Monthly Archives: marts 2011

Galleri

De uomgængelige – Paris’ 10 største seværdigheder

This gallery contains 4 photos.

Ofte blærer jeg mig med, at folk hos mig får serveret et andet Paris end det, de finder i de traditionelle guidebøger. I min første bog, Paris mon AMOUR!, vigtede jeg mig ligefem af, at læserne IKKE ville finde åbningstiderne på … Læs resten

Kender du en god vinbar?

Det er højt flot vejr idag, men stadig syngende koldt, to grader i morges, da jeg fulgte ungerne til skole. Så altså: stadig ikke spor for varmt til at gå på vinbar, som er en vidunderlig vinterbeskæftigelse i Paris.

Godt inspireret af mine  blog-kolleger på den engelsk-sprogede Parisbymouth, hvor min tidligere kollega, Meg Zimbeck, sidder som redaktør, har jeg samlet en liste over de vinbarer, som jeg synes er bedst.

Le Rubis har jeg tidligere skrevet om, men det kan ikke gøres for tit. Et lille, smalt lokale med en forslået zinkdisk, gule vægge, halve gardiner til gaden og et tyrkisk ståtoilet ude bagved. Her er ikke lavet meget om siden 50’erne, og baren serverer de samme frokostretter hver uge: Varme pølser om mandagen, kalvehoved om tirsdagen og så fremdeles. Men edderhyggeligt ved fyraftenstide, når et blandet publikum dropper ind for at få et billigt glas Brouilly eller Morgon.

Le Rubis, 10, rue du Marché Saint-Honoré, 1. arr. Metro: Tuileries eller Pyramides

Le Garde Robe, stadig i det 1. arrondissement, dowtown lige ved Louvre. Her serveres gode, bæredygtige vine med ost og pølser til rimelige priser, og der er altid et leben, masen og puffen af festlige mennesker, som trænges helt ud på fortovet. Skønt, lille uformelt sted, hvis du er brødflov og trænger til et godt glas.

Le Garde Robe, 41, rue de l’Arbre-Sec i det 1. arr. Metro: Louvre-Rivoli

Gentagelse! Jeg ved det, men Legrand Filles & Fils er uomgængelig, når vi snakker vin. Egentlig en forretning, men med en lille bar i en af Paris’ smukkeste gamle passager. Læs her, hvad jeg skrev sidst.

Legrand Filles & Fils, 1, rue de la Banque, eller indgang fra Galerie Vivienne, 2. arr. Metro: Bourse

Racines opdagede jeg oprindelig på opfordring af omtalte Meg, som kommer fra Kansas, men som – alligevel – har bedre smag og mere sans for gastronomi end så mange ærkeparisere. ‘Du må simpelthen have Racines med i din nye bog,’ sagde hun, og det kom den. Nu er den oprindelige ejer, Pierre Jancou, ganske vist rejst videre i sit liv, men den mikroskopiske vinbar er stadig en meget lang frokost værd. Racines ligger i Paris’ ældste passage, og der er kærlighed i hver eneste tallerken. Varerne er håndplukkede: Biodynamiske grøntsager, gårdoste og økologisk vin.

Racines, 8, passage des Panoramas, 2. arr. Metro: Grands Boulevards

Le Verre Volé. Når du først ser det, nægter du at tro, at det her er et sted, folk krydser byen for at komme til. Fire borde, totalt ydmygt, vin fra gulv til loft og altid proppet med folk. Men så prøv lige blodpølsen og blækspruttecarpaccioen og du er solgt. Le Verre Volé ligger i mit gamle kvarter ved kanalen, og jeg får stadig den der følelse af ultimativ kærlighed, når jeg åbner døren. Book bord, hvis du vil spise, ellers er det umuligt.

Le Verre Volé, 67, rue de Lancry, 10. arr. Metro: Jacques Bonsergent

Au Sauvignon. Et lillebitte sted, hvor stolene slås om pladsen. Hvor væggene er overplastret med gamle plakater, og hvor ejeren, Marie-Françoise Vergne, helt bevidst holder fast i stemningen fra 1954, da hendes far købte stedet.

En klassisk vinbar, fra dengang kunstnerne og de intellektuelle stadig havde råd til at bo på venstre bred. Og heldigvis har de nyrige forretningsfolk, som i de her år rykker ind i kvarteret, ikke formået at kommercialisere atmosfæren hos Marie-Françoise.

Der er sigtebrød med gedeost, paté og camembert på kortet, men det er vinen, der er omdrejningspunktet. Kortet rangerer fra den billigste Beaujolais over Sancerre og Chablis til St. Emilion og den dyre Puligny-Montrachet.

Au Sauvignon, 80, rue des Saints-Pères, 7. arr.  Metro: Saint-Sulpice eller Sèvres-Babylone