Fed service – og ild i kaminen

Som en fransk guide skrev for nylig: Pas på, du ikke misser dit fly på det her hotel! For når først man har smækket sig ned i veloursofaen, og kaminen knitrer, så har man bare overhovedet ikke lyst til at gå igen.

Hôtel Verneuil ligger bag en elegant 1600-talsfacade og oser langt væk af landlig overklassehygge. Lobbyen er ganske lille, men ligner herreværelset på et fransk mamoir. Røde vægge, dybe lænestole, bjælkelofter og stribede gardiner. Der mangler kun en jagthund foran ilden.

Værelserne er små, men lige så hyggelige som resten. Med blomstrede stoftapeter, fede sengetæpper, et lille chatol og masser af antikviteter.

Receptionisten, Anne-Sophie, er en mester i diskret service og kan ordne billetter til snart sagt hvad som helst, lige som hun kan sørge for at booke i forvejen på byens museer, så du slipper for at stå i kø.

Pris for et dobbeltværelse fra 174 €.

Hotel Verneuil, 8, rue de Verneuil, 7. arr. Metro : Saint-Germain-des-Près eller Rue-du-Bac 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s