Sommerens bedste terrasser….2

Denne her adresse har jeg skrevet om, dengang det var en kosher-restaurant og bøfferne var certificeret af stedets rabbiner. Og jeg har skrevet om den, da det blev til et super trendy fransk spisested med lysekroner og sølvfarvede lænestole.

les climats7

Nu skriver jeg om den igen, denne gang under navnet Les Climats. Bygningen er den samme, en af Paris’ fineste art nouveau-bygninger, og maden er kun blevet endnu bedre. Helt fantastisk faktisk, for de nye ejere, Carole Colin og Denis Jamet, tilbyder et gennemført Bourgogne-køkken, alting bygget op omkring Bourgognes vine.

Men når restauranten kommer med her i min mini-sommer-serie er det fordi den har en vidunderskøn hemmelig have inde bagved, hvor de happy few (cirka 30) kan få lov til at spise til frokost. Haven er ikke åben til aften, men hvis I kan gafle en af de eftertragtede pladser til frokost, så løb derhen.

les climats 3

Parret har 12.800 flasker Bourgogne i kælderen, og alt fra 17 euros til 7.636, så der er noget for enhver. Kortet byder på snegle og ande-foiegras, selvfølgelig, men også vild bars med ærteskum og sorte Angus-bøffer. Ikke helt billigt – i snit 23 for en forret og 35 for en hovedret – men godt.  Og så i en hemmelig have…

Les Climats, 41 rue de Lille, 7. arr. Tel 01 58 62 10 08

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s