12. december: I piberygernes hule

‘Han har en ting i munden,’ sagde min seks-årige datter forleden om en mand på gaden, og det gik op for mig, at hun aldrig har kendt nogen, der ryger pibe.

Hun har simpelthen aldrig, og får med garanti heller aldrig, en hyggelig historielærer, der gik rundt og baffede på sin pibe, mens han var gårdvagt, sådan som Hr. Olsen gjorde i min tid på Frederikssund Private Realskole.

Piber er vel efterhånden noget nær det mest politiske ukorrekte folk kan trække op af lommen, akkurat ligesom cigarer, henvist til privatsfæren på ligne med specialiserede sexformer.

Men skulle du have en overvintret piberyger i din familie, så er det altså sjovt at droppe ind hos A la Pipe du Nord på boulevard Magenta. Her kan du finde JULEGAVEN til den inkarnerede snade-bapper, for butikken er et eldorado i piber.

A la Pibe du Nord blev etableret i 1867, og butikken er stadig i samme families eje. Pierre Voisin er femte generation, og idag Paris’ sidste rigtige pibemager. Han står i sit værksted og laver piber på mål, i merskum, porcelæn og træ selvfølgelig. Men du kan også købe mærkepiber, Dunhill, Chacom, Flacon og Peterson (hvis det ellers siger dig noget!). Foruden selvfølgelig tændtøj, piberensere, cigarer, cigarklippere og cigaretetuier.

A la Pibe du Nord, 26, boulevard Magenta, 10. arr. Tel. 01 42 08 23 47 

3 responses to “12. december: I piberygernes hule

  1. dejligt med disse opdateringer på den dejlige by’s herligheder tak-
    jeg har ikke modtaget siden 12.12…… er det en fejl eller har du ikke sendt ud siden
    Julehilsen
    Hannebritt

  2. Jeg har også kigget langt efter fortsættelsen af julekalenderen.
    Håber alt er ok i det parisiske

    Julehilsen fra Christina

    • Jeg ved det, jeg ved det! Men jeg blev overrumplet af arbejde og jul, og fandt midt i det hele ud af, at jeg også venter tvillinger/ Så alt i alt kun gode ting, men dog overvældende:-) Og da bloggen er ren con amore, må den engang imellem vie for andre gøremål. Men jeg lover at komme stærkt igen i det nye år. KH Louise

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s