Monthly Archives: januar 2015

Paris’ gamle fine butikker – 2. del

Okay, måske kommer I ikke til Paris for at købe rottegift, et ridderkors eller nye klunker til sofaen, men de her butikker er de rene raritetskabinetter, og derfor stærkt seværdige alligevel.

Rarissime

I hjertet af Paris – 1. arrondissement – ligger flere butikker, der daterer sig tilbage til den franske revolution; Ja nogle endda helt til Ludvig den 14.’s tid. Som Rarissime, der er kilet ind i kirkemuren ved Saint-Roch kirken. En lillebitte butik, der var barbérsalon, inden den i 1638 – Solkongens fødselsår – blev overtaget af en antikvitetshandler, og siden har der været handlet med gamle ting og sager. Her kan du finde det portræt, den porcelænslampe eller det sølvfad, du ikke vidste du manglede.  Rarissime, 18, rue Saint-Roch, 1. arr. Metro: Tuilleries eller Pyramides

julien_aurouze_650

Og så rottegiften, som jeg bliver ved med at agitere for! Julien Aurouze – Destruction d’animaux nuisibles er en butik, der siden 1872 har solgt alt – og her mener jeg virkelig ALT – til bekæmpelse sf skadedyr. Butiksvinduet er frygtindgydende! Her hænger de døde rotter på stribe som bevis for produkternes effektivitet. Måske husker du en scene fra Disney-filmen Ratatouille, hvor hovedrotten Remy kommer forbi netop den forretning med sin far, som advarer ham om, ‘at sådan går det, hvis man kommer for tæt på mennesker’! Butikken er nu i fjerde og femte generation ejet af familien Aurouze, og har du problemer med skidende duer, ækle edderkopper, tusindben, røde myrer, sølvfisk, muldvarpe eller bare møl, så er det stedet. Julien Aurouze, 8, rue des Halles, 1. arr. Metro: Châtelet – Les Halles

declercq passementiers

Og så en butik for alle indretningsfreaks, der ikke er ramt af den minimalistiske bølge, og som er parat til andet end Børge Mogensen og hvide vægge. Declercq Passementiers fremstiller de kvaste eller frynser, som mange gamle franske familier stadig ynder at hænge rundt om deres tunge velourgardiner eller som pynt på en stol. Det er 6. generation, der driver butikken, og her er ingen krise. Folk kommer fra hele verden for at købe lige akkurat den kvast, der passer til deres silkestoffer, og ejeren udvikler hele tiden nye ideer, som nu frynser og silkesnore med lys og optiske kabler i (!) Declercq Passementiers, 15 rue Etienne-Marcel, 1. aar. Metro: Etienne-Marcel

Paris’ gamle fine butikker – 1. del

I Paris popper der hele tiden nye butikker op. Butiksfacaderne skifter navn og udseende, og hvad der i går var en isenkræmmer-butik er i morgen en trendy tøjforretning.

Men nogle butikker forandrer sig aldrig. De ligger der, hvor de altid har ligget, generation efter generation, og fortsætter med at sælge køkkentøj, bændler, rottegift eller udstoppede giraffer. Flere af dem er de rene raritets-kabineter, og synes du – ligesom jeg – at det er sjovt at gå på opdagelse i gamle paneler, så får du her – og over de næste par uger – et katalog over gamle fine butikker.

Magasin-Antoine-Vitrine-cannes-anciennes-550x350

 Antoine har solgt paraplyer, stokke og parasoler siden 1745. Først fra en forretning ved Pont-Neuf, og siden 1885 på avenue de l’Opéra. I en farverig og lys butik, hvor der hurtigt bliver fyldt op, når det regner. Her kan du finde de vildeste paraplyer – nogle meget dyre – eller du kan få sat nyt stof på din gamle. For slet ikke at tale om skønne spadsere-stokke med elfenbensknop eller en ulv på håndtaget.

Antoine, 10, avenue de l’Opéra, 1. arrondissement. Metro: Palais-Royal eller Pyramides

L’Oriental har jeg skrevet om før, og gør det gerne igen. En lillebitte butik bugnende fuld af piber. Merskums-piber, Dunhill piber, udskårne med pirathoveder, alt i piber. Ja du kan endda få renset skæftet på din gamle for 14 euros. Butikken ligger inde under hvælvingerne i haven ved Jardin Royal, som i sig selv er en tur værd.

19,20-22, galerie de Chartres, 1. arr. Metro: Palais-Royal

dehillerin

Dehillerin, køkkenbutikken over alle andre. Et fuldstændigt paradis for alle, der kan lide at kokkerere. Siden 1820 har familien Dehillerin solgt knive, kasseroller, kobbergryder, piskeris, snegletænger, sovsekander, meljævnere. Ja, der er ikke en special-dingenot, man ikke kan opdrive i butikken, som egentlig er beregnet på professionnelle kunder, men som også – gudskelov – sælger til private.

Dehillerin, 18-20, rue Coquillière,  51 rue Jean-Jacques Rousseau, 1. arr. metro: Les Halles eller Louvre

En nat med Niki

afficheniki2En af efterårets og vinterens helt store kunst-events lakker mod enden. Den spektakulære – det er det mest præcise ord – udstilling med den fransk-amerikanske kunstner Niki de Saint Phalle slutter 2. februar, så  hvis I er i byen inden da, book en billet.

Udstillingen foregår på Grand Palais, der i sig selv er et opsigtsvækkende sted, og er den største Saint Phalle udstilling, der er lavet de sidste tyve år. Natten mellem den 31. januar og 1. februar holder Grand Palais helt usædvanligt natåbent, for at  alle – også dem, der er for travle i dagtimerne – kan nå at få oplevelsen med.

aaaNiki de Saint Phalle var barn af en amerikansk mor og en adelig fransk far. Hun blev født i 1930 i den velstillede Pariserforstad Neuilly, var billedsmuk og giftede sig som 18-årig med en digterven. Hun kunne have valgt det nemme overklasseliv, men blev i stedet autodidakt kunstner og kendt i hele verden for sine farverige kæmpekvinder og for sine sine gipsophænginger, som hun – der var eliteskytte – overskød med tomater, æg og blæk.

aaa1

Som 41-åig blev hun gift for anden gang med sit livs kærlighed, den schweiziske kunstner, Jean Tinguely, som hun lavede adskillige værker sammen med.

115326-la-cabeza-de-niki-de-saint-phalleFørst som 64-årig, otte år før sin død, afslørede hun for verden sin hemmelighed, at hun som 11-årig var blevet misbrugt af sin far, og siden er hendes ellers så – umiddelbart – glade skulpturer og kæmpekvinder ofte blevet fortolket i et andet lys.

3 nye mustsees i Paris 2015

fondation lvmh2

Susanne skrev for nylig. Hende har jeg truffet på en af mine byvandringer. Hun bor på en ø i Danmark, men er inkarneret Paris-farer og kommer til byen mange gange hvert år.

Hun skrev, fordi hun skulle herned i julen og var utilfreds med, at jeg ikke havde skrevet på bloggen længe. Hun manglede inspiration, lød det. Og det syntes jeg egentlig var så flovt, at jeg straks gik til tasterne. Så alle Pariserfans kan takke Susanne for, at der er nu kommet gang i bloggen her igen, og forhåbentlig kan hun bruge nogle af adresserne, når hun kommer igen til februar.

Paris byder på en stribe nye, absolutte mustsees.

image-fondation-louis-vuitton-54476e642e0a2

Udstillingshuset Fondation Vuitton ligger ude i Boulogneskoven og ligner en vild udgave af Operahuset i Sydney. Det er blevet til i samarbejde mellem den 85-årige amerikanske stjerne-arkitekt Frank Gehry og den franske milliardær og chef for luksus-konglomeratet LVMH, Bernard Arnault.

Projektet har taget ti år, Arnault har brugt et ukendt multi-million-beløb, og regeringen har måttet lave en særlov om, at huset var for nationens bedste, for at komme uden om retssager fra langhårede økologer, der ville redde skov og tudser fra kunsten. Men nu er det der, åbnet i efteråret, og en sikker attraktion, liggende som en stor usleben diamant midt i et kunstigt vandløb. Frem til 23. februar med en udstilling af vores (næsten) egen Olafur Eliasson.

4510876_6_d695_des-sculptures-et-des-tableaux-de-picasso_421587dd7965d4f2da5b28f659af49ad

Picasso-museet, Musée Picasso, der ligger i den øvre del af Marais-kvarteret, genåbnede i oktober efter fem års ombygning og et hav af politiske skænderier og budget-overskridelser, der kulminerede med museumsdirektørens fyring få måneder før åbningen. Man kan diskutere, hvorfor en maler som Picasso, der for det meste malede i lader og ombyggede garager, skal udstilles i et palæ fra 1600-tallet, istedet for at få et helt nyt museum – bygget til ham – men sådan blev det bestemt, og Paris har savnet sin Picasso. Il derhen!

interieur_salle_1_c_philharmonie_de_paris_arte_factory

La Philharmonie de Paris åbner på torsdag den 15. januar ude i det 19. arr. Et nyt koncerthus med plads til 2.400 siddende, men konstrueret sådan, at alle alligevel er tæt på orkestret: Kun 32 meter mellem orkesterchefen og den bagerste tilhører. Et arkitektonisk vidunder skabt af Jean Nouvel og med en akustik, som der allerede er lavet lange radioindslag om , inden det er åbnet. Fordi den angiveligt skulle være helt i top.

Lån din Pariser-kjole i biblioteket

visuel_boutique_marais

Det var Michaels kusine Sophie, der fortalte mig om det. Hun kom forleden til nytårsfrokost og lignede som altid en million. En rigtig Pariserinde; lille spinkel, str. 36, lige kommet ud fra frisøren. Men tilmed så hun vildt chik ud i en eller anden designer-skjorte, som jeg straks tippede til at koste på den forkerte side af 200 euros.

Det gjorde den også, sagde hun, men afslørede samtidig, at hun havde lånt den i en butik i sin gade, som man låner bøger i et bibliotek. l’Habibliothèque er åbnet for nylig og med det samme blevet en succes.

l'habibliothèque

Opfundet af to unge fashionistas, Anahi et Aurélie (foto), der har set dele-låne-trenden komme rullende ind over Paris, hvor folk udover bycykler og abonnements-dele-biler nu også låner deres sofa ud til udenlandske turister eller tilbyder aftensmad mod at få strøget deres skjorter. 34

I L’Habibliothèque betaler Sophie 40 euros om måneden i abonnement. Derudover betaler hun fem euros pr. ting, hun låner. Efter max ti dage skal det afleveres tilbage, og hun kan låne noget andet. Højst tre genstande ad gangen, det være sig kjoler, bukser, sko eller perlekæder. 

663Efterhånden har jeg kun tøj på lånebasis, sagde hun, for så kan jeg se ny og ret fancy ud hele tiden, og mit budget er blevet mindre.

Skal siges, at Sophie er redaktionschef på Frankrigs største tv-kanal og derfor formodes at se lidt mere chik ud i det daglige end mig, der render rundt herude i vores gamle hus på kanten af Seinen, mens jeg skriver med den ene hånd og bager pandekager til fem sultne unger med den anden. Men ideen er genial, og hermed bragt videre til alle, der vil ligne en halv million, mens de er i Paris. Det siger sig selv, at L’Habibliothèque kun har dyre mærker og designertøj. Det billige kan man købe selv.

L’ Habibliothèque, 61 rue de Saintonge 75003 Paris. Aaben tirsdag til søndag fra 10.30 til 19.30. Metro Oberkampf eller Filles du Calvaire