Øko-chikt hotel på lavbudget

Jeg tror, jeg vil gøre marts til en rendyrket hotelmåned. Så er I opdateret på de sidste nye adresser, inden I planlægger påske- og sommerferie.

Et helt anderledes, nyt, hotel er  Hi Matic, der ligger lige bag Bastillepladsen i rue de Charonne; et trendy kvarter, hvor det vælter med barer, restauranter og aftenliv.

Hi Matic ligner ikke nogle andre hoteller, jeg har set i Paris. Ikke så underligt, at avisen Le Figaro kalder det en UFO midt i det parisiske hotellandskab. For det er chikt og skrabet på samme tid. Indretningsarkitekten Matali Crasset har indrettet 42 værelser næsten som børneværelser med klare farver og bløde futoner. Og for at få prisen ned har ejerne rationaliseret alt overflødigt – også portieren – væk. Derfor kan du kun booke over internettet, og du modtager en adgangskode pr. e-mail.

Hotellet kører udlukkende økologisk. Der er kun brugt naturlige materialer, og det hele er udstyret med vandsparere og energipærer, dyner, puder, skraldespande og bøjler af genbrugsmateriale og selvfølgelig politisk korrekt personale og bæredygtig kaffe!

Hotellet ligefrem opdrager på gæsterne, så det henstilles, at man kun tager elevatoren, hvis man er meget træt, at man slukker for vandhanen, mens man børster tænder, tager grønne taxier og slukker helt for tv’et om natten. Morgenmaden er naturligvis 100 % bio, men ikke mere chik end at den serveres fra en automat!

Priser fra 100 euros pr. nat for et dobbeltværelse inkl. morgenmad og wifi.

2 responses to “Øko-chikt hotel på lavbudget

  1. Hej Louise
    Jeg besöger Paris om to uger og har brugt den sidste time på at trawle din blog igennem – tak for inspirernde läsning!
    Jeg var i Paris med min käreste sidste år og havde din bog “Paris Mon Amour” med, og den gav os mange fine oplevelser. Ikke mindst middag på restauranten med dino-skelettet i loftet var cool!
    I år rejser jeg med mine to söstre for at fejre min födselsdag med maner, og jeg vil höre, om du kan anbefale en god restaurant til os.
    Vi vil gerne spise traditionel fransk, noget med möre böffer, tyk bearnaise-sauce og god rödvin. Jeg synes, at Le Comptoir du Relais lyder fantastisk, men så vidt jeg kan se på hjemmesiden kan man ikke bestille bord. Jeg tör ikke tage chancen og bare troppe op fredag aften.
    Jeg vil blive meget glad for et tip. Gerne i gåafstand fra Notre Dame, hvor vi bor (ja, ved godt at du ikke bryder dig om st. Michel, men vi har lejet en fantastisk lejlighed gennem Airbnb og synes det er et hit at bo så centralt :-))
    mange hilsner Katrine, som gläder sig urimeligt meget til at kysse Paris igen

  2. Tak for gode tips, er nemlig på vej til Paris i uge 33. Glæder mig🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s