Isabel Marant – feminin uden at være supersexet

Det er sen aften, og jeg var egentlig på vej i seng. Men så skriver en af mine læsere, Jill, i en kommentar her på bloggen, om jeg ved, om udsalget stadig er noget ved. Hun overvejer en hurtig smuttur til Paris i weekenden, og det kan jeg jo kun bifalde. Selv i januar, selv i seks grader og regn, er det stadig en dejlig by!

Jill vil også vide, om forårsvarerne er kommet, og så skrev hun de magiske ord, som fik mig til at hoppe ud af dynen igen: Isabel Marant. For det er en helt særegen, skøn modeskaber, som jeg faktisk har listet ind i min sidste guide.

Jeg ved godt, at der er et væld af designere i Paris, og også mange gode, men Isabel Marant har alligevel forstået at skille sig ud. Meget tidligt endda, for hun lancerede sin første linje som 16-årig, og lige siden har hun været moderedaktørernes darling.

Hun åbnede sin første butik for 12 år siden i rue de Charonne, langt fra de sædvanlige modestrøg. Fordi hun – som hun  selv siger – ville være i et kvarter, hvor der er liv og rigtige mennesker, som interesserer sig for hendes arbejde. Til en af sine seneste vinter-kollektioner har hun bl.a. strikket med rævepels i tynde baner.

”Jeg laver tøj til kvinder, der går op i, hvad de har på, men som ikke vil vise det alt for meget. Kvinder, som har lyst til at være feminine uden at være super-sexede,” sagde hun for nyligt til magasinet L’Express.

Isabel Marant, 16, rue de Charonne, 11. arr. Tel. 01 49 29 71 55. Metro: Bastille eller Ledru Rollin. http://www.isabelmarant.tm.fr/

6 responses to “Isabel Marant – feminin uden at være supersexet

  1. Har lige et par praktisk spørgsmål ifm. jeg tager til Paris på tirsdag:)

    1. Jeg er studerende og går MEGET op i mode. Dog rækker en SU ikke langt. Hvor skal jeg shoppe som studerende til en god pris, men stadig få moden med? (butikker lignende Zara)
    2. Hvilke strømstik bruger i i Paris? Kan de danske stik gå i de franske, når mobil/kamera skal oplades?

    På forhånd tak, og god lørdag.

  2. Har lige et par praktisk spørgsmål ifm. jeg tager til Paris på tirsdag:)

    1. Jeg er studerende og går MEGET op i mode. Dog rækker en SU ikke langt. Hvor skal jeg shoppe som studerende til en god pris, men stadig få moden med? (butikker lignende Zara)
    2. Hvilke strømstik bruger i i Paris? Kan de danske stik gå i de franske, når mobil/kamera skal oplades?

    På forhånd tak, og god lørdag.
    Fed blog!

    • Kære Anne-Mette,
      Zara er der selvfølgelig over hele byen, men de findes jo også i Danmark nu. Og Mango vist også tror jeg.
      Men hvis du virkeligt skal gøre kup, så skal du tage ud til et outlet, der ligger næsten ude ved Disneyland. Det hedder Vallée Village, og er bygget op som en landsby, hvor du går i hovedgaden mellem 90 luksus og modebutikker, som alle har sat varerne ned til mellem 30 og 70 procent. Aaret rundt. Her finder du butikker som AntikBatik, Armani, Ralph Lauren (også for kvinder), Burberry og min egen favorit Zadig & Voltaire. Du kan tjekke deres hjemmeside på http://www.lavalleevillage.com

      Det er selvfølgelig surt at bruge en hel dag i Paris på at rejse ud på en mark (du skal tage det samme RER tog som til Disney og stå af på stationen inden) men hvis du virkelig er modefreak så synes jeg, det er et godt sted.

      Ellers er der også, tættere på, i rue Alésia i det 14. arrondissement en del lagersalg, hvor modehusene diskret kommer af med sidste års kollektion. Her finde du mærker som Sonia Rykiel, Georges Rech, Cacharel, Castelbajac, Dolce & Gabbana (ad, kan jeg ikke fordrage!) og Replay, Timberland og Diesel til stærkt nedsatte priser.

      Endelig kan du også prøve Bazar de la Mode som er et 450 kvm stort industrilokale midt inde i Marais-kvarteret. Betonvægge og lavt til loftet, ikke særlig hyggeligt, men knaldtilbud på Calvin Klein, Versace, Donna Karen og Galiano. Den ligger i 22, rue Sainte-Croix-de-la-Bretonnerie i det 4. arr.
      Jeg håber det hjælper dig lidt på vej,

      KH Louise

  3. Kære Louise

    Fed blog…..elsker Isabel Marant og har besluttet at nu skal min næste oplevelse med familien gå til Paris.

    Jeg kan ikke finde en mulighed for at signe up til din blog?

    Fantastiske hilsner

    Maria

    • Kære Maria,

      Tak for din kommentar. Sign-up-rubrikken var godt gemt nederst på bloggen, så jeg kan godt forstå, at du ikke kunne få øje på den. Men nu har jeg sat den op øverst, lige til højre for artiklen og under kategorierne. Så bare sign up!

      KH Louise

  4. Hej piger,

    Ved i om Isabel Marant wedge sneakers er udsolgt i Paris?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s