Lån din Pariser-kjole i biblioteket

visuel_boutique_marais

Det var Michaels kusine Sophie, der fortalte mig om det. Hun kom forleden til nytårsfrokost og lignede som altid en million. En rigtig Pariserinde; lille spinkel, str. 36, lige kommet ud fra frisøren. Men tilmed så hun vildt chik ud i en eller anden designer-skjorte, som jeg straks tippede til at koste på den forkerte side af 200 euros.

Det gjorde den også, sagde hun, men afslørede samtidig, at hun havde lånt den i en butik i sin gade, som man låner bøger i et bibliotek. l’Habibliothèque er åbnet for nylig og med det samme blevet en succes.

l'habibliothèque

Opfundet af to unge fashionistas, Anahi et Aurélie (foto), der har set dele-låne-trenden komme rullende ind over Paris, hvor folk udover bycykler og abonnements-dele-biler nu også låner deres sofa ud til udenlandske turister eller tilbyder aftensmad mod at få strøget deres skjorter. 34

I L’Habibliothèque betaler Sophie 40 euros om måneden i abonnement. Derudover betaler hun fem euros pr. ting, hun låner. Efter max ti dage skal det afleveres tilbage, og hun kan låne noget andet. Højst tre genstande ad gangen, det være sig kjoler, bukser, sko eller perlekæder. 

663Efterhånden har jeg kun tøj på lånebasis, sagde hun, for så kan jeg se ny og ret fancy ud hele tiden, og mit budget er blevet mindre.

Skal siges, at Sophie er redaktionschef på Frankrigs største tv-kanal og derfor formodes at se lidt mere chik ud i det daglige end mig, der render rundt herude i vores gamle hus på kanten af Seinen, mens jeg skriver med den ene hånd og bager pandekager til fem sultne unger med den anden. Men ideen er genial, og hermed bragt videre til alle, der vil ligne en halv million, mens de er i Paris. Det siger sig selv, at L’Habibliothèque kun har dyre mærker og designertøj. Det billige kan man købe selv.

L’ Habibliothèque, 61 rue de Saintonge 75003 Paris. Aaben tirsdag til søndag fra 10.30 til 19.30. Metro Oberkampf eller Filles du Calvaire

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s