3 fede kaffebarer

telescope4

Forleden mailede de fra Berlingskes rejseredaktion, min gamle avis. ‘Om jeg ikke kunne give dem 8 hurtige rejsetips?’. Og jo, det kunne jeg selvfølgelig sagtens. Eet af spørgsmålene lød ‘Hvor drikker du din kaffe i Paris?’

Det var jo egentlig et godt spørgsmål, for ud over Chez Prune, mit gamle morgenkaffested ved Canal Saint-Martin, som jeg stadig reklamerer for på 18. år – jeg er stædigt elskende – så har jeg ikke sådan noteret mine kaffe-fikspunkter.

Men det gør jeg nu, formulerer mine indtil nu fortiede kaffe-adresser:

Cafe Loustic 3

Café Loustic er en fin lille café i Marais-kvarteret. Aabnet for et par år siden og med helt suveræne bønner på hylden: Kenya, Colombia og ethiopisk kaffe efter smag. 70’er tapeter på væggen og mønstrede puder, her kan du tilbringe timer. Og hvis du skal arbejde, snup en Laptop Special: tre hjemmebagte mini cup cakes, tre kopper – god – filterkaffe til at strække eftermiddagen og gratis wifi.

Le Loustic, 40 rue Chapon, 3. arr. Aaben søndag og mandag 12-18, tirsdag til fredag 7-18, lørdag 9-19. Metro: Rambuteau eller Art-et-Metiers

Telescop 2

Télescope ligger downtown, lige bag ved Jardin du Palais-Royal. Her tilbereder ejeren, Nicolas, din filterkaffe, mens du ser på. Han var oprindelig fotograf og kunne efter sigende ikke en gang lide kaffe, da New York Times bad ham tage billeder til en reportage om caféer i Paris. Så blev han hooked og tog i tre måneders praktik i en coffee shop i Brooklyn, før han i 2012 åbnede sin egen parisiske – men stærkt amerikansk inspirerede – café.

Télescope, 5, rue Villedo, 1. arr. Mandag til fredag 8.30 til 17, lørdag 9.30 til 18.30, søndag mukket. Metro: Pyramides eller Palais Royal Musée du Louvre

Cae Lomi2Café Lomi på bagsiden af Montmartre er for kenderne. Kaffe efter mål, kaffe haute couture, om du vil. Her kommer de virkelige kaffe-elskere, dem der gider at rejse på tværs af Paris for at få lige præcis den ethioper-kaffe, de har drømt om. Her er det kunsten, eller måske næsten videnskaben, at lave en god kop kaffe, som er i fokus.

Men stedet er også super hyggeligt. Her er rart at være. Som et New Yorker loft, drevet af Paul, tidligere Frankrigsmester i kafferistning, tatoverede Tom fra Australien, Pauline, som er bestyrer og Alexia, som står for kagerne. Kagerne, som ikke må glemmes. Tjek lige hendes cookies, fx!

Café Lomi

Café Lomi, 3, ter rue Marcadet, 18. arr. Aaben hele ugen 10 til 19. Metro: Marcadet Poissonniers eller Marx Dormoy

2 responses to “3 fede kaffebarer

  1. Café Lomi ligner et andet sted jeg er kommet meget i Paris… husker desværre ikke navnet mere, men meget tiltalende

  2. Mange tak for dit gode indlæg! Normalt når jeg er i Paris er det en af mine favorit ting, bare at nyde en kop kaffe og kigge ud på folk. Byen har en helt fortryllende effekt på mig. Jeg skal til Paris med min forlovede til oktober, det er hans første gang i Paris og vores første rejse sammen, så jeg glæder mig helt vildt til, at forsvinde væk på de små charmerende gader med ham🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s