I skyggen af French Open

Der er lige i de her uger. Der spilles French Open på Roland Garros. For pariserne er French Open en af årets helt store begivenheder. De valfarter til Roland Garros i udkanten af Boulogneskoven, de fleste i pænt sommertøj – og hat. Jeg var forbi i går for at hente et selskab, som skulle vises rundt i Paris, og hele anlægget vibrerede af forventninger. Udenfor stod sortbørshandlerne og solgte billetter til uhyrlige priser og indenfor sad de heldige og spiste frokost i Country Club’en.

Der spilles kun turnering på Roland Garros én eneste gang om året, nemlig i de 14 dage i maj-juni, der er French Open. Så lever stedet med 17.000 ansatte, 30.000 håndklæder, og en daglig levering af 380 kilo pasta til sultne spillere.

Resten af året står de tre store arenaer tomme. Bevidst tomme. For sådan holder man liv i  myten. Kun når John McEnroe er på gennemrejse i Paris kan der dispenseres og for en time eller halvanden spilles på finalebanen Court Philippe Chatrier.

Men man kan altid få en guidet rundvisning derude, året rundt,  og det kan anbefales. For det er ganske sjovt, at gå i stjernernes fodspor. I damernes omklædningsrum, fx, hvor skabsdør nr. 19 er forsvundet, fordi Steffi Graff har fået den med sig. Eller inde i areanaen, hvor den franske skuespiller Jean-Paul Belmondo har en livstidsloge til sig selv og sin kat, som altid er med til tennis.

Under hele anlægget findes en pressebunker for de hundredevis af journalister, som én eneste gang om året rykker ind med deres gear og deres blodtørst. Her er et stort lokale, hvor vinderen af turneringen giver pressekonference, og et lille, langt mere ydmygt lokale, til taberen. Nægter en af dem at give pressekonference, vanker der bøde på op til 45.000 euros.

Rundvisning på Roland Garros skal arrangeres i forvejen, men det er nemt og smooth via tennismuseet, som ligger samme sted. Kom helst lidt i forvejen og se de unge tennistalenter træne på de udendørs anlæg, og spis bagefter i Restaurant Le Roland Garros. Det er som at sidde i en engelsk cottage med røde murstensvægge, kamin og drivhuse. I sommerhalvåret serveres i blomsterhaven, en af de dejligste udendørsserveringer, jeg har set. Maden er let og raffineret.

Rundvisning på Roland Garros bestilles via tennismuseet, The Tenniseum, Porte des Mosquetaires Entrance, 2, avenue Gordon Bennett, 16. arr. Tel. 01 47 43 48 48

Restaurant Le Roland Garros, 2, bis avenue Gordon Bennett, 16. arr. Tel 01 47 43 49 56, Åben hele året for offentligheden, undtagen de to uger, der spilles French Open. Lukket søndag aften og mellem jul og nytår, samt i august måned. Metro: Porte d’Auteuil

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s