Garcias flamboyante hotel i Latinerkvarteret

T var i byen med sin kæreste i sidste uge. Så mødtes vi til en kaffe på La Palette. Det var dejligt, for jeg har ikke set ham i halvandet år.

Man kan vel ikke sige, at han er min ven, for så godt kender jeg ham ikke. Men han var en sjov og klog og nogle gange en ret krævende arbejdsgiver, dengang jeg arbejdede for ham. En af dem, der kan blive fuldstændigt stiktosset på et splitsekund, takes not shit, og farer helt op i loftspladerne, når folk spilder deres talenter. Men også en af dem, der smitter med sin intensitet, sørger for fredagskage og frem for alt én, som kan forstå, hvorfor det vigtigt for sådan en som mig at skrive med sanserne.

T og hans kæreste boede på l’Hôtel. Et fuldstændig edderlækkert hotel midt i Latinerkvarteret. Det er med i min første bog, Paris mon Amour!, men her på bloggen har jeg ikke fået agiteret for det, og det synd. 

L’Hôtel ligger bag en sober 1800-tals facade, som egentlig ikke skiller sig særligt ud fra naboerne. Men inde bagved er det ligesom at træde ind i en verden af kulisser. 

Først biblioteket – baren. A la Brideshead i miniature, rigtig engelsk overklassehygge med læderindbundne bøger og øreklapstole. Så atriummet, et rundt rum, der strækker sig op igennem alle seks etager ; en slags arkitektonisk rygrad, hvorfra alting udgår. Med glaskuppel øverst, selvfølgelig, så dagslyset bader ned gennem hele bygningen. Endelig restauranten, der er stuvende fuld de fleste dage, både til frokost og aften. Mestendels af businessfolk, som skal imponere deres forbindelser.

Smukt, ja. Men så vent til De ser værelserne. For var hotellet allerede noget særligt for 100 år siden, da forfatteren Oscar Wilde døde her med en oparbejdet gæld på 2.643 francs – regningen hænger stadig indrammet – så er det idag intet mindre end fabelagtigt.

Efter ejerskifte i 1998, hvor L’Hôtel blev købt af biologen Jean-Paul Besnard, er alle værelser blevet re-stylet af den verdensberømte indretningsarkitekt Jacques Garcia. Hvert af de tyve værelser er indrettet i sit eget univers. Her er barok-værelset med dets flamboyante italienske udsmykning, Marco Polos rum med træpaneler, gigantiske porcelænsvaser og imponerende sæder, eller Pagode-værelset med dets japanske antikviteter, bambusgesimser og væggene beklædt med rød damask.

Man kan også leje sig ind i nr. 45 – Saint Petersborg – et 1900-tals russisk overklassemiljø taget lige ud af en Tolstoj-roman. Eller hvad med Kardinal-værelset, Dronning Hortenses boudoir eller Napoleon den tredjes salon ?

For art deco fans er det en gennemført oplevelse at tage sig en nat i Mistinguetts seng. Den franske sangerinde, hvis komplette soveværelse hotellet købte på auktion. Her er skind på væggene, og alle møbler – seng, toiletbord, taburetter – er beklædt med spejle.  Faktisk ikke særlig kønt og måske det mindst hyggelige af værelserne. Men jo altså meget autentisk.

Oscar Wildes værelse er vildt ! På væggene har man rekronstrueret fresker efter hans spisestue i London, sengen er gigantisk med udskårne svaner på hovedgærdet, og badeværelset er med sine mahogni-paneler ultra-britisk. Hele molevitten åbner ud til egen terrasse.

Så er I til en total-oplevelse, så er pengene godt givet ud på L’Hôtel. Og husk at reservere det tyrkiske bad i kælderen.

Priser fra 250 euros og opefter for et dobbeltværelse.  

L’Hotel, 13, rue des Beaux-Arts, 6. arr. Metro: St-Germain des-Prés

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s