Agnes’ tips til Latinerkvarteret

Agnès Helewa er 40 år og bøjletandlæge. Hun er vokset op i det 6. arrondissement, og har aldrig boet andre steder. I dag har hun lejlighed lige ved Saint-Sulpice kirken, og sidste sommer åbnede hun egen tandlægeklinik i rue du Cherche Midi.

Den bedste restaurant i dit kvarter ?

Det er Le P’tit Fernand i rue Lobineau, hvor altid man bliver taget godt imod. Køkkenet er fransk, og maden er rigtig god. Ellers er der også Le Mercerie i rue des Canettes. Det er en traditionel familierestaurant, hvor jeg tit går hen med mine venner, efter først at have fået et glas vin på Chez Georges, en kendt vinbar i nabohuset.

Hvor går du hen og får en kaffe søndag eftermiddag med en ven?

Hvis jeg bliver i kvarteret, så går jeg uden tvivl på Bar du Marché på hjørnet af rue de Buci og rue de Seine. Det er sådan et hyggeligt sted. Og så kan jeg shoppe lidt i rue de Buci samtidig.

Du dyrker sport, men hvor går du hen midt inde i byen?

Faktisk er der mange muligheder for at dyrke sport heromkring. I lang tid svømmede jeg om morgenen i Saint-Germain svømmehallen i rue Lobineau. Det er altid den samme lille gruppe af folk, der svømmer klokken 7, og det er rigtig hyggeligt, når man bagefter står under bruseren og udveksler historier. Det eneste minus er, at man skal være færdig inden klokken 8, når skolebørnene kommer. På det seneste er jeg begyndt at løbetræne sammen med nogle venner i Luxembourghaven. Vi mødes et par gange om ugen og tager et par runder. Bagefter drikker vi morgenkaffe på Café Fleurus i rue de Fleurus.

Latinerkvarteret er kendt for sine biografer. Hvor går du hen og ser film?

L’Arlequin biografen i rue de Rennes har et smadder godt program, og søndag formiddag er der tit forevisning med efterfølgende debat om filmen.

Du har også en del boghandlere i dit kvarter. Har du en favorit?

Ja! Boghandlen på hjørnet af rue Madame og rue de Vaugirard, lige ved Luxemborughaven. Der finder man et hav af værker, og boghanderen, Josée, går op i sit fag med liv og sjæl. Hun finder lige den roman, man har brug for.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s