En ydmyg bistro i Marais

Jeg  har haft enorme problemer med min computer de sidste par uger, og derfor er der ikke kommet noget nyt på bloggen. Det er jeg rigtig ked af, men uden computer ingen blog!

Nu skriver jeg fra Michaels i mellemtiden og håber, at jeg snart får reservedelene, som jeg har bestilt hos Hewlett-Packard fra et callcenter i Indien. Fagre nye verden!

Forleden var jeg i Marais-kvarteret og rundede Café des Musées i rue des Turenne, hvor jeg ikke har været længe. Det var genkendelsens glæde. For Café des Musées er stadig akkurat lige så ydmyg og skøn som altid.

Det er det gamle Paris, og her er der ingen overgearede indretningsarkitekter, som har været forbi. I Café des Musées er der træborde, mosaikgulve og en gammel disk. En summende, lokal stemning og betjeningen, som er så venlig, at de burde have en pris.

Maden er taget lige ud af det franske landkøkken: Svampestuvning, hjemmelavet paté med calvados eller vild brasen med syltede grøntsager.

Prøv grøntsagsgryden; den, som er så simpel, at næsten ingen restauranter gider at lave den ordentligt, men når det sker – som her – er det en nydelse. Lidt som i børnefilmen Ratatouille, hvor stjernekokken forædler en grøntsagsragout til det sublime. I Café des Musées er der vel ti forskellige grøntsager, der har stået og simret i cocotten, lige tilpas saltet. Uhm, det er godt, og så til den beskedne sum af 12 euros.

Hvis I vil have rødvin, er der gode flasker fra Tourraine, men ellers kan I også, for forandringens skyld, prøve en tør æblecider fra Auge. Den er dejlig.

Café des Musées, 49, rue de Turenne, 3. arr. Tel 01 42 72 96 17. Aaben hele ugen fra tidlig morgen til langt over midnat. Køkkenet fra 12 til 15 og igen fra 19 til 23. Metro: Chemin Vert 

One response to “En ydmyg bistro i Marais

  1. Hej Louise
    Vi besøgte denne hyggelige bistro i tirsdags til frokost, da jeg havde læst om den på din blog. Tjenerne smådrillede hinanden og de lokale stamgæster. Vi var ikke i tvivl om, at de godt kunne lide deres job, og det spreder af sig selv en dejlig atmosfære. Maden var dejlig -persillade med lapin og det møreste joue de veau med en kraftig sauce, som alle andre saucer derefter blev sammenlignet med. Så tak for tippet.
    Jeg har et lidt “skørt” spørgsmål… Hvad er det for nogle fantastiske træer, der blomstrer med blå trompetagtige blomster? De står bl.a. ved Trocadero.
    VH Pia

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s