Vin fra gulv til loft

Vinforretninger i Paris? Ikke noget problem, det giver sig selv. En af verdens største – og bedste – vinproducenter har selvfølgelig også et bredt udvalg af vinudsalg i sin hovedstad.
Selv beskedne købmandsforretninger har som regel relativt mange forskellige på hylderne, og derudover findes en stribe gode kæder. Men vil I hellere vælge jeres vine med omhu og samtidig have en stor oplevelse, så skal I gå til Legrand Filles & Fils i Galerie Vivienne. En af de mest fantastiske vinbutikker i hele byen.

Her har været kolonialhandel helt tilbage fra 1700-tallet, men efter 1. Verdenskrig blev butikken købt af familien Legrand, som efterhånden gik mere og mere ind i vin. Ganske vist kan du stadig købe foie gras, marinerede sardiner, småkager, bolcher, figenkompot og mangochutney. Men vinen er og bliver omdrejningspunktet, stablet fra gulv til loft og kælderen fuld af  af slotsaftapninger.

I 2000 blev det gamle familieforetagende overtaget af Gérard Sibourd-Baudry, men det var en fløjlsovertagelse, for Gérard var oplært af den gamle Lucien Legrand – ja, han var vel nærmest en slags spirituel søn, siger han – og derfor har stedet ikke forandret sig meget. Kun er et lagerlokale ud mod Galerie Vivienne er blevet transformet til en lille vinbar og frokostrestaurant, hvor du kan smække dig ned ved langbordet og få dig et godt glas Bordeaux og en tallerken med oste, postejer og velhængte pølser.

Tilmed kan du slå to fluer med ét smæk, for Galerie Vivienne en af Paris’ smukkeste og mest velholdte passager. En overdækket gade med glastag og et skønt udvalg af mærkelige specialbutikker.

Legrand Filles & Fils, 1, rue de la Banque, eller indgang fra Galerie Vivienne, 2. arr. Tel. 01 42 60 07 12. Metro: Bourse

One response to “Vin fra gulv til loft

  1. Pingback: Kender du en god vinbar? | Mit Paris – Louise Sandager

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s