Monthly Archives: september 2011

Paris’ første siesta-bar

Der findes neglebarer og tapasbarer, vodkabarer og barer, hvor man kan få repareret sin cykel, mens man drikker anislikør. Så hvorfor ikke en slumrebar?

Det unge par Virginie og Christophe har – efter tre år i Asien – netop åbnet  ZZZ Zen, i Paris, hvor man kan gå hen og tage en skraber ovenpå frokosten. En siestabar, hvor man for 12 euros kan powernappe i et kvarter. Med i købet følger en jasminte, og hvis du vil betale ekstra, er der også massage og manicure på kortet.

Virginie har førhen arbejdet i en neglebar i stormagasinet Galeries Lafayette og Christophe er tidligere børsdealer. Nu har de kombineret talenterne, og hvis jeg kender de stressede og forpinte parisere ret, skal satsningen nok bon’e.

ZZZ Zen, 29 Passage Choiseul, 2. arr. Tel. 01 71 60 81 55. metro: Pyramides eller Quatre-Septembre

Indian summer i Louvres gård

Det er helt uventet, 23 grader og Indian Summer.  Velfortjent, sådan set, med lidt forlænget sommer, for vi har ikke været forkælet med temperaturer i år.

Måske derfor er der også vildt gang i den på byens terrasser. Fyldt med folk, der strækker solen så langt de kan og spiser både frokost og middag ude på fortovet.

Forleden var det mig selv. Jeg var i byen med vores ældste på ti, som har nået den alder, hvor han rånyder at få hvide stivede servietter og som sagtens tør kaste sig over kammuslinger og små thailandske forårsruller.  Derfor skulle han selvfølgelig have the royal treatment, og frokosten på en ordentlig terrasse. Vi gik ind i gården på Louvre, hvor Café Marly ligger under hvælvingerne, og der er direkte udsigt til glaspyramiden.

Personalet var lige så opsigtsvækkende som altid. Jeg aner ikke, hvor man rekrutterer den slags, men iøjnefaldende, det er de. Kvindelige tjenere, der ligner Naomi Campbell og mandlige, hvis skæg og bakkenbarter er så superdesignet, at jeg tænker de sover med hovedet i et eller andet stativ.

På sin vis er det et ret dekadent sted, og opstyltet, men jeg elsker det alligevel. For det er vildt at sidde midt inde i gården på verdens største kunstmuseum og spise frokost, og ekstra skønt, når man har sin kloge søn med, som ved alt om de franske konger, der engang havde deres gang her på slottet.

Så il derhen, hvis du når Paris  i efteråret. Men kun i terrassevejr. Restauranten indenfor er ret kedelig.

Café Marly, 93, rue du Louvre, 1. arr. Aaben alle dage fra 8 til 02. Metro: Palais-Royal-Musée-du-Louvre

Lige som at komme hjem…midt i Paris

Jeg anbefaler det til alle lige for tiden. Min fætter, der skulle på romantisk weekend med sin kæreste eller Michaels kollega, der skulle tre dage til Paris og bo ordentligt, mens han arbejdede igennem. Alle får de samme adresse: Hôtel Thérèse.

Ikke fordi der ikke er andre skønne hoteller, der er masser, men fordi man på Thérèse får den der helt ekstraordinære følelse af ikke at være på hôtel. Det er lidt som at komme hjem, eller på besøg hos en gammel, rig tante med god smag.

Hotellet ligger downtown. I ly af Jardin du Palais Royal, et stenkast fra Louvre og nationalscenen. Det kan ikke blive mere centralt. (Selv om taxichaufførerne næsten aldrig kan finde det).

Thérese er indrettet i et renoveret 1800-tals hus og er raffineret på den dér enkle, varme måde. Med høje, mørke træpaneler, en sennepsgul væg, god kunst og en højrygget silkesofa i biblioteket.

Værelserne er alle sammen forskellige, dekoreret af arkitekten Jean-Philippe Nuel, men uden de sædvanlige nykker og fortænkte, æstetiske indfald.

Her er det snarere, som han ville have gjort det hjemme hos sig selv: Med et stribet tapet og gedigne materialer som uld, tykt bomuld og fed velour.

Plus selvfølgelig et godt maleri til hvert værelse, som ejeren, Sylvie de Lattre, selv har støvet op hos antikvitetshandlere og på loppemarkeder.

Et dobbeltværelse koster fra 150 € pr. nat. Med gode badeværelser, hvilket ikke er nogen selvfølge i Paris.