Nede om hjørnet fra Charlotte..

Forleden ringede Charlotte. Jeg havde ventet det. Og glædet mig.

Charlotte boede i Paris, dengang jeg kom hertil for snart mange år siden. Hun er dansk og en af de absolutte grunde til, at jeg blev så glad for Paris.

For hun og hendes mand Philippe holdt vidunderlige sommermiddage i gårdhaven i Saint-Mandé. Med vilde, sjove, tænksomme og nogle gange også provokerende folk, som de satte frygtløst sammen. Hun trak mig byen rundt, hun viste mig skægge, hemmelige lommer af Paris, hun sendte en effen elektriker til at ordne mine løse lamper i min nye lejlighed. Hun gjorde mig – som en fuldstændig naturlighed – til en del af sit liv og sin by.

Generøse. Skønne og generøse, det var det, de var, de to. Og så pludselig en dag rejste de deres vej. Hjem til Langeland. Charlotte forlod tøjfirmaet Red & Green, og Philippe nikkede glad og gerne farvel til sit fede job. De havde fået en idé. En idé, som de fleste af vennerne syntes var nærmest absurd. For hvem fanden finder på at importere hæklede , multifarvede hatte til  blødkogte æg, blomstrede lampeskærme med lilla klunker, skriggrønne strandmåtter og glade kæpheste med ternede ører fra Vietnam og Madagascar? Oven i købet med den klausul, at alting skulle være bæredygtigt fremstillet af kvinder med et ordentligt liv!

Men det gjorde de. Det blev til RICE, en af Danmarks absolutte forretningsgazeller, som i dag sælger til butikker i hele Europa.

Det giver sig selv, at jeg ikke ser Charlotte og Philippe så tit mere, nu jeg har 1.200 kilometer til deres sommermiddage. Men to gange om året er Charlotte i byen på messe. Og så jeg ved, at hun ringer. Som nu forleden.

Vi mødtes  i RICEs nye showroom, og jeg fulgte med fra sidelinjen, mens Charlotte og hendes medarbejdere solgte blomstrede gryder, fluesmækkere, klipklappere, de vildeste vasketøjsposer og små eventyrlige tøjklemmer  til en butiksejer fra Vestfrankrig.

Klokken var over ti, da vi endelig kom ud i byen, og det bord vi havde bestilt på en ellers hip restaurant var selvfølgelig forlængst givet til anden side, så vi daskede ned i rue Montorgueil.

Montorgueil ligger klos op ad modegaden Etienne Marcel. Alligevel har den formået at bevare sit særpræg som gammeldags handelsgade. Brostensbelagt med gamle lygtepæle grønthandlere og fiskemænd.

Det var hér Charlotte trak mig hen et nyt sted. Efter at have skrevet tre Pariserguides har jeg ellers vænnet mig til, at det er mig, der skal vise byen frem, men Charlotte har stadig sine hemmelige vandhuller.

Så vi endte op på Marie Stuart. En lille ydmyg bistro, hvor gæsterne sad presset sammen både inde og endda ude, på terrassen under plasticpresenningen, med varmelamperne.

Akutikken var elendig, men stemningen i top. Tjeneren koketerede og slog smut med skuldrene, mens han drejede rundt og serverede rejegratin i én lang flydende bevægelse. At Cathy, Charlottes kollega, først fik sin ravioli lang tid efter os andre, så ikke ud til at genere ham det mindste, og i det hele taget blev alting relativt ukompliceret hos Marie Stuart.

Også maden. Helt enkel og ligetil. Min varme rejegratin var fabelagtig, Charlottes vietnamesiske forårsruller lidt mere kedelige. Men hyggeligt var der, et rigtigt lokalt spisehus.

Så  jeg sad bare dér og nød det hele. Næsten som i gårdhaven i gamle dage. Selv om det selvfølgelig aldrig bliver helt det samme...

3 responses to “Nede om hjørnet fra Charlotte..

  1. Det lyder dejligt med sådan en ven, der kan overraske selv en næsten lokal som dig med sin pariserviden. Jeg er glad for at have fundet vej til din blog, hvor jeg kan få nye input til den by, jeg også yndede at kalde min engang. I dag er det Bruxelles!

  2. Charlotte Tilst

    Hej Louise, Jeg titter også med i dine små historie fra byen, der engang også var min. Paris vil altid ligger varmt i mit hjerte. Det bliver desværre for sjældent jeg kommer derned efter mine 20 år i Frankrig! Men jeg sender mine 2 børn ned til deres fransk far. Vi 2 kender faktisk hinanden, jeg boede i Versailles, da vi mødtes igennem mødregruppen for ca. 10 år siden. God sommer fra Charlotte Tilst

    • Kære Charlotte
      Det glæder mig virkelig at høre om dit liv. Du er et menneske, som altid vil have en helt speciel plads i mit hjerte.
      Kærlig hilsen
      Jane Riis

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s