Guidet tur på Montmartre

I mandags gik jeg byvandring med et dansk par, som havde booket mig via bloggen. De var fra Nordsjælland og havde været i Paris så mange gange, at de efterhånden var holdt op med at tælle.  Som konen sagde: ‘Hver gang jeg tager hjem fra Paris, har jeg to metrobilletter tilovers, og så er vi jo nødt til at komme igen’.

Mit held. For ikke alene fik jeg mødt nogle dejlige nye mennesker, som deler min kærlighed til byen, jeg var også nødt til at lægge mig lidt i selen, for at finde på noget, som de ikke nødvendigvis havde set før.

Vi startede på bagsiden af Montmartre. Det havde de selv bestilt, fordi de, som de selv sagde, kendte forsiden af bjerget rigtig godt, men ikke bagsiden. Og selv om den måske ikke er noget must for turister, så er den bestemt værd at se. For heromme, kun 200 meter fra Place de Tertre, Sacre-Coeur og turist-horderne, lever bjerget et stille, lokalt liv.

Fra metro Lamarck-Caulaincourt drev vi op gennem avenue Junot til Villa Léandre, som er en fin lille gade med engelske byhuse, bygget i 1920’erne. Hvorfor nogen lige har fundet på at bygge en blindtarm med upstairs and downstairs et stenkast fra toppen, har jeg aldrig fundet nogen forklaring på, men husene er vildt charmerende, koster selvfølgelig en national formue, og er et godt eksempel på, hvor få skridt man skal væk fra mylderet for at finde ægte dagligdagsliv.

Det 18. arrondissement er det næstmest folkerige i Paris, næstefter det 15.  Og uden tvivl det mest brogede i hele byen. Hvor andre arrondissementer har et særkende eller en relativt homogen befolkningsgruppe – som embedsmænd og velhavere i det 7. arr. eller bourgeoisiet og de fine fruer i det 16. – så er der på Montmartre et sammenrend af typer. Børnefamilier, kunstnere, bohemer, fattigrøve og rige amerikanere har samme købmand og lever i tilsyneladende lykkelig fordragelighed med transvestitter og masser af tilløbende unge designere, som de senere år har åbnet værksteder og butikker på Montmartre.

Ned gennem rue Lepic til rue des Abbesses, som er en af de livligste gader på bjerget. Her ligger i nr. 43 Cave des Abbesses, som er både vinforretning og ‘smugkro’. Ejeren, Monsieur Bourdin, har i sit skrabede baglokale indrettet en skøn fyraftensbar, hvor de lokale tager sig et glas bourgogne og en tallerken med pølser, mens de rakker præsidenten ned.

På Place des Abbesses, en hyggelig plads og selve indbegrebet af Montmartre, måtte vi nødvendigvis lige et smut ind om kirken, Eglise de Saint-Jean, som for så vidt ikke er noget særligt rent arkitektonisk, men som alligevel var min foretrukne kirke i flere år. Søndag til højmesse er den stuvende fuld, og på ægte katolsk manér, fuld af levende lys, røgelse og præster, som stænker med vievand.

Fra pladsen trak vi skråt op i det ene hjørne til Place Emile Goudeau, som er en fin lille plads, hævet over byen og med en pragtfuld udsigt. Her ligger Bateau Lavoir, som er et slags kunstnerkollektiv – stadigt fungerende – hvor en stribe af verdens kendteste malere i gennem årene har holdt til, bl.a. Gauguin og Picasso.  

I rue des Trois Frères tog vi et pitstop i caféen Le Progrès i nr. 7, som er en rigtig autentisk parisercafé. Uanset, hvor meget resten af Montmartre shines op og ferniseres, så er Le Progrès altid den samme. Vi sad udenfor på fortovet, mine gæster med et godt glas af husets hvidvin, jeg med en alkoholfri cola (Var trods alt på arbejde!). I nr. 56 i denne gade ligger i øvrigt den grøntsagsforretning, som blev verdenskendt med filmen ‘Den fabelagtige Amélie fra Montmartre’. En ydmyg lille grønthandler, som fra den ene dag til den anden fik kultstatus helt til Japan.

På den lillebitte – meget maleriske – Place Charles Dullin ligger et lige så lille teater, Théatre de l’Atelier, som er næsten 200 år gammelt, og som bestemt er et kik værd.

Vi fortsatte ned ad rue des Martyrs, som for mig er obligatorisk, når man er på bjerget. En lang stejl gade, der løber helt oppe fra Abbesses og langt ned i det 9. arrondissement. Oppe er den hjemsted for individuelle smykkekunstnere og skæve designere, og nede en rigtig handelsgade med slagtere, fiskehandlere, bagere og ostebutikker.

I nr; 74, lige på kanten mellem de to arrondissementer, ligger La Fourmi, myren, en af de hippeste cafeer på Montmartre. Her kommer man hele verden rundt på et gadehjørne. Klientellet er så multietnisk og sociologisk sammensat, at det e ren oplevelse bare at sidde og kikke: Afrikanere ed uhyrlige rasta-frisurer, slipsemænd, studerende, smukke kvinder og af til kvarterets prostituerede, der holder kaffepause.

Fra det 9. arrondissment tog vi metroen ned til Marais-kvarteret. Til 2. halvleg af byvandringen. Den får I en anden dag.

Hvis du sidder og får lyst til en skæddersyet tur i Paris, så kan jeg bookes via min email louise.sandager@wanadoo.fr Jeg kan enten guide jer rundt eller jeg kan sammensætte et program som I selv kan gå efter. Prisen afhænger helt af opgavens omfang, men aftales selvfølgelig fra starten. Endelig kan jeg også rådgive og svare på stort og småt om Paris over telefonen, hvor jeg tager 40 euros for en halv times telefontid.

One response to “Guidet tur på Montmartre

  1. Hej Louise
    Rigtigt fint site – flot du lægger så meget ud her når du også har en bog – den er nu købt!
    Tager ned til din by her den 25. april og ser derfor frem til aprilnyt!?!?
    De bedste hilsner

    Niels

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s