Amatørcharme og røde cykler

p10100301

Det her er det mest pudseløjerlige og skideskøre hotel, jeg har set i lang tid. Og jeg har set mange. Ikke mindst mens jeg skrev min sidste guide. Så stæsede jeg rundt og så på sovemuligheder; op og ned ad skæve trapper, ind i baghuse og gennem skyggefulde haver. Jeg tror simpelthen, jeg kender de fleste af de hoteller,  man ville kalde ‘charmerende’  i Paris, og til den seneste bog valgte jeg 36 af de skønneste. Nogle med hæklede mormorsengetæpper og andre med trendy design og lænestole i orange koskind. Men alle sammen så sjove, anderledes og hyggelige, at de har fortjent at være med i et kræsent udvalg.

copie-de-p1010033

Hôtel du Nord er også med, selv om det ikke ligefrem er mainstream. Gutten på ovenstående billede siger vel noget om klientellet! Og ja, man skal være sådan lidt pensionat-agtigt orienteret. Men så er det også edderhyggeligt. Her er gamle skærvegulve, et par metrostole og nogle kirkebænke i lobbyen; loppefund og emaljeskilte.

hotel-du-nord-fra-flickr

For nylig så jeg en fransk guide kalde stilen på Hotel du Nord for ‘amatørcharme’, og det er lige, hvad det er. Her er der ikke nogen smart indretningsarkitekt med dyre nykker, som har været  forbi. Her er det bare Laurent og Fadi selv, som har fyldt op med kærlige tilfældigheder og malet værelserne turkisfarvede og citrongule. 

Ingen natportier, selvfølgelig. Gæsterne får bare en nøgle, og hvis de har lyst, kan de låne en af hotellets røde gratiscykler med ud i byen.

Hotel du Nord må ikke forveksles med det andet, landskendte,  Hotel du Nord, som ligger ved Canal Saint-Martin, og som idag er forvandlet til en chik restaurant. Der er kun et par hundrede meter mellem de to adresser. Men en verden til forskel, siger jeg. Og en løs hund og en hel masse potteplanter.

Hôtel du Nord, 47, rue Albert-Thomas, 10. arr. Priser fra 69 euros pr. nat for et dobbeltværelse, morgenmad til 7,50 euros. Metro: Jacques Bonsergent eller République                

 

One response to “Amatørcharme og røde cykler

  1. Charlotte Bork Høvsgaard

    Kære Louise Sandager,
    jeg er faldet over din fine blog, fordi jeg er ved at planlægge en Paris-tur med min søn. Hotel du Nord lyder super hyggeligt – vil du anbefale det, når jeg skal afsted med en dreng på ni? Og hvad med hotellets beliggenhed – er der meget larm – og er det til at komme rundt til seværdigheder derfra? Mange hilsner fra Charlotte Bork Høvsgaard

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s