2. December: Gaven til alle dekadente hundeejere

Jeg har lige lavet en pakkekalender til min nieces nye japanske racehund. Og ja, jeg ved godt, det lyder perverst, men det var ret morsomt. Måske især, fordi jeg ikke selv har hund, og derfor var det en helt ny verden, der åbnede sig for mig. Jeg gik amok i håndmalede madskåle, tørrede griseører og moskusparfume til kræ med lang pels!

I indre Paris er der flere hunde end børn under ti år, og derfor naturligvis også et hav af hundesaloner og eksklusive specialbutikker. Gucci og Louis Vuitton har selvfølgelig en hel kollektion af kødben, nittehalsbånd og transporttasker, men hvis du virkelig vil overraske dine hundevenner juleaften, så gå til Marie Poirier, 84, boulevard Batignolles i det 17. arr. 

Hun har ikke alene en frisørsalon for hunde, men også en hel kollektion af cachemire-sweatre og dynejakker i Jack Russell-størrelse!

For de virkeligt velhavende, som ikke er ramt af finanskrisen, er der også mulighed for at gå til Puppy de Paris, hvor man kan købe hundeskåle i guld eller en hundekurv i Ludvig den 14. stil, som den røde her, der kun findes i 50 eksemplarer, og som er signeret af Huset selv.

For de lidt mere sparsommelige er der et hundesupermarked, Moustaches, i Marais-kvarteret, der er højborg for skødehunde. Her kan du købe franske hundekiks, legetøj og hårbørster til mere rimelige priser. I alt 2.500 forskellige varenumre til Fido à la française.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s