Paris’ store auktionshus

Det kunne lige så godt være et stormagasin i udsalgstiden. Folk vælter ind, og der er proppet på rulletrapperne. Varerne er stillet frem, og der mases og mokkes for at komme til at se dem.

Men det er ikke noget stormagasin. Det er en helt almindelig eftermiddag i Paris’ største auktionshus, Drouot. Et slaraffenland for loppehajer og folk, der jagter sjældne sager.

Her er gamle damer med hat, unge mænd i slidte jeans, formuende par og  professionelle antikvitetshandlere. Nogle er her bare for at ose og suge på stemningen, andre går hard core efter et bestemt natbord, et blækhus, en Picassotegning eller en diamantbroche.

Auktionerne holdes hver dag klokken 14 med eftersyn dagen i forvejen. Under auktionerne kan du gå fra den ene sal til den anden, og det er sjovt og intenst at se de hidsige opkøbere, som med påtvungen ro og pokerfjæs prøver at overgå hinanden.

Men kom tidligt, hvis du vil have en stol, for her er som regel så stuvet, at folk står klinet rundt langs væggen. Og beslut dig hurtigt, hvis du vil byde, auktionarius venter ikke på de vægelsindede. Hos Drouot falder budene som hagl, og udenlandske købere er med på telefon. 800.000 effekter ryger hvert år igennem auktionshuset.

Drouot, 9, rue Drouot, 9. arr. Ǻben hele ugen, men ikke alle søndage. Metro: Richelieu-Drouot

2 responses to “Paris’ store auktionshus

  1. jill Bindesbøl

    Kære Louise

    Tusind tak for dine hurtige tilbagemeldinger på mine tvivl spørgsmål vedrørende weekend i Paris i feb. – fulgte dit råd og har udskudt vores weekend uden børn til april mdr.:)
    Sidder nu og prøver at planlægge sommerferie og puha det er svært at få det hele, vil så gerne vi kunne finde et sted med god mad og masser af kaffe men som samtidig er et sted hvor børnenes behov tilgodeses. Og så var det jeg kom i tanke om din side🙂 – kan du anbefale et godt feriested i Frankrig?
    mvh jill

  2. Jeg ved ikke om det er pæn netikette at blande sig når nu det er min første gang på denne blog, men jeg kan klart anbefale Annecy! Godt klima, smuk natur og utrolig lækker by. FREMRAGENDE blog forresten, partnerens ide til hotel er skudt ned og han har fået 6 forslag fra denne blog at tage stilling til. Nu skal jeg bare finde ud af hvordan jeg får et auktionshus ind som et “must see” når kommer til juni.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s