Øjebliksbillede – Paris 2010

Stokkonservativ og alligevel rugekasse for det nyeste. Paris dunker af kreativitet, og lige nu venter en kæmpe udvidelse med skov og højhastighedstog, tusindvis af nye boliger og – måske – skyskrabere.

En millionby som Paris kan ikke undgå den internationale tumult, og pariserne har, lige som andre, strammet livremmen de seneste sæsoner. Der er lukket en del butikker, og regeringen har måttet sætte restaurations-momsen ned fra 19,6 til til 5,5 % for at yde akut hjælp til de mange barer og restauranter, som var i vanskeligheder.

Men generelt er Paris – og pariserne – kommet relativt godt igennem krisen. Først og fremmest fordi den franske udlånspolitik er ret konservativ. Derfor er der ingen supprime-lån at kæmpe med og heller ingen, der har optaget lån i deres friværdi for at spekulere på børsen.

Af den seneste statistik fra finansministeriet fremgår det, at der stadig er mange velhavende parisere, som betaler lige så meget i formueskat, som de altid har gjort.

Ingen skal dog betvivle, at krisen kradser. Sidste vinter var der flere parisere end nogensinde før, der søgte hjælp hos velgørenhedsorganisationerne, og de gratis folkekøkkener har alarmerende travlt. Antallet af hjemløse er tredoblet på tolv år.

Rugekasse

Byen er dog langt fra gået i stå, som det er tilfældet i andre europæiske storbyer, hvor byggekranerne står og ruster. I Paris bygges der stadig, og som altid med stor kreativitet og opfindsomhed.

Den franske hovedstad er udviklet og viderudviklet over århundreder, og arkitektonisk lever det moderne i lykkelig samhørighed med det gamle. Godt nok har det udløst stor debat hver gang, der skulle bygges nye offentlige bygninger, men alt i alt er både Pompidou-centret, Bastille-Operaen, Mitterrands store nationalbibliotek, Spreckelsens triumfbue og senest Musée de quai Branly faldet godt ind med både Marais’ 1600-tals-huse og baron Haussmanns brede boulevarder og elegante bygninger fra 1860’erne.

Netop arkitekturen er et godt billede på den dobbelthed, der lever i byen. For på den ene side er Paris en afsindigt konservativ by, hvor befolkningen holder næsten dumstædigt fast i gammeldags rutiner og vaner.

På den anden side er Paris også rugekasse for alt det nyeste, og som sådan global frontløber for både mode, design, kunst og mad. Det er her, det bestemmes, om flipperne skal være lange eller korte næste år, om fusionsmad er in eller out.

I centrum findes de store gamle modehuse, og i det østlige Paris de unge, frækkere designere, som er mere søgende og individuelle i deres stil. Men de to lever sammen og inspirerer hinanden. Og sådan er det inden for de fleste kunstgrene og kulturbrancher i Paris: At de til stadighed fodrer hinanden og æder af hinanden.

Paris er ikke avantgarde og grænsesøgende som Berlin og har heller ikke den sjove, skæve kant som London. I Paris er kreativiteten mere flamboyant, og æstetikken dunker som en underliggende tone i alt, hvad der tænkes af nyt.

For tiden kører en ophidset diskussion, om der skal åbnes for byggeri af højhuse. I følge den nuværende planlov er det forbudt at bygge over 37 meter i højden, og derfor er der næsten ingen bygninger over seks etager.

Imod skyskraberne er alle dem, som frygter, at Paris mister sin skønhed og sit arkitektoniske særkende, og for er alle dem, som frygter at byen ellers udvikler sig til et museum.

For tiden ser det ud til at ende med et kompromis, hvor bystyret giver lov til at bygge højt visse steder i byen, forudsat – selvfølgelig – at det er smukt!

Paris har overlevet de fleste krige uden at lide synderlig skade. Som om, de fleste erobrere heller har villet eje den end ødelægge den. Ved slutningen af 2. verdenskrig nægtede den daværende tyske guvernør, von Choltitz, ligefrem at adlyde Hitlers ordre om at destruere Paris. Choltitz kunne, sagde han senere, ikke få sig selv til at smadre en by, som var vugge for en stor del af verdens kultur og kunst.

Man siger, at de franske præsidenter altid sørger for at bygge noget stort i Paris, som kan stå til minde om lige netop dem. Senest har Jacques Chirac fået opført museet for primitiv kunst, Musée du quai Branly (billedet ovenfor), mens han var siddende statsleder. Aktuelt har præsident Nicolas Sarkozy planer om et ’Stor-Paris’, som skal inkluderer oplandet helt ud til Le Havre. Herfra skal der gå højhastighedstog ind til hovedstaden.

Der skal plantes tusindvis af hektar ny, CO²-slugende, skov og 70.000 nye sociale boliger om året. Plus en masse nye, offentlige transportveje, og nye zoner for industri, kultur og videnskab. ’Den største politiske udfordring i det 21. århundrede,’ siger Sarkozy selv om sit projekt. Det hele skal efter planen skubbes igang i 2010.

 

Fotos fra Paris Tourist Office. Dette er uddrag fra guiden Ta’med til Paris

One response to “Øjebliksbillede – Paris 2010

  1. Hej Louise

    Jeg får helt åndenød når du snakker om højhuse i paris! For er det ikke lige det der gør Paris så anderledes, smuk og på en måde uberørt af nymoderne akitektur?

    Nå men egentligt ville jeg blot lige smide en kommentar om din nyeste bog. For igår søndag, sad jeg lige og kiggede dit sidste indlæg og nævnte din nye bog igen. Føtex havde åben og så var jeg den der var smuttet. Så nu sidder jeg med en lækker lille sag og drømmer mig væk.

    Jeg smutter til paris den 4 juni. Det er nyt for mig at være i paris i juni. normalt er det maj eller september. Men det var det der passede med bonus pointe fra sas.

    Så jeg glæder mig. Glæder mig til at gense smukke dejlige paris igen.

    Og i mellemtiden hvor jeg er hjemme i dk, forsøder du min tilværelse med dine skønne bøger.

    Heidi

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s