Yes – saltlakridser i rue des Martyrs!

Forleden var jeg på museums- og forkælelsestur med Axel. Det er vores ældste på ni – snart ti – år, og han havde lavet nøje planer for, hvad han ville opleve. Uden sine søstre!

Først var vi på voksmuseet, Musée Grévin, som viste sig at være en stor oplevelse. Måske ikke for danskere, for på ægte nationalchauvinistisk manér var der selvfølgelig en overvægt af franske tv-værter, franske rockstjerner, franske filosoffer og halshuggede franske konger. Men Axel elskede hver en centimeter af det.

Bagefter var vi i de underjordiske katakomber, hvor vi gyste over den makabre opstabling af lig og skeletter tilbage i 1800-tallet, da man tømte de parisiske kirkegårde. Og til sidst rundede vi Napoleons grav i Invalidekirken og militærmuseet ved siden. Som i øvrigt – for feinschmeckere – har en helt fantastisk samling af rustninger.

Men det, som er vigtigt her, er den slikbutik, vi fandt undervejs. Ellers rettere; som Axel havde researchet sig frem til. For som den præcise logistikker han er, havde han naturligvis tilrettelagt optankning på turen, og i en pariserguide for børn havde han fundet frem til adressen på en specialbutik for skandinavisk slik, Käramell, som ligger i 15, rue des Martyrs i det 9. arrondissement.

Det viste sig at være et fuldstændigt slaraffenland for eksildanskere som os, der til daglig må undvære saltlakridser, skolekridt og ordentlige vingummier.

Ejeren, Lena Rosen, er fra Malmø og hun har trukket jackpot med sin butik. For selvfølgelig synes også pariserne, at det er enestående med frit valg på alle hylder og et udvalg, som de slet, slet ikke er vant til. Tilmed kan man hos Lena købe svenske træsko med blomster og andre livsvigtige fornødenheder.

Drej indenom, hvis I kommer forbi. Det er omvejen værd, og Axel åd alle sine 500 gram, inden dagen var omme.

2 responses to “Yes – saltlakridser i rue des Martyrs!

  1. Din blogg er helt fantastisk!! Jeg er tit i Paris med mit arbejde, men i maj rejser jeg til byen med min kæreste, på en romantisk forlænget weekend. Jeg glæder mig, og har noteret en masse tips fra denne side, som jeg skal opleve. Tusinde tak! xx sara

  2. Nu ved jeg, hvad min nye karriere skal være – i fald det ikke går med den nuværende – slikmutter i Paris. 2 passioner i 1. Volia!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s