barnlige, helt egne stil.

Grand Palais viser frem til 4. juli udstillingen Carambolages.  Carambolage er et udtryk fra billard – nogle kugler, der støder ind i hinanden på en bestemt måde – og sådan er udstillingen bygget op. 185 kunstværker fra vidt forskellige perioder, stilarter og lande, men som indbyrdes har forbindelse til hinanden. De er præsenteret med dominoeffekt, så det ene kunstværk rækker videre til det næste: Giacometti, Rembrandt, Man Ray og Anette Messager. Blandt mange andre.

Det dejlige museum Marmottan Monet har fået idéen at kikke på børns rolle i kunsten i det 19. og 20. århundrede. Eller rettere: Hvordan præsenterede folk som Cézanne, Monet, Picasso, Renoir og Matisse børn i deres værker. Udstillingen rækker frem til 3. juli.

For første gang i 47 år vises der i Frankrig en retrospektiv udstilling af Paul Klee. 250 værker af manden, der som 22-årig udtalte til en avis: ‘Jeg er Gud’. Udstillingen har fokus på Klees ‘romantiske ironi’, hvad arrangøren så mener med det. (Lidt som jeg aldrig helt forstår etiketten på en flaske vin, der hævder, at man kan smag tobak og lakrids, når jeg bare kan smage vin!). Men billederne er dejlige. Pompidou-centeret frem til 1. august.