Kold øl og tapas…med fødderne i vand

bar ourcq image

Så kom sommeren endelig til Paris. Fuldstændig vildt skønne dage har vi lige nu. 25 grader, blå himmel, frisk brise. Og alle mennesker smider kludene og ræser ud på fortove, solbader i parker, hænger på terraserne, som for at dæmme op for et akkumuleret nationalt underskud af D-vitaminer.

Det er nu, I skal bruge Paris’ mange dejlige terrasser, og det bevøver ikke være et fuldfedt aftenmåltid hver gang. Tag ud til Bassin de la Villette og sæt jer på vandkanten hos Bar Ourcq. Jeg har skrevet om den før, men det var i en sidebemærkning tilbage i 2010, så det går nok endda. Bar Ourcq er en af mine absolutte favoritter. En totalt uprententiøs lille bar, på kajen lige ned til vandet.

bar ourcq 5

Her kan I smide jer i en liggestol på brostenene eller låne et petanquesæt og dyste lidt med kuglerne i aftenskumringen. En øl koster 2,50 euros, men du kan også købe en flaske vin og låne et par plasticbægere og picnic’e lidt med fødderne i vand. Der er billige tapas, ingen biler og masser af glade, nogle gange overrislede, folk med solbriller og klipklappere.

barourcq-36377Gratis wifi, selvfølgelig, spil du kan låne, bøger i reolerne, en udrangeret sofa, du kan danse i og en DJ, der fyrer den af med electro fra kl 17 og til midnat, 02 i weekenden. Åben fra kl. ca 15. Som regel lukket mandag og tirsdag.

Bar Ourcq, 68, quai de la Loire, 19. arr. Metro: Jaurès eller Laumière

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s