Monthly Archives: marts 2015

Nyt, billigt og ultra moderne youth hostel i Paris

generator-paris-9

Josephine på 19 spurgte forleden i mit kommentarspor, om jeg kunne anbefale et godt og billigt hotel i Paris. Hun skal herned med sin veninde i sommerferien og er ved at planlægge.

generator_paris_lowres-66

Et Youth Hostel er en virkelig god mulighed. Den britiske hotel-gruppe Generator har for en måned siden åbnet det største hostel i Frankrig nogensinde  i en nedlagt kontorbygning på Place Colonel Fabien i det 10. arrondissement, nogle få skridt fra mit elskede Canal Saint Martin-kvarter.

1088678_generator-un-nouveau-type-dhotel-low-cost-ouvre-a-paris-web-tete-0204122245575_660x352p

Her er 918 senge fordelt på 198 værelser, moderne design og en restaurant, der er åben hele dagen, og som serverer alt fra burgere til snegle. Gratis Wifi selvfølgelig og en ung og dynamisk stemning.  Her er værelser med 2, 4, 6, 8 og ti senge, billigst selvfølgelig, jo flere, der sover sammen. Billigste tarif 25 euros pr. nat. Et dobbeltværelse koster 98 og stedets dyreste – et dobbeltværelse på 8. sal med egen terrasse – kan du få for 128 euros. Stadig vildt billigt i Paris.

1088678_generator-un-nouveau-type-dhotel-low-cost-ouvre-a-paris-web-tete-0204122245621_60x352p

(Alle billeder her er fra Generator)

Generator Hostel, 9-11 Place Colonoel Fabien, 10. arr. Metro: Colonel Fabien

Godt lille bistrokøkken i Marais

fer a cheval7

Le Petit Fer à Cheval – Den lille Hestesko. Jeg har hørt om den bistro, lige siden jeg kom til Paris for 18 år siden. Men jeg har aldrig nogensinde fået prøvet den, før forleden, hvor Michael og jeg besluttede at give de to store ( 12 og 13) en spontan Pariseraften og lade de tre mindste blive passet derhjemme.

medium_Bar-PFC

Det blev en vildt god oplevelse. Le Petit Fer à Cheval er en nærmest mikroskopisk restaurant med plads til 13 spisende og nogle enkelte stående ved den hesteskoformede bar. Midt inde i Marais-kvarteret og med  super venlige og imødekommende tjenere, som ellers har så lidt plads at arbejde på, at det danske arbejdstilsyn formentlig ville slå alarm.

Fer a chevalKøkkenet er et autentisk fransk bistro-køkken, og viste sig at være virkelig godt. Vi fik oksekød – det stykke som på fransk kaldes Onglet de Boeuf, og som vist nok sidder nede i nærheden af filet’en – med fritter og grøntsager. Til dessert klassikeren Tarte Tatin med Creme fraiche, en af de bedste jeg har smagt i min Parisertid. Helt igennem at anbefale!

Au Petit Fer à Cheval, 30, rue Vieille du Temple, 4. arr. Metro: Hôtel de Ville